AC'er til undervisningsplanlægning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Er du interesseret i uddannelse, og vil du være med til at understøtte planlægningsarbejdet på Københavns Voksenuddannelsescenter? Vi søger en alsidig AC-medarbejder til at indgå i en nyoprettet planlægnings- og koordineringsenhed, hvor vi har høje ambitioner og stor faglighed.

KVUC er ét af landets største voksenuddannelsescentre, hvor vi tilbyder fleksible uddannelser til unge og voksne. Vores kursister har mulighed for at uddanne sig på mange niveauer i forløb designet til lige netop deres behov. KVUC er et naturligt valg for kursister, der har brug for at dygtiggøre sig til dansk, tage en ungdomsuddannelse eller supplere fag til videre studier, hvor vi blandt andet er den største enkeltstående leverandør af studerende til Københavns Universitet. En så bred kursistgruppe betyder også en væsentlig kompleksitet i at få alle ender til at mødes. Vi håber, at du har lyst til at hjælpe os med dette.

Om jobbet Som AC’er skal du være med til at opstarte en ny enhed for planlægning og koordinering, som kommer til at referere til skolens ressourcechef. Du vil blive én af fire medarbejdere i sekretariatet, hvor vi samarbejder på tværs, men også har forskellige kompetencer og individuelle opgaver. Her bliver din primære opgave at bistå med planlægningen af undervisningsfladen i samarbejde med den ansvarlige uddannelseschef. Udover din hovedopgave vil du også indgå i den løbende ledelsesbetjening som resten af sekretariatet også bestrider. Disse opgaver kan blandt andet være analysearbejde, udarbejdelse af mødematerialer, kvalitetssikring og procesledelse samt løbende opfølgning på udviklingsprojekter. Forskellige administrative driftsopgaver vil også forekomme.

Om dig Du har en lang videregående uddannelse, formentlig af samfunds- eller naturvidenskabelig karakter. Det er vigtigt, at du arbejder velstruktureret og er god til at holde overblik over mange forskellige opgaver. Derudover forventer vi at:

  • Du er selvstændig i opgaveløsningen og tager ansvar.
  • Du vil få en bred berøringsflade med mange dele af organisationen. Derfor er det vigtigt, at du er god til at indgå i flere forskellige samarbejdsrelationer.
  • Du er fortrolig med Microsoft Excel og interesseret i at udvikle dine Excel-kompetencer.
  • Du er generelt hjemmevant i IT-værktøjer og formår at bruge dem i opgaveløsningen.
  • Du har gode formidlingsevner og forstår at kommunikere budskaber klart.
  • Du giver en hånd med, hvor der er brug for det.
  • Du har politisk forståelse og forstår at tænke strategisk, da KVUC som en stor skole er en central uddannelsespolitisk aktør.
  • Det er en fordel, men ikke en betingelse, at du har erfaring med planlægnings- og optimeringsmetoder og -værktøjer.

Om KVUC KVUC er Københavns største voksenuddannelsescenter med 294 medarbejdere og mere end 9.000 kursister (2.800 årskursister) i 2020. KVUC udbyder gymnasial uddannelse, gymnasial supplering, 9. og 10. klasse for voksne, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning og målrettet opkvalificerende efter- og videreuddannelser til virksomheder.

Du vil få et spændende og omskifteligt job med søde og kompetente kolleger, der glæder sig til, at du starter. Du vil blive en central medarbejder for at få planlægnings- og koordineringsenheden til at lykkes, og du vil få en omskiftelig arbejdsdag med mange forskelligartede opgaver. Skolen har stort fokus på høj faglighed i det daglige arbejde, og vi prioriterer kompetenceudvikling højt. Du vil få mulighed for at få indflydelse på dine opgaver ud fra dine interesser og kompetencer.

Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer med flekstidsordning. Der vil være spidsbelastningsperioder, hvor det forventes, at du har ekstra travlt.

Stillingen er fysisk placeret i Vognmagergade 8 i København K.

Du ansættes i forhold til gældende overenskomst for akademikere i staten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ressourcechef Anne Nordentoft på telefon 3010 4646.

Du søger stillingen ved at klikke på linket ”Søg stillingen”. Send din ansøgning med eksamensbevis og relevante oplysninger senest mandag den 1. november. Vi forventer at afholde 1. samtaler den mandag 8. november og 2. samtaler fredag den 12. november. Stillingen ønskes besat snarest derefter.

I forbindelse med 2. runde af samtaler vil du blive bedt om at udføre en mindre test, som skal danne baggrund for samtalen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Mandag den 01. november 2021

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Breakfast Manager, fuldtid, Scandic Webers

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Manager på Scandic Webers. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Erfaren konsulent med politisk tæft til SMV & Ivær...

    Fri kontakt
    Leder du efter et sted, hvor du kan få en vigtig rolle med politikudvikling, kommunikation og politisk interessevaretagelse inden for erhvervspolitik? Så har vi jobbet her i teamet for ’SMV & Iværksætteri’. SMV’er og iværksættere udgør rygraden af dansk erhvervsliv. Deres succes er Danmarks succes.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0