Ved du hvad en trisse er?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holbæk

Jeg kendte ikke selv udtrykket før for nylig, hvor jeg fik forklaret, at man bruger betegnelsen ”trisse” om den funktion, hvor en sygeplejerske går som ansvarlig mellem to afsnit. Umiddelbart synes jeg det lyder lidt gammeldags, men da jeg hørte mere om funktionen, begyndte det faktisk at give rigtig god mening. En trisse går mellem 2 nærtliggende afsnit, der fx ligger på samme gang med et repos imellem. Trissen ”flyder” ligesom ovenpå og har det overordnede ansvar for alle patienterne, men ikke for selve plejen. Der vil være 2 erfarne SSA i hvert afsnit, som har plejeansvaret. Trisse-sygeplejersken er den ansvarshavende sygeplejerske for begge afsnit og den som kan træde til ved behov for sparring, hjælp eller en akut opstået situation. En trisse bliver ofte brugt i nattetimerne, men man kunne også tænke ideen ind i aftenvagterne. Er din nysgerrighed mon blevet vakt?

Jeg må heller præsentere mig selv: Jeg hedder Aslaug og er nyansat chefsygeplejerske på Holbæk Sygehus Medicin 2. Sammen med Sanne, som er cheflæge, har jeg ansvaret for 4 sengeafsnit og et stort fælles medicinsk ambulatorie. Jeg kunne godt tænke mig at oprette en trisse funktion imellem to af vores afsnit, som begge er små i dag, men gerne skulle vokse sig større på sigt. Det drejer sig om vores geriatriske sengeafsnit med 12 sengepladser og vores gastro medicinske sengeafsnit med 9 sengepladser. Disse to afsnit ligger i forlængelse af hinanden. Som trisse sygeplejerske ville man derfor være ansvarshavende for 21 patienter uden at man er tildelt nogle af dem som plejeansvarlig. Det er der 2x2 assistenter der er.

Det lyder jo af en tårnhøj normering med 5 personaler i nattevagt til 21 patienter og det er det også set i det lys, men jeg tror det er det der skal til, for at man som trisse sygeplejerske oplever det som en overskuelig opgave, også selvom vi i løbet af efteråret åbner 3-6 sengepladser mere i det gastro medicinske afsnit.

Et forslag til hvordan man planlægger et rul for en trisse sygeplejerske kunne være, at du arbejdede 7/7 i nattevagt. Et andet forslag kunne være, at du arbejdede 4 nattevagter på hverdage den ene uge og 3 nattevagter over en weekend i den efterfølgende uge. Og hvis du har lyst til aftenvagter, så kunne man kombinere dette forslag med fx aftenvagter i det ene afsnit på nogle af hverdagene inden weekenden, hvor du er trisse om natten. Mulighederne er mange og har du andre forslag, så lad mig endelig høre dem. Jeg er helt åben for gode ideer og ønsker til rul.

Som chefsygeplejerske vil jeg gøre mit til, at rammerne for jer sikrer et godt arbejdsmiljø, hvor I vil opleve trivsel og en høj grad af psykologisk tryghed. Og hvordan vil jeg så sikre det? Sammen med de lokale ledelser og vores dedikerede sygeplejespecialister vil vi arbejde med en systematisk kompetenceudvikling af alle sygeplejersker og assistenter, også trisse sygeplejersker. I vil blive undervist af lægegruppen og af vores erfarne undervisere, som er vant til at stå for kompetenceudviklingen af alle i sygeplejen. I skal klædes på til arbejdet med både geriatriske- og gastro-medicinske patienter, så I føler jer rustede til specialet og den ansvarshavende funktion. Sammen skal vi skabe en høj kvalitet i plejen og behandlingen af vores indlagte. Vi står derfor med en enestående mulighed for at opbygge en ny måde at være ansvarshavende på, hvor vi kan skabe tryghed for det eksisterende personale og ikke mindst for vores patienter. Lyder det ik bare godtJ

Vi tilbyder dig:

4 ugers oplæring udenfor normeringen

Fleksibel vagtplanlægning, hvor trisse funktionen tilpasses måden du ønsker at arbejde på

Kompetenceudvikling gennem skills træning 4 x årligt

Lokal kompetenceudvikling med læge undervisning og bedside oplæring

Mulighed for videreuddannelse på diplomniveau

Sygeplejefaglig refleksion

En dedikeret personalegruppe der vægter faglig kvalitet og trivsel højt

To garvede engagerede oversygeplejersker og souschefer (alle sprængfyldt med god energi)

En engageret afdelingsledelse som kontinuerligt arbejder på at sikre gode rammer

Vi forventer at du:

Er uddannet sygeplejerske og har mod på at være ansvarshavende

Er glad for at samarbejde og skabe et godt arbejdsmiljø for alle

Er ansvarsbevidst, nysgerrig og ønsker at yde sygepleje på et højt fagligt niveau

Vil indgå i vores stærke kollegiale sammenhold og medvirke til at fastholde en høj trivsel

At du har mod på at blive klædt godt på i vores specialer og behandlinger heraf

Send os din ansøgning via linket senest den 29. juli. Ansættelsessamtaler arrangeres efter aftale ligesom ansættelsesdatoens start. Du bedes vedhæfte dit CV samt dokumentation for uddannelse. Vi glæder os meget til at høre fra dig. Ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte mig på [email protected] eller chefsygeplejerske Lone Glistrup på [email protected] som er min stedfortræder imens jeg har ferie uge 27. April 2031.

Løn og ansættelsesforhold:

Sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Har du brug for at drøfte dine lønkrav, så er jeg åben for en forhandling herom.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Holbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Holbæk
  • Fredag den 29. juli 2022

Lignende jobs

  • Øvrige i Kalundborg

    Om jobbet Børn og ungeafdelingen søger en ny kollega til vores skønne arbejdsplads med tiltrædelse den 1. september 2024. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Børn og ungeafdelingen er..
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Øvrige i Holbæk

    Holbæk Sygehus - Klinisk Biokemisk afdeling Bioanalytiker eller medarbejder med anden sundhedsfaglig uddannelse søges pr. den 1. september 2024. Vi søger en bioanalytiker eller medarbejder me..
    • Øvrige
    • Holbæk
    Få mere info
  • Øvrige i Ringsted

    Er du en strategisk tænker med evnen til at jonglere med opgaver og ressourcer? Drømmer du om at være hjernen bag effektiviteten og smidigheden i en dynamisk Digitaliseringsenhed, der servicerer re..
    • Øvrige
    • Ringsted
    Få mere info
  • Øvrige i Kalundborg

    [xxxxx] is currently expanding its existing manufacturing facilities in Kalundborg, Denmark, with investments for more than DKK42 billion to support the current and future company portfolio .
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Holbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Holbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Holbæk over tid

Dato Alle jobs som øvrige
2. juli 2024 11
1. juli 2024 11
30. juni 2024 12
29. juni 2024 12
28. juni 2024 14
27. juni 2024 13
26. juni 2024 12
25. juni 2024 15
24. juni 2024 12
23. juni 2024 12
22. juni 2024 12
21. juni 2024 12
20. juni 2024 14
19. juni 2024 13
18. juni 2024 13
17. juni 2024 13
16. juni 2024 13
15. juni 2024 13
14. juni 2024 18
13. juni 2024 13
12. juni 2024 14
11. juni 2024 17
10. juni 2024 16
9. juni 2024 18
8. juni 2024 18
7. juni 2024 21
6. juni 2024 19
5. juni 2024 18
4. juni 2024 19
3. juni 2024 16
2. juni 2024 16