Data- og analysemedarbejder der vil gøre en forskel på børne- og undervisningsområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Højbjerg

Ønsker du at sætte dine stærke kompetencer inden for databehandling i spil? Og vil du bidrage til udviklingen af politik, analyser og beslutningsgrundlag, der gør en forskel på børne- og undervisningsområdet? Så er du måske den datamedarbejder, som vi søger i Kontor for data på Ungdomsuddannelser og VEU i Styrelsen for It og Læring.

Styrelsen for It og Læring (STIL) er et omdrejningspunkt for Børne- og Undervisningsministeriets arbejde med data. I vores datakontorer indsamler, analyserer og formidler vi data på alle ministeriets områder: Dagtilbud, grundskoler, gymnasier, erhvervsskoler og voksenuddannelse (VEU). Disse data og analyser er afgørende for både kvalitets- og politikudvikling i ministeriet og på tværs af børne- og undervisningssektoren.

Vi har store ambitioner, som du kan blive en del af!

Vi ønsker, at alle vores data skal bringes mest muligt i spil – både internt i ministeriet, men også blandt sektorens mange aktører. Det sker bl.a. i vores datavarehus på www.uddannelsesstatistik.dk, der har over 500.000 besøg om året, samt i ministeriets interne analysemiljø. Vi har også ambitioner om at omsætte flere af de produktionsdata, som ligger i styrelsens it-systemer, så de kan indgå i arbejdet med bl.a. politikudvikling og tilsyn.

Opgaver

I Kontor for data på Ungdomsuddannelser og VEU varetager vi en række dataindsamlinger fra institutioner og centrale it-systemer, som vi kvalitetssikrer til statistik- og analysebrug. Samtidig formidler vi i tæt samspil med den øvrige organisation disse data og analyser, så de bidrager til stærke beslutningsgrundlag.

Du får erfaring med flere dele af denne ”jord-til-bord”-proces, hvor du vil:

  • Udarbejde statistik og data til analyser til beslutningsgrundlag, ministersager og præsentationer
  • Bidrage til at udvikle nye indikatorer og dataområder eller optimere de processer som allerede indsamles
  • Forberede datasæt for ministeriets analysearbejde og bidrage til udviklingen af nye registre til analysebrug
  • Formidle data til brug for at følge udviklingen på området, fx i antal elever som starter eller falder fra eller trivsel blandt eleverne
  • Bidrage til, at vi i STIL kan få endnu mere ud af de mange data, som findes i vores it-systemer – til gavn for fx politikudvikling og tilsynsarbejde
  • Samarbejde i en travl hverdag med kolleger med stærk data-, it- og statistikfaglighed samt kolleger med andre fagligheder i bl.a. departement og vores søsterstyrelse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Stillingen er i Team GYM, der primært beskæftiger sig med det gymnasiale område, og som til daglig arbejder i STILs afdeling i Aarhus. Vi søger en medarbejder, der kan have et par års relevant erfaring eller er tal- og metodestærk nyuddannet, og som har lyst til at arbejde med data, analyser og formidling sammen med os.

Du vil passe godt ind, hvis du har flere af nedenstående kompetencer og interesser:

  • Du har en akademisk uddannelse inden for samfundsvidenskab med særlig interesse for data, statistik, analyse og politisk styrede organisationer
  • Du har stærke kompetencer inden for kvantitativ metode og erfaring med statistikprogrammer som fx SAS, SQL, STATA, R eller tilsvarende. Herunder at kunne formidle data og analyser til målgrupper, som normalt ikke arbejder med tal og data
  • Du har muligvis allerede erfaring for at arbejde med store datamængder, databaser eller datavarehusløsninger
  • Du er analytisk og systematisk, men også idérig og evner at se muligheder i de data, du arbejder med
  • Du er en teamplayer og bakker op om et åbent og ærligt samarbejde
  • Du kan have kendskab til børne- og undervisningsområdet eller et af de øvrige velfærdsområder, og du kan lide at arbejde i en politisk styret organisation, hvor tempoet er højt og dagsordener kan skifte.

