Omsorgs- og plejepersonale søges til arbejde med voksne borgere med erhvervet hjerneskade eller unge borgere med medf...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hobro

Brænder du for at gøre en forskel for mennesker? Vil du indgå i et tværfagligt team af dygtige kolleger på et højtspecialiseret tilbud og være med til at gøre en stor forskel for mennesker med hhv. erhvervet eller medfødt hjerneskade?

Er du social- eller sundhedsfagligt uddannet, eller interesseret i at blive det, ansvarlig i dit arbejde og kan du varetage opgaver inden for grundlæggende pleje, omsorg og udvikling, så er det lige dig, vi leder efter.

Gør en forskel hos os
Din baggrund kan være mange, men afgørende er, at du enten har arbejdet med mennesker i nogle år eller brænder for at komme til det. Du kan være uddannet SOSU assistent, SOSU hjælper, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, psykomotorisk terapeut m.fl., eller du har måske ingen uddannelse, men ønsker at få det på sigt.

Vores kerneydelse på Neurocenter Østerskoven, Afdeling for Erhvervet Hjerneskade er en tidsafgrænset, døgnbaseret og specialiseret rehabiliteringsindsats til voksne borgere med en kompleks erhvervet hjerneskade – ind i mellem med komorbide somatiske lidelser.
Vi arbejder med udredning, genoptræning, selvstændighed og læring samt udslusning til boform eller egen bolig. Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter og omsorgs/pædagogmedhjælpere. Vi inddrager både borgerne og de pårørende aktivt i forløbene, hvor vi sammen arbejder mod rehabilitering af fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner. Borgerne skal opleve og mærke, at de er i centrum i eget forløb.

Din opstart
Når du starter i et nyt job hos os, får du en grundig oplæring i og introduktion til borgerne og dine centrale arbejdsopgaver. Den første måned får du bl.a. oplæring i vores faglige tilgange, arbejdsgange, procedurer og retningslinjer. Du får i løbet af det første halve år et kursus i neuropædagogik målrettet borgere med erhvervet- og medfødt hjerneskade, kursus i konflikthåndtering samt grundkursus i dysfagi. Du får samtidig en erfaren kollega som mentor, der guider, støtter og hjælper med at flette dig ind i fællesskabet, både i opgaverne og i det sociale. Du får også løbende samtaler med din nærmeste leder, hvor I kan tale om forventninger til jobbets indhold, opgaverne og det tværfaglige samarbejde. Kort sagt – vi glæder os til at byde dig velkommen og vi har en plan klar til dig.

Vi tilbyder
  • Inspirerende og brede samarbejdsflader med både interne og eksterne samarbejdspartnere i kommunen, på hospitalerne og patientorganisationer
  • Et arbejdsmiljø med fokus på vidensdeling, trivsel, faglig sparring og tværfagligt samarbejde, hvor der lægges vægt på selvstændighed, ansvarlighed, respekt og kollegialt samvær
  • En personalegruppe med stor faglig ekspertiseog engagement
  • Faglige udviklingsmuligheder i en gruppe af erfarne medarbejdere
  • En afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver i et uhøjtideligt og dynamisk arbejdsmiljø


Dine primære arbejdsopgaver
  • Yde basale pleje- og omsorgsopgaver
  • Samvær, aktiviteter og dialog med borgerne
  • Gøre borgerens hverdag meningsfuld og værdig
  • Skabe sammenhæng i borgernes hverdag og sikre deres trivsel
  • Hjælpe borgerne med kommunikation og andre praktiske ting i hverdagen
  • Praktiske opgaver fx til måltiderne og i borgerens bolig
  • Støtte op omkring og være 2. mand ved tværfaglige kollegers rehabiliteringsstrategier omkring den enkelte borger


Din profil
  • Har lyst og eventuelt kendskab til at arbejde med neurorehabilitering og mennesker med erhvervet hjerneskade
  • Trives i en travl hverdag fyldt med forandringer og nye udfordringer
  • Er udviklingsorienteret og ønsker at være med til at præge din arbejdsplads
  • Har stærke samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til dine kollegaer, og at du medvirker til at bevare et godt arbejdsmiljø


Om Neurocenter Østerskoven
På Neurocenter Østerskoven yder vi høj faglighed i kerneopgaven, vi har fokus på respektfuld kommunikation og en faglig velfunderet tilgang til rehabilitering. Inddragelse af borgere, pårørende og samarbejdspartnere er en selvfølge i borgerforløbene. Vi leverer højt specialiserede ydelser, og har fokus på, at borgerne og deres pårørende oplever en åben og inddragende tilgang i deres forløb.
Neurocenter Østerskoven er klinisk undervisningssted for pædagogstuderende samt ergo- og fysioterapeutstuderende.

Hvis du vil vide mere
Så kan du kontakte afdelingsleder Christina Lyngsø Udby / 20692135 eller afdelingsleder Jane Palsgård Nørgaard / 25728128.

Det praktiske
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er fast og på 37 timer om ugen. Du skal arbejde en fast aften om ugen og har weekendvagt hver 3. uge, eller efter aftale af hensyn til privatlivet.
Der er ansøgningsfrist d. 17. april. Vi holder samtaler onsdag den 20. april 2022. Der er opstart i jobbet den 1. juni 2022.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Hobro.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Hobro
  • Søndag den 17. april 2022

Lignende jobs

  • Agri Energy & Farming, Vrå - CFO

    Fri kontakt
    Koncernen er i en rivende udvikling, og der er mange nye projekter og udvidelser på vej. Hovedaktiviteterne er beliggende ca. 7 km sydvest for Hjørring og de 2 største virksomheder i koncernen er Agri Energy Vrå og BB Gris. Især Agri Energi Vrå er på en spændende vækstrejse, og der vil ske en massiv udvikling de kommende år.
    • Øvrige
    • Hjørring
    Få mere info
  • SAWO A/S - Fabrikschef

    Fri kontakt
    Vil du stå i spidsen for at videreudvikle vores fabrik i Støvring, så kunne dette spændende job være lige noget for dig! Til en nyoprettet stilling søger vi en fabrikschef, der vil bringe vores produktion og lastbilmonteringer op på Industri 4.0 niveau, og vi er allerede godt i gang med hele digitaliseringsprocessen.
    • Øvrige
    • Støvring
    Få mere info
  • Service Tekniker Stor-København

    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 9500 Hobro
    • Øvrige
    • Hobro
    Få mere info
  • Servicespecialist/Kommende studentermedhjælper

    Er du netop hjemvendt fra det vildeste sabbatårseventyr, og ønsker du brændende et fuldtidsarbejde med fuld fokus på excellent kundeservice, som kan blive dit studiejob til september? Lige nu s..
    • Øvrige
    • Aalborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Hobro

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Hobro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Hobro over tid

Dato Alle jobs som øvrige
8. februar 2025 12
7. februar 2025 12
6. februar 2025 11
5. februar 2025 11
4. februar 2025 11
3. februar 2025 10
2. februar 2025 9
1. februar 2025 9
31. januar 2025 9
30. januar 2025 10
29. januar 2025 9
28. januar 2025 10
27. januar 2025 9
26. januar 2025 9
25. januar 2025 9
24. januar 2025 8
23. januar 2025 8
22. januar 2025 9
21. januar 2025 9
20. januar 2025 9
19. januar 2025 9
18. januar 2025 9
17. januar 2025 9
16. januar 2025 12
15. januar 2025 11
14. januar 2025 11
13. januar 2025 11
12. januar 2025 11
11. januar 2025 11
10. januar 2025 11
9. januar 2025 10