FIBU søger en børne- og ungeansvarlig til Holstebro
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Holstebro
Vil du være med til at styrke børn og unges idrætsdeltagelse og trivsel i Tvis og Mejdal-Halgård
Med støtte fra A.P. Møller Fonden har Danmarks Idrætsforbund (DIF) søsat en ambitiøs ny satsning, Fremtidens Idræt for Børn og Unge (FIBU), der skal styrke idrætsforeningernes børne- og ungdomsindsats. En del af projektet indebærer ansættelsen af 30 børne- og ungeansvarlige, som ansættes i hele landet på tværs af 2-3 lokale foreninger. Nu søger vi den lokale børne- og ungeansvarlige, som på tværs af Tvis Idræt og Mejdal-Halgård GIK skal understøtte foreningernes arbejde med at videreudvikle børne- og ungeidrætten.
Om Tvis idræt og Mejdal-Halgård GIK
De to flerstrengede foreninger tilbyder i dag en lang række idrætter til børn og unge i området omkring Holstebro, og hver forening ser interessante potentialer i at styrke børne- og ungearbejdet på tværs af deres afdelinger. Med fodbold, håndbold, gymnastik, badminton, fitness, løb, petanque, padel, tennis og esport har foreningerne mange muligheder for at tilbyde de lokale børn og unge forskellige former for idrætstilbud. Ambitionen for foreningerne er at styrke det sportslige og sociale fællesskab blandt børn og unge i lokalsamfundet. Ved at udvikle eksisterende og nye tilbud til børn og unge håber vi på at kunne tiltrække medlemmer allerede fra en tidlig alder, så man ved at være medlem får erfaring med, hvordan foreningsidræt kan styrke trivsel og følelsen af fællesskaber på tværs. Der skal ligeledes skabes et bedre fundament for at rekruttere flere frivillige, skabes et bedre samarbejde med skole, SFO og daginstitutioner med henblik på øget aktivitet og stærkere sammenhæng i vores lokalområde, og endelig forbedre fastholdelsen af unge i foreningerne - især når de vender hjem fra efterskole.
Om jobbet
Du vil i samarbejde med de enkelte foreninger definere relevante opgaver og initiativer, som skal medvirke til at realisere foreningernes ambitioner, og du vil blive en vigtig drivkraft i at få disse initiativer igangsat. Du skal både understøtte udviklingsarbejdet i den enkelte forening, men også udvikle samarbejdet mellem foreningerne, herunder sikre videndeling på tværs. Yderligere vil en del af jobbet bestå i løbende at opsamle viden om de initiativer og det udviklingsarbejde, der igangsættes. Formålet er at vurdere effekten af udviklingsarbejdet og indsamle erfaringer, som kan komme både foreningerne og andre af landets idrætsforeninger til gavn.
Dine primære opgaver bliver således:
- At udvikle, koordinere og igangsætte initiativer, som skal understøtte de enkelte foreningers ambitioner jævnfør ovenstående beskrivelse.
- At styrke det frivillige fundament i foreningerne ved både at arbejde for flere frivillige og at skabe et stærkere miljø omkring det frivillige engagement.
- I samarbejde med foreningen at udarbejde og udmønte en udviklingsplan, som konkretiserer det kommende udviklingsarbejde i foreningen.
- At sikre videndeling mellem de to foreninger og eventuelt andre foreninger i nærområdet.
- At monitorere dit udviklingsarbejde, så erfaringer kan komme andre børne- og ungeansvarlige og foreninger til gavn.
Ud over ovenstående vil du månedligt mødes med de andre børne- og ungeansvarlige i regionen, som, ligesom dig, kommer til at arbejde på tværs af lokale foreninger. Ydermere vil der blive mulighed for løbende tjek-in-møder med de andre børne- og ungeansvarlige samt DIF’s faglige leder. Dette for at sikre faglig og social sparring.
Om dig
Vi søger dig, der brænder for at udvikle de lokale idrætsforeninger og har erfaring med at igangsætte initiativer sammen med andre.
Det vigtigste er, at du har:
- Et stort engagement, som sikrer, at du selvstændigt og sammen med andre kan drive de kommende udviklingsinitiativer fremad.
