AI/ML udvikler til spændende projekter søges
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Kalundborg
Om jobbet
De senere års teknologiske udvikling og kvantespringet indenfor generativ kunstig intelligens har åbnet nye døre for de danske kommuner ift. at udforske hidtil usete muligheder. Derudover er der opnået en større forståelse af data som en kraftfuld motor, der kan drive organisatorisk og borgerrettet udvikling. Vi søger en dedikeret person, der ønsker at gøre en markant forskel ved at omsætte data til meningsfulde værktøjer, der kan danne baggrund for procesoptimering og udvikling, til gavn for vores organisation, vores medarbejdere og ikke mindst, i vores møde med borgerne. Hvis du brænder for at udnytte og udforske potentialet i data, har en skarp opmærksomhed på teknologiens udvikling og vil være med til at sætte præg på Kalundborg kommunes retning for kunstig intelligens, så er det dig vi søger! Hiv os med ind i en verden, hvor data ikke kun er information, men brændstof til innovation og fremtidig udvikling.
Brugen af data er en essentiel del af vores fremtid. Uanset om vi taler om traditionel sagsbehandling, administrative opgaver eller om velfærdsløsning målrettet borgerne. Du har en stor aktie i at sikre, at vi udnytter data, når vi udviklinger og effektiviserer arbejdsgange på tværs af hele organisationen.
Jobbeskrivelse
I samarbejde med vores nye AI-projektleder bliver din vigtigste opgave at deltage i projekter indenfor kunstig intelligens fra A-Z. Det indebærer bl.a. at samle, validere, bearbejde og udstille data i den indledende fase af et projekt, for at spotte potentialer, udfordringer, faldgruber m.m. Derudover skal du deltage i arbejdet med træning af maskinlæringsmodeller, udvælgelse af disse, analyser samt sikre modeller i en sikker drift med løbende opfølgning. Dette skal ske i samarbejde med IT-driften.
Du skal udvikle og implementere AI-modeller til at løse udfordringer samt udvikle automatiseringsløsninger ved hjælp af AI for at optimere arbejdsprocesser.
Du skal identificere og implementere potentielle områder, hvor AI-teknologier kan anvendes, og forbedre AI-algoritmer baseret på resultater og feedback fra brugerne.
Du vil med stor sandsynlighed skulle udforske nye datakilder, samt data som fx billeddata, lyddata m.m. på tværs af fagområder.
Du skal i høj grad være en del af AI/ML-implementeringen i hele organisationen og løbende identificere nye områder, hvor data kan udnyttes til at skabe værdi.
Du skal definere mål og værdi med data, arbejde konkret med data og levere retur til organisationen i form af en brugervenlig løsning.
Du skal kunne gå ud i organisationen, lytte, interagere med brugerne om udfordringer og samarbejde om at integrere AI-løsninger i processer, som i sidste ende kan hjælpe eller skabe gevinst for vores borgere og virksomheder.
Din profil
Du forventes at:
- Besidde erfaring med at identificere (både nuværende og nye), transformere og samkøre data til at skabe betydelig værdi for ansatte eller borgere/virksomheder.
- Demonstrere erfaring med brugen eller udviklingen af værktøjer til organisering og automatisering af dataudtræk, altid med brugerens behov i fokus.
- Have kendskab til Python eller R og gerne SQL. (opgaven definerer værktøjet)
- Forstå, at succes ikke altid opnås ved første forsøg, men kræver vedholdenhed og justeringer.
- Besidder en relevant uddannelsesmæssig baggrund indenfor data science-feltet, gerne med en stærk forretningsforståelse.
- Være danskkyndig for at facilitere effektiv kommunikation internt.
- Have et gyldigt kørekort til almindelig bil (kat. B).
Vi vil sætte ekstra pris på ansøgere, der:
- Har tidligere erfaring fra lignende stillinger, gerne inden for det offentlige
- Er innovative uden at gå på kompromis med IT-sikkerheden.
- Er strukturerede og problemløsende, der fokuserer på brugernes udfordringer snarere end værktøjer.
- Udviser imødekommenhed, engagement og respekt, og kan effektivt kommunikere med kollegaer, især dem uden teknisk baggrund.
- Er uhøjtidelige og udadvendte med en humoristisk sans, uden at miste fokus.
- Har evnen til at håndtere skiftende arbejdsbelastninger.
- Arbejder selvstændigt, har en struktureret tilgang til arbejdet med data og hvor dokumentation er en selvfølge.
