Ph.D.-studerende til My Avenue to helP (MAP) – a feasibility trial

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Et kvalitativt og etnografisk implementeringsstudie af en tilpasset mentaliseringsmodel målrettet unge med multiple problemer.
Klinisk Forskningsafdeling, Hvidovre Hospital og Forskningsenheden Børne og Ungdomspsykiatrien, Roskilde


Vil du indgå i og bidrage til et stort og tværprofessionelt forskningsprojekt om udvikling og implementering? Interesserer du dig for bæredygtige interventioner, implementeringsforskning og tværvidenskabelighed, og har du stærke kompetencer i kvalitative og etnografiske forskningsmetoder? Så er du måske vores nye ph.d.-studerende.

Klinisk Forskningsafdeling (KFA) på Hvidovre Hospital søger i samarbejde med Psykiatrien i Roskilde kandidater til et ph.d.-projekt, som skal undersøge, hvordan MAP-modellen kan implementeres og vedligeholdes i to kommuner i Region Sjælland. Den Ph.d.-studerende vil blive indskrevet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet (SDU) i København, under gruppen ’Social Sundhed’.

Om MAP

MAP er et tværvidenskabeligt forskningsprojekt, hvor vi forsker i udviklingen, tilpasningen og implementeringen af en engelsk mentaliseringsmodel ’The Adaptive Mentalization-based Integrative Treatment’ (AMBIT) til unge med multiple problemer. Projektet undersøger effekter, determinanter, patienter og fagprofessionelles holdninger til modellen, samt muligheden for implementering i regionen. Projektet udnytter det allerede etablerede stærke samarbejde mellem kommuner, forvaltninger og enheder til at gennemføre tilpasningen og implementeringen af den nye samarbejdsmodel: https://manuals.annafreud.org/ambit. Projektets resultater skal forberede sundhedsvæsenet og samfundet til den fremtidige behandling af unge med multiple problemer.

Om stillingen / ph.d.-projektet

Vi søger en ph.d.-studerende, som skal udføre en kvalitativ og etnografisk undersøgelse, der omfatter en determinantundersøgelse af muligheder og barrierer ift. MAP-modellen. Resultaterne af undersøgelsen efterfølges af en mindre co-design proces, hvor tilpassede implementeringsstrategier udvælges, og en implementeringsplan udvikles. Herefter følger et etnografisk studie i de to interventionskommuner, Lejre og Roskilde. Afslutningsvis udføres kvalitative interviews, der undersøger både patienters og fagprofessionelles accept af MAP-modellen. Den ph.d.-studerende danner parløb med en anden ph.d.-studerende, der skal undersøge gennemførligheden (feasibility) af effektforskning på området. Ansættelse som ph.d.-studerende varer 3. år med forventet start i september 2024, hvor ansættelsen er betinget af godkendt indskrivning på SDU. Dette vil kræve udarbejdelse, indlevering og accept af projektspecifik protokol formuleret af ansøgeren, der vil foregå som en del af ansættelsen som forskningsassistent fra juni 2024.

Som ph.d.-studerende bliver det din opgave at planlægge, lede og gennemføre ph.d.-projektet i samarbejde med dine vejledere. Du skal herudover bidrage til koordinering og drift af MAP-projektet fra maj til december 2024. Du kan forvente rejseaktivitet i forbindelse med projektet, da det foregår i samarbejde mellem Klinisk Forskningsafdeling på Hvidovre Hospital og Psykiatrien i Roskilde. Derudover vil der være rejseaktivitet i forbindelse med kvalitative interviews og deltagerobservationer i de to kommuner og interviews med patienter rundt omkring i regionen.

Forskningsmiljø

Stillingen er forankret i Klinisk Forskningsafdeling på Hvidovre Hospital. I det daglige arbejde vil du arbejde sammen med seniorforsker og lektor i implementeringsforskning Jeanette Wassar Kirk. Stillingen forudsætter desuden tæt samarbejde med projektets øvrige forskere fra Forskningsenheden Børne og Ungdomspsykiatrien i Roskilde, og gruppen for social sundhed på SDU, København.