- Erfaring med at udvikle, koordinere og igangsætte lokale initiativer.
- Forståelse for og erfaring med foreningsidrætten og dermed kan navigere i en frivillig verden med mange interessenter.
- Har erfaring med at arbejde med børn og/eller unge.
- Stærke kommunikations- og samarbejdsevner, da dette er afgørende for at engagere og motivere dine interessenter i dagligdagen.
- Mulighed for vekslende arbejdstider og lyst til at arbejde i felten ude hos og sammen med foreningerne.
Hvis du har lyst til at være med til at gøre en forskel for Tvis Idræt og Mejdal-Halgård GIK og sikre vigtige erfaringer til alle landets idrætsforeninger, så skal du helt sikkert søge denne stilling.
Ansættelsesforhold
Du vil blive formelt ansat i Tvis Idræt, som også vil påtage sig det primære ledelsesansvar, men du vil som tidligere nævnt blive tilknyttet og arbejde for begge foreninger. Dit daglige arbejdssted, samt hvordan din arbejdstid fordeles mellem foreningerne, aftales ved ansættelse. Der er tale om en 2-årig fuldtidsstilling, hvor der kan blive mulighed for forlængelse.
Lønramme: 30.800 kr. inkl. pension.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder Martin Bro via mail [email protected] eller telefon 20 67 37 15.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist 4. december 2023. Ansøgningerne læses af de nævnte foreninger.
Vi forventer at holde samtaler i uge 50.
Du kan læse mere om det samlede projekt her:
https://www.dif.dk/om-dif/det-arbejder-vi-for/fremtidens-idraet-for-boern-og-unge
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".
Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.
Jobbet er oprettet på vores service den 17.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Øvrige
- Holstebro
- Mandag den 04. december 2023
Lignende jobs
-
Tilbudschef, Jakobsen & Blindkilde – en del af NCC...
Motiveres du af at styre og lede tilbudsprocesser? Vil du stå i spidsen for tilbudsprocesserne på store og komplekse anlægsprojekter? Så er her en nøglerolle, hvor du kan være med til at præ..- Øvrige
- Aulum
-
Customer Engineer
Do you have solid skills in building customer relationships? Do you thrive in a varied role in communication with many different stakeholders? As a Customer Engineer at [xxxxx], you get to join a .- Øvrige
- Videbæk
-
Repairer
Kunne du tænke dig at være en del af en arbejdsplads, hvor det faglige og sociale er i højsædet? Kan du lide at fordybe dig i vindmøller og arbejde med dine hænder? Kan du bidrage med at puste nyt .- Øvrige
- Videbæk
-
Social- og sundhedselever
Vi søger social- og sundhedselever. Er du vores næste?Drømmer du om et arbejdsliv, hvor du gør en positiv forskel. Vil du gerne arbejde med mennesker hvor du kan bruge og udvikle dine faglige o..- Øvrige
- Vestjylland
Statistik over udbudte jobs som øvrige i Holstebro
Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Holstebro over tid
Dato | Alle jobs som øvrige |
---|---|
9. januar 2025 | 19 |
8. januar 2025 | 21 |
7. januar 2025 | 22 |
6. januar 2025 | 24 |
5. januar 2025 | 24 |
4. januar 2025 | 24 |
3. januar 2025 | 24 |
2. januar 2025 | 22 |
1. januar 2025 | 22 |
31. december 2024 | 24 |
30. december 2024 | 24 |
29. december 2024 | 24 |
28. december 2024 | 24 |
27. december 2024 | 25 |
26. december 2024 | 25 |
25. december 2024 | 25 |
24. december 2024 | 25 |
23. december 2024 | 25 |
22. december 2024 | 24 |
21. december 2024 | 24 |
20. december 2024 | 24 |
19. december 2024 | 23 |
18. december 2024 | 22 |
17. december 2024 | 22 |
16. december 2024 | 23 |
15. december 2024 | 23 |
14. december 2024 | 23 |
13. december 2024 | 24 |
12. december 2024 | 26 |
11. december 2024 | 29 |
10. december 2024 | 30 |