Derfor skal du vælge os
Kalundborg kommune er en kommune i fuld udvikling – det gælder i høj grad også i selve organisationen.
Du vil blive en del af Team Digitalisering og IT, der hører til i Organisationsstaben, og hvor vi har ansvaret for at støtte, vejlede og fremme hele organisationens anvendelse af både eksisterende og ny teknologi.
Digitalisering og IT består af 27 dedikerede medarbejdere, der udgør et tæt og velfungerende fællesskab. Vi er en sammensvejset enhed, hvor samarbejdet er prioriteret højt. Vi arbejder i en atmosfære med højt til loftet, hvor hver enkelt medarbejder har mulighed for at brillere med deres input og idéer til løbende udvikling og optimering – alt sammen med fokus på organisationens samlede succes.
Vi satser i forvejen stort på RPA-teknologi, og ser stort potentiale de kommende år, i mødet mellem RPA og AI. Sammenkoblingen af AI og RPA ser vi som en kraftfuld fordel, hvor RPA automatiserer gentagne opgaver, men AI tilføjer intelligens og giver mulighed for at håndtere komplekse situationer. Du får derfor et særlig tæt samarbejde med proceskonsulenter og RPA-udviklere.
Selvom vi arbejder i et højt tempo, er vores arbejdsmiljø præget af en positiv og støttende kultur, hvor vi tager hånd om hinanden. Vi stræber altid efter at løfte opgaverne til det højeste niveau og trækker altid det bedste og mest intelligente kort for at sikre fortsat værdiskabelse.
Her er ikke kun tale om et arbejdssted, men om et miljø, hvor dynamik og effektivitet kombineres på en måde, der fremmer både teamets og den enkelte medarbejders succes. Velkommen til et sted, hvor dine bidrag værdsættes og er afgørende for vores kollektive succes!
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse pr. 1. april 2024
Stillingen er 37 timer pr. uge og mulighed for hjemmearbejdsdage. Vi har kaffe- og frugtordning. Chokolade og bolsjer er oftest også på kontorerne.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Hvis du vil vide mere
Er du velkommen til at kontakte Digitaliserings- og IT-chef Anne C. Dandanell – [email protected] eller tlf. 22 61 22 50
Ansættelsessamtaler forventes at foregå d. 23. februar 2024
Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.
Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.
Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.
Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.
Kalundborg kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgsk”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.
Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".
Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.
Jobbet er oprettet på vores service den 30.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Øvrige
- Kalundborg
Lignende jobs
-
Weekend arbejde
Serviceafdelingen i Psykiatrien, Roskilde søger to nye kolleager i weekenden Vi søger to nye medarbejder som kan starte i januar 2025 Dine arbejdsopgaver vil være håndtering af patientmad. .- Øvrige
- Roskilde
-
Implementerings konsulent
- Øvrige
- Korsør
-
Automation Engineer
Do you have experience within PLC programming, Batch Management programs, recipe management or AVEVA SCADA solutions? Would you thrive in a multinational environment being part of our Operational T..- Øvrige
- Køge
-
Quality Coordinator
Do you want to be part of [xxxxx] and help expand our position as one of the most innovative and successful pharma companies? Would you like to help support production in ensuring right leve..- Øvrige
- Kalundborg
Statistik over udbudte jobs som øvrige i Kalundborg
Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Kalundborg over tid
Dato | Alle jobs som øvrige |
---|---|
26. november 2024 | 47 |
25. november 2024 | 46 |
24. november 2024 | 50 |
23. november 2024 | 50 |
22. november 2024 | 50 |
21. november 2024 | 52 |
20. november 2024 | 54 |
19. november 2024 | 50 |
18. november 2024 | 52 |
17. november 2024 | 58 |
16. november 2024 | 59 |
15. november 2024 | 58 |
14. november 2024 | 60 |
13. november 2024 | 56 |
12. november 2024 | 52 |
11. november 2024 | 54 |
10. november 2024 | 59 |
9. november 2024 | 59 |
8. november 2024 | 60 |
7. november 2024 | 57 |
6. november 2024 | 57 |
5. november 2024 | 57 |
4. november 2024 | 50 |
3. november 2024 | 52 |
2. november 2024 | 53 |
1. november 2024 | 53 |
31. oktober 2024 | 55 |
30. oktober 2024 | 52 |
29. oktober 2024 | 53 |
28. oktober 2024 | 51 |
27. oktober 2024 | 51 |