Vi tilbyder

I STIL ønsker vi ’hele medarbejdere’ og balance mellem arbejds- og privatliv, dvs. en fleksibel hverdag til fordel for både styrelsen og dig.

Vi tilbyder et alsidigt, selvstændigt og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi understøtter opkvalificering og oplæring i de vigtigste værktøjer, som anvendes hos os. Vi har et højt ambitionsniveau, og vores opgaver bliver løst af dygtige og engagerede medarbejdere.

STIL arbejder agilt – det betyder blandt andet, at vi arbejder teambaseret med en høj grad af transparens i opgaveløsningen, og at vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden med at løse vores opgaver. I de agile teams varetages forskellige roller, som fx analytikere, scrummaster og product owner. For de rette kandidater er der ved ansættelse eller gennem den løbende udvikling over tid mulighed for at varetage flere af disse agile roller i de agile teams.

Om os

STIL beskæftiger ca. 350 medarbejdere i København og Aarhus. STIL er en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet. Ved at styrke brugen af it og læring understøtter vi ministeriets målsætning om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle. Vi bringer data og analyser aktivt i spil for at styrke læring og beslutningsgrundlag lokalt og centralt. Du kan se mange af de statistik- og analyseprodukter, vi laver på www.uvm.dk/statistik og på hjemmesiden for ministeriets datavarehus www.uddannelsesstatistik.dk

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Du vil blive ansat som fuldmægtig.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest pr. 1. april 2022.

Styrelsen for It og Læring har hovedkontor i København og har derudover en afdeling Aarhus. Arbejdsstedet vil være Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Lyder det som noget for dig?

Send os elektronisk din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse (eksamensbeviser –både fra bachelor og kandidat) inden ansøgningsfristen søndag d. 30. januar 2022. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og senest i uge 5 og 6.

Hvis du går videre til 2. samtalerunde, vil du blive bedt om at udfylde en kognitiv test (omtanke-test).

Hvis du vil høre mere om stillingerne er du er velkommen til at kontakte kontorchef Mia Aistrup tlf. 29 21 35 06 eller mail [email protected].

I Styrelsen for It og Læring ønsker vi en sammensætning af medarbejdere, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.

Læs mere om Styrelsen for It og Læring på www.stil.dk og mød en medarbejder


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Højbjerg.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Højbjerg
  • Søndag den 30. januar 2022

Lignende jobs

  • Øvrige i Århus

    Ansøgningsfrist: Vi modtager løbende ansøgninger, men optager nye frivillige på rådgiveruddannelsen i august og januar.By: Aarhus Er du omsorgsfuld, stabil og kan du håndtere svære problems..
    • Øvrige
    • Århus
    Få mere info
  • Automation Engineer

    Øvrige søges til organisation/virksomhed i Århus
    • Øvrige
    • Århus
    Få mere info
  • Analytisk studiemedhjælper, BI & procesoptimering

    Drømmer du om en fremtid inden for BI, analyse og procesoptimering? Og kunne du tænke dig et studiejob med stort ansvar og selvstændighed? Så er du måske vores nye dataanalytiske studiemedhjælper t..
    • Øvrige
    • Århus C
    Få mere info
  • Øvrige i Århus C

    For Sunrise Medical beliggende i Risskov ved Aarhus, søger [xxxxx] en udekørende servicetekniker til at varetage reparationer, og service opgaver hos kunder i deres hjem, samt på bosteder. s..
    • Øvrige
    • Århus C
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Højbjerg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Højbjerg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Højbjerg over tid

Dato Alle jobs som øvrige
18. september 2024 10
17. september 2024 10
16. september 2024 10
15. september 2024 9
14. september 2024 9
13. september 2024 9
12. september 2024 8
11. september 2024 6
10. september 2024 5
9. september 2024 5
8. september 2024 5
7. september 2024 5
6. september 2024 5
5. september 2024 6
4. september 2024 6
3. september 2024 6
2. september 2024 6
1. september 2024 6
31. august 2024 6
30. august 2024 6
29. august 2024 6
28. august 2024 7
27. august 2024 8
26. august 2024 8
25. august 2024 8
24. august 2024 8
23. august 2024 9
22. august 2024 9
21. august 2024 9
20. august 2024 8
19. august 2024 6