[xxxxx] søger chef til Koncern Kriminalitetsforebyggelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du stå i spidsen for Kriminalforsorgens arbejde med at få dømte tilbage til et liv uden kriminalitet og være med til at realisere de mange vigtige projekter om kriminalitetsforebyggelse i aftalen af 15. december 2021 om Kriminalforsorgens økonomi 2022-2025.

Hvis svaret er ja, så kan du nu søge stillingen som chef for Koncern Kriminalitetsforebyggelse i Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Du tilbydes

  • Arbejde, der giver mening, i en samfundsbærende organisation med ca. 4.500 kolleger.
  • Ansvar for en vigtig del af Kriminalforsorgens samlede virksomhed med gode muligheder for at præge udviklingen og skabe resultater.
  • Gode udviklingsmuligheder med samarbejdsflader ud i Kriminalforsorgens koncern og over mod andre myndigheder, herunder de øvrige myndigheder på Justitsministeriets område.
  • En udfordrende hverdag med komplekse opgaver, der løses af dygtige og engagerede kollegaer.

Dine ansvarsområder

Som chef for Koncern Kriminalitetsforebyggelse får du det overordnede ansvar for at drive forebyggelsesdagsordenen i Kriminalforsorgen, bidrage til og understøtte det politiske niveau i indsatsen for et samfund med færre ofre og mindre kriminalitet.

Du skal blandt andet arbejde med følgende:

  • Bedre overgang fra afsoning til et liv i frihed og styrket samarbejde med kommuner, civilsamfund og virksomheder.
  • Åbenhed over for omverdenen og udarbejdelse af en ny strategi for arbejdet med kriminalitetsforebyggelse og samarbejdet med civilsamfundet.
  • Bedre muligheder for uddannelse og beskæftigelse for dømte.
  • Bedre vilkår for indsattes børn af indsatte, og bedre mulighed for at indsatte kan anvende digitale selvbetjeningsløsninger, så de kan få styr på bolig og deres økonomiske situation i forbindelse med endt afsoning.
  • Sikre ordentlige vilkår for sundhedsmæssig bistand til dømte og behandling, herunder misbrugsbehandling.

Opgaverne varetages i tæt samspil med de øvrige enheder i Direktoratet for Kriminalforsorgen, de fire regionale kriminalforsorgsområder med tilhørende institutioner samt andre myndigheder, herunder navnlig de øvrige myndigheder på Justitsministeriets område.

Om dig

Du skal som chef for Koncern Kriminalitetsforebyggelse være en resultatorienteret leder, der med organisationsforståelse, gennemslagskraft og gode samarbejds- og kommunikationsevner kan levere reel understøttelse, udvikling og styring af kriminalitetsforebyggelsesopgaverne i Kriminalforsorgen. Du skal som chef kunne agere strategisk, sætte retning og eksekvere, men også indgå i konkret problemløsning i samarbejde med din enhed og de medarbejdere i Kriminalforsorgens institutioner, der til daglig arbejder med resocialisering og kriminalitetsforebyggelse. Du er en lyttende og inddragende leder med blik for at sætte forskellige fagligheder i spil sammen om opgaveløsningen. Du delegerer og er tilgængelig for sparring og har et stærkt fokus på implementering af både politiske og organisatoriske tiltag.

Kriminalforsorgens styringsopgave er kompleks. Der lægges derfor vægt på, at chefen er akademisk uddannet eller har en lignende uddannelse og har ledelses- og styringsmæssig erfaring fra større virksomheder, herunder gerne fra en offentlig virksomhed. Derudover skal chefen evne at tilegne sig viden om og forståelse for Kriminalforsorgens problemstillinger, regelsæt og funktion i den samlede straffesagskæde.

Om os

Koncern Kriminalitetsforebyggelse i Direktoratet for Kriminalforsorgen består af 30 medarbejdere, der for tiden er organiseret i to enheder med hver deres enhedsleder. Enhederne håndterer henholdsvis klientforløb, myndighedssamarbejde, beskæftigelse og uddannelse samt behandling og indsatser og er en del af Center for Straffuldbyrdelse. Centeret består derudover af Koncern Klientsagsbehandling, Koncern Kontrol og Tilsyn, Koncern Udrejse, Koncern Udlandsfængsel samt Koncern Jura. Som chef for Koncern Kriminalitetsforebyggelse refererer du til straffuldbyrdelsesdirektøren og indgår i ledelsen af Center for Straffuldbyrdelse.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen besættes på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 1, medmindre du i forvejen er udnævnt som tjenestemand. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat på åremål og ønskes besat snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem din ansættelse.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til straffuldbyrdelsesdirektør Rikke Freil Laulund på telefon 7255 4502.

Du kan læse mere om Kriminalforsorgens organisation og opgaver på www.Kriminalforsorgen.dk.

Ansøgningen

Din ansøgning med cv, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest onsdag den 10. august 2022.

Vi forventer at holde samtaler i uge 33.

For allerede udnævnte tjenestemænd skal ansøgningen stiles til Dronningen.

Alle interesserede uanset baggrund opfordres til at søge.

Om Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen er en del af Justitsministeriets koncern og har det overordnede ansvar for blandt andet landets fængsler, arresthuse og udsluningsfængsler samt ansvaret for at føre tilsyn med prøveløsladte og betinget dømte. Endvidere har Kriminalforsorgen ansvaret