Institutionsmedarbejder til Udrejsecenter [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ikast

Udrejsecenter Kærshovedgård søger en institutionsmedarbejder til at skabe en tryg, værdig og struktureret dagligdag for op mod 400 afviste asylansøgere.

Har du viljen og lysten til, sammen med ca. 60 engagerede medarbejdere, at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave, med rig mulighed for at bringe din erfaring og faglighed i spil?

Forstår du at udvise empati og forståelse for mennesker i sårbare situationer uden at blive følelsesmæssigt involveret?

Har du lyst til en arbejdsplads med mange interessenter og en udfordrende kompleks hverdag? Så er Udrejsecenter Kærshovedgård måske det rigtige sted for dig.

Dine opgaver

  • Modtage og introducere nye beboere til udrejsecentret
  • Udføre adgangs- og tilstedeværelseskontrol
  • Håndtere de mangeartede daglige opgaver ved indkvarteringsfunktionen
  • Understøtte aktiviteter for beboerne i hverdagen
  • Varetage opgaver i udrejsecentrenes servicefunktioner
  • Medvirke til at sikre ro og orden, forebygge kriminalitet, skabe værdighed og tryghed for beboerne
  • Udføre lettere administrativt arbejde
  • Udføre verbal konflikthåndtering

Hvem er du?

  • Er tålmodig, men i stand til at sætte grænser og kommunikere klart
  • Er robust og har lyst til at arbejde med udsatte mennesker
  • Har gode samarbejdsevner, men kan træffe selvstændige beslutninger
  • Kan forstå og begå dig på dansk i skrift og tale (andre sprog er en fordel)
  • Har basale IT-færdigheder
  • Trives med forskellige praktiske opgaver
  • Forstår at løse og tilgå opgaver professionelt uanset personlige synspunkter
  • Skal kunne indgå i vagter på omsorgsafdelingen med svage og dårligt fungerende beboere

Herudover skal du:

  • Være fyldt 21 år
  • Have gennemført minimum 9. klasse eller tilsvarende

Vi tilbyder

  • Et spændende og selvstændigt arbejde med en varieret hverdag, hvor du kan være med til at sætte dit præg på arbejdspladsen
  • Et obligatorisk uddannelsesforløb, hvor du bliver klædt på til dit kommende arbejde
  • Muligheden for at medvirke til at løse en samfundsopgave som har stor betydning for mange mennesker

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen reguleres af OAO-S-fællesoverenskomsten samt af organisationsaftale for institutionsmedarbejdere i Kriminalforsorgen. Basislønnen udgør 255.195,00 kr. årligt (oktober 2022 niveau) og stiger efter 2 års ansættelse til 281.504,00 kr. årligt (oktober 2022 niveau). Dertil ydes et funktionstillæg på kr. 18.198,58 årligt (oktober 2022 niveau) samt særlige ydelser for ubekvem arbejdstid. Herudover er ansættelsen omfattet af aftale om ny løn, hvor der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Tjenestedet er Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård 17, 7430 Ikast.

Stillingen er på 37 timer om ugen i gennemsnit. Ansættelse fra 1. februar 2023 eller snarest muligt herefter.

365 dage om året er der døgnbemanding på udrejsecentrene, og du skal forvente at arbejde på alle tider af døgnet i vagter op til 12 timer ad gangen. Der vil være mulighed for fleksibilitet i vagtplanlægningen.

Hvem er vi?
Udrejsecentret Kærshovedgård skal kunne huse op til 400 personer, der har fået endeligt afslag på asyl, samt gruppen af udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold. Beboerne er generelt ikke frihedsberøvet, men er pålagt opholds-, melde- og underretningspligt. På centret er der en døgnbemandet politienhed fra Midt- og Vestjyllands Politi, som sammen med Kriminalforsorgen, har ansvaret for sikkerhed og tryghed på udrejsecentret. Herudover driver Røde Kors en syge- og omsorgsafdeling og er leverandør af undervisnings-, aktiverings- og sundhedsfaglige ydelser, ligesom Hjemrejsestyrelsen har en afdeling på centeret.

Som institutionsmedarbejder i udrejsecenteret skal du i samarbejde med udrejsecentrets øvrige personale understøtte beboerne og bidrage til, at de får en tryg og værdig hverdag. Du vil have opsynsopgaver, adgangs- og tilstedeværelseskontroller samt forefaldende administrative opgaver i udrejsecentrets servicefunktioner. Du skal have kørekort, da der er en del kørsler forbundet med arbejdet, og vi forventer desuden, at du er i stand til at bevæge dig rundt i bygningerne og området til fods.

Du vil snarest muligt efter ansættelsen gennemgå et kort uddannelsesforløb, så du bliver klædt på til opgaverne. Uddannelsen vil bl.a. indeholde en introduktion til regler og retningslinjer for at sikre, at opgavevaretagelsen er professionel og i overensstemmelse med Kriminalforsorgens procedurer og værdiprogram.

Der vil være en høj grad af variation i opgaverne, og arbejdspladsen er kendetegnet ved mange forskellige nationaliteter og kulturer.

Vi forventer at holde samtaler i uge 1.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Yderligere spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen som institutionsmedarbejder, er du velkommen til at kontakte fung. Enhedschef Lise Bork på tlf.: 7255 6115.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Ikast.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Ikast
  • Søndag den 01. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Ikast

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Ikast over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Ikast over tid

Dato Alle jobs som øvrige
5. november 2024 15
4. november 2024 14
3. november 2024 15
2. november 2024 15
1. november 2024 14
31. oktober 2024 14
30. oktober 2024 14
29. oktober 2024 14
28. oktober 2024 13
27. oktober 2024 12
26. oktober 2024 12
25. oktober 2024 10
24. oktober 2024 12
23. oktober 2024 12
22. oktober 2024 15
21. oktober 2024 15
20. oktober 2024 16
19. oktober 2024 16
18. oktober 2024 16
17. oktober 2024 16
16. oktober 2024 16
15. oktober 2024 15
14. oktober 2024 20
13. oktober 2024 21
12. oktober 2024 21
11. oktober 2024 22
10. oktober 2024 21
9. oktober 2024 20
8. oktober 2024 20
7. oktober 2024 20
6. oktober 2024 20