KFA som arbejdsplads

KFA er placeret på Hvidovre Hospital. Vi er ca. 40 medarbejdere med baggrund i mange forskningstraditioner, bl.a. epidemiologi, sundhedsvidenskab, interventions- og implementeringsforskning. Vi har et stærkt, tværdisciplinært og ambitiøst forskningsmiljø med gode muligheder for sparring på metodiske og teoretiske aspekter af forskning samt for samarbejde på tværs af projekter. Vi har desuden gode rammer for socialt samvær med bl.a. fælles morgenmad, temadage og kulturelle arrangementer.

Kvalifikationer

  • Relevant sundheds-, samfunds – eller humanistisk videnskabelig kandidatuddannelse, fx antropologi, folkesundhedsvidenskab eller sygepleje
  • Interesse for eller erfaring med implementeringsforskning
  • Dokumenterede stærke kompetencer inden for både kvalitative, etnografiske metoder og analytisk arbejde med kvalitativt og etnografisk empirisk materiale
  • Interesse for at forske i implementering af interventioner og modeller og de metodiske og holdningsmæssige udfordringer der er knyttet hertil, er en fordel
  • Flair for videnskabeligt arbejde, herunder systematisk og kritisk tænkning
  • Evne til at arbejde selvstændigt og indgå i tværprofessionelt samarbejde
  • Gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner på dansk og engelsk


Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til Jeanette Wassar Kirk [email protected], tlf.nr. 3862 6195.

Ansættelse og lønindplacering sker i henhold til AC-overenskomsten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg ved erfaringer og kvalifikationer af særlig relevans for projektet.

Ansøgning

En motiveret ansøgning skal indeholde:

  • Ansøgning, der redegør for interesse og kvalifikationer
  • CV inkl. evt. publikationsliste og forskningserfaring
  • Kopi af kandidateksamensbevis og karakterudskrifter (bachelor og kandidat)

Hvis du bliver indkaldt til samtale, vil du med udgangspunkt i yderligere information om forskningsprojektet blive bedt om at analysere 1 side empirisk materiale fra projektet og beskrive din analytiske fremgangsmåde.

Ansættelsesudvalget er bestående af professor Pia Jeppesen, professor Thomas Bandholm, professor Per Nilsen, kontorassistent Lea Parmark og seniorforsker og lektor i implementeringsforskningen Jeanette Wassar Kirk.

Ansøgningsfrist: er 1. april.

Vi holder ansættelsessamtaler onsdag d. 17. april.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Hvidovre
  • Mandag den 01. april 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Conference Manager, fuldtid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og sætter scenen for en god mødekultur, så tror vi på, at du er vores nye Conference Manager på Scandic Spectrum. Vi ved, at du har overblik og er god til at kommunikere, guide og skabe rammerne for de bedste møder og konferencer.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Arbejdspladsen du ikke kan undvære

    Fri kontakt
    Arbejdspladsen du ikke kan undvære. Da vi oplever en stigende tilgang af borgere der behøver vores kvalificerede hjælp, søger vi mere personale dag og aften.
    • Øvrige
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Hvidovre over tid

Dato Alle jobs som øvrige
25. december 2024 19
24. december 2024 19
23. december 2024 20
22. december 2024 20
21. december 2024 20
20. december 2024 23
19. december 2024 23
18. december 2024 23
17. december 2024 23
16. december 2024 23
15. december 2024 25
14. december 2024 24
13. december 2024 29
12. december 2024 26
11. december 2024 29
10. december 2024 29
9. december 2024 29
8. december 2024 30
7. december 2024 31
6. december 2024 31
5. december 2024 30
4. december 2024 32
3. december 2024 30
2. december 2024 30
1. december 2024 31
30. november 2024 29
29. november 2024 29
28. november 2024 30
27. november 2024 29
26. november 2024 32
25. november 2024 31