Praktikanter søges til at understøtte arbejdet med integration i kommuner og på sprogcentre

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Praktik - København K

Styrelsen for International Rekruttering og Integration søger to praktikanter – én til danskteamet og én til beskæftigelsesteamet – til at bistå med arbejdsopgaver i efteråret 2021.

Lidt om alt det vi tilbyder
Du kommer til at være en del af kontoret Dansk og Beskæftigelse og skal indgå i enten danskteamet eller beskæftigelsesteamet.

Danskteamet
Dansktemaet varetager en række opgaver, der understøtter kommunernes integrationsindsats – primært i relation til danskuddannelse og sprogskolerne rundt i landet. Der vil der være særligt fokus på, at du bidrager til følgende opgaver:

  • indsamling, analyse og kommunikation af relevant viden på såvel hjemmesider som i nyhedsbreve
  • planlægning og afholdelse af møder og konferencer
  • understøttelse af teamets arbejde med kommunernes tilsyn med sprogcentrene
  • bistand til sagsbehandling
  • daglig kommunikation med f.eks. borgere og personale på sprogcentrene

Beskæftigelsesteamet
Beskæftigelsesteamet arbejder bl.a. med beskæftigelsesrettet integration og den kommunale integrationsindsats. Som en del af beskæftigelsesteamet har vi desuden et civilsamfundsteam, som arbejder med det frivillige integrationsområde. Der vil der være særligt fokus på, at du bidrager til følgende opgaver:

  • rådgivning af og information til kommunerne
  • understøttelse af konkret projektarbejde
  • indsamling, analyse og formidling af viden om den beskæftigelsesrettede indsats
  • bidrage til teamets indsatser på repatrieringsområdet
  • bidrage til indsamling og formidling af viden om den frivillige integrationsindsats

Begge praktikanter kan få opgaver på tværs af de to teams, f.eks. i civilsamfundsteamet. Der kan desuden opstå opgaver i forbindelse med styrelsens arbejde med eventuelle restriktioner over for sprogcentre, kommuner mm. i relation til COVID-19, lige som der kan opstå opgaver i relation til den oplysningsindsats om COVID-19 til flygtninge og indvandrere, som kontoret bidrager til.

Som praktikant i kontoret kommer du til at prøve kræfter med et område, som er underlagt stor politisk bevågenhed. Du vil være med i udviklingen af indsatser på integrationsområdet i samarbejde med relevante aktører. Du bidrager i det store såvel som i det små, og du kommer til at få en vis indflydelse på dine arbejdsopgaver.

Du får ca. 30 engagerede kollegaer i kontoret med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Vi har en uformel omgangstone med plads til grin, samtidig med at vi har høje forventninger til os selv og hinanden, og vi tilstræber, at du får et godt og udbytterigt forløb hos os.

Vores forventninger til dig
For at komme i betragtning til et praktikforløb i kontoret skal du være i gang med en relevant uddannelse, f.eks. inden for samfundsvidenskab, humaniora eller lignende. Derudover interesserer du dig selvfølgelig for integrationsområdet.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du er:

  • selvstændig og engageret
  • god til at samarbejde
  • idé- og initiativrig
  • god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • frivilligt arbejde i foreninger eller på sprogcentre
  • kommunale forhold
  • virksomhedsforhold

Yderligere information
Styrelsen holder til i Valby, tæt på Ny Ellebjerg station.

Praktikantstillingen er ulønnet og strækker sig fra primo september 2021 og frem til ultimo januar 2022 med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

I din praktikperiode tager vi hensyn til de krav, der stilles til dig fra universitetet, herunder tid til at skrive nødvendige afleveringer. Du har mulighed for at søge merit for praktikforløbet og således optjene ECTS-point ved at være i praktik i styrelsen. Du skal selv undersøge hos din uddannelsesinstitution, om praktikken vil være meritgivende.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Susanne Hvidtfelt på telefonnummer 72 14 21 59 eller på e-mail [email protected] (for spørgsmål til danskteamet) eller fuldmægtig Nadja Glavas på telefonnummer 72 14 28 31 eller på e-mail [email protected] (for spørgsmål til beskæftigelsesteamet).

Vi forventer at holde samtaler i uge 19-20.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Breakfast Manager, fuldtid, Scandic Webers

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Manager på Scandic Webers. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Erfaren konsulent med politisk tæft til SMV & Ivær...

    Fri kontakt
    Leder du efter et sted, hvor du kan få en vigtig rolle med politikudvikling, kommunikation og politisk interessevaretagelse inden for erhvervspolitik? Så har vi jobbet her i teamet for ’SMV & Iværksætteri’. SMV’er og iværksættere udgør rygraden af dansk erhvervsliv. Deres succes er Danmarks succes.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0