Institutionsmedarbejder til Udrejsecenter Kærshovedgård

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ikast

Udrejsecenter Kærshovedgård søger institutionsmedarbejdere til at skabe en tryg, værdig og struktureret dagligdag for op mod 400 afviste asylansøgere.

Har du viljen og lysten til, sammen med ca. 60 engagerede medarbejdere, at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave, med rig mulighed for at bringe din erfaring og faglighed i spil?

Forstår du at udvise empati og forståelse for mennesker i sårbare situationer uden at blive følelsesmæssigt involveret?

Har du lyst til en arbejdsplads med mange interessenter og en udfordrende kompleks hverdag? Så er Udrejsecenter Kærshovedgård måske det rigtige sted for dig.

Dine opgaver

  • Modtage og introducere nye beboere til udrejsecentret
  • Udføre adgangs- og tilstedeværelseskontrol
  • Visitations- og runderingsopgaver
  • Håndtere de mangeartede daglige opgaver ved indkvarteringsfunktionen
  • Understøtte aktiviteter for beboerne i hverdagen
  • Varetage opgaver i udrejsecentrenes servicefunktioner
  • Medvirke til at sikre ro og orden, forebygge kriminalitet, skabe værdighed og tryghed for beboerne
  • Udføre lettere administrativt arbejde
  • Udføre verbal konflikthåndtering
  • Kørselsopgaver

Hvem er du?

  • Er tålmodig, men i stand til at sætte grænser og kommunikere klart
  • Er robust og har lyst til at arbejde med udsatte mennesker
  • Har gode samarbejdsevner, men kan træffe selvstændige beslutninger inden for de udstukne rammer
  • Kan forstå og begå dig på dansk i skrift og tale (andre sprog er en fordel)
  • Har basale IT-færdigheder
  • Trives med forskellige praktiske opgaver
  • Forstår at løse og tilgå opgaver professionelt uanset personlige synspunkter
  • Skal kunne indgå i vagter på omsorgsafdelingen med svage og dårligt fungerende beboere

Herudover skal du:

  • Være fyldt 21 år
  • Have gennemført minimum 9. klasse eller tilsvarende

Vi tilbyder
Et spændende og selvstændigt arbejde med en varieret hverdag, hvor du kan være med til at sætte dit præg på arbejdspladsen.

Et obligatorisk uddannelsesforløb, hvor du bliver klædt på til dit kommende arbejde.

Muligheden for at medvirke til at løse en samfundsopgave som har stor betydning for mange mennesker

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer samt af organisationsaftale for institutionsmedarbejdere i Kriminalforsorgen. Basislønnen udgør 275.535,00 kr. årligt og stiger efter 2 års ansættelse til 303.940,00 kr. årligt. Dertil ydes et funktionstillæg på kr. 19.649,07 årligt samt særlige ydelser for ubekvem arbejdstid. Herudover er ansættelsen omfattet af aftale om ny løn, hvor der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Tjenestestedet er Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård 17, 7430 Ikast.

Stillingen er på 37 timer om ugen i gennemsnit. Ansættelse 1. august 2024 eller snarest muligt herefter.

365 dage om året er der døgnbemanding på udrejsecentrene, og du skal forvente at arbejde på alle tider af døgnet i vagter op til 12 timer ad gangen. Der vil være mulighed for fleksibilitet i vagtplanlægningen.

Hvem er vi?
Udrejsecentret Kærshovedgård skal kunne huse op til 400 personer, der har fået endeligt afslag på asyl, samt gruppen af udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold. Beboerne er generelt ikke frihedsberøvet, men er pålagt opholds-, melde- og underretningspligt. På centret er der en døgnbemandet politienhed fra Midt- og Vestjyllands Politi, som sammen med Kriminalforsorgen, har ansvaret for sikkerhed og tryghed på udrejsecentret. Herudover driver Røde Kors en syge- og omsorgsafdeling og er leverandør af undervisnings-, aktiverings- og sundhedsfaglige ydelser, ligesom Hjemrejsestyrelsen har en afdeling på centeret.

Som institutionsmedarbejder i udrejsecenteret skal du i samarbejde med udrejsecentrets øvrige personale understøtte beboerne og bidrage til, at de får en tryg og værdig hverdag. Du vil have opsynsopgaver, adgangs- og tilstedeværelseskontroller samt forefaldende administrative opgaver i udrejsecentrets servicefunktioner. Du skal have kørekort, da der er en del kørsler forbundet med arbejdet, og vi forventer desuden, at du er i stand til at bevæge dig rundt i bygningerne og området til fods.

Du vil snarest muligt efter ansættelsen gennemgå et kort uddannelsesforløb, så du bliver klædt på til opgaverne. Uddannelsen vil bl.a. indeholde en introduktion til regler og retningslinjer for at sikre, at opgavevaretagelsen er professionel og i overensstemmelse med Kriminalforsorgens procedurer og værdiprogram.

Der vil være en høj grad af variation i opgaverne, og arbejdspladsen er kendetegnet ved mange forskellige nationaliteter og kulturer.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest tirsdag d. 11. juni 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 24.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Har du spørgsmål til stillingerne som institutionsmedarbejder, er du velkommen til at kontakte Enhedschef Lise Bork på 72556115.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Ikast.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Ikast
  • Tirsdag den 11. juni 2024

Lignende jobs

  • Partner i NJORD Law Firm – en unik mulighed i Silk...

    Fri kontakt
    NJORD Law Firm i Silkeborg søger en erfaren senioradvokat eller partner inden for selskabsret og M&A, som er klar til at overtage en betydningsfuld klientportefølje og drive Corporate-afdelingen videre. Er dette dig?
    • Øvrige
    • Silkeborg
    Få mere info
  • Head Chef, fuldtid, Scandic Regina

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs i køkkenet, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Head Chef på Scandic Regina. Vi ved, at du ta’r ansvar, har overblik over dit køkken og er god til at kommunikere, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • Herning
    Få mere info
  • Graduate i [xxxxx] - bliv en del af den grønne oms...

    Er du nyuddannet og vil kickstarte din karriere med ikke bare at få en plads på holdet – men en nøglerolle i den grønne omstilling, når vi sammen udvikler og bygger Danmarks fremtidige infrastruktu..
    • Øvrige
    • Viborg
    Få mere info
  • Vikarstilling: Øvrige i Herning

    Er du uddannet pædagog eller pædagogisk assistent så søger Spilophuset afd. Lindbjerg lige nu en barselsvikar på 37 timer til vores 3 års gruppe.Stillingen er frar 01. januar 2025 til minimum 31..
    • Øvrige
    • Herning
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Ikast

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Ikast over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Ikast over tid

Dato Alle jobs som øvrige
22. november 2024 16
21. november 2024 14
20. november 2024 14
19. november 2024 14
18. november 2024 14
17. november 2024 13
16. november 2024 15
15. november 2024 16
14. november 2024 14
13. november 2024 13
12. november 2024 13
11. november 2024 13
10. november 2024 14
9. november 2024 15
8. november 2024 15
7. november 2024 16
6. november 2024 15
5. november 2024 15
4. november 2024 14
3. november 2024 15
2. november 2024 15
1. november 2024 14
31. oktober 2024 14
30. oktober 2024 14
29. oktober 2024 14
28. oktober 2024 13
27. oktober 2024 12
26. oktober 2024 12
25. oktober 2024 10
24. oktober 2024 12
23. oktober 2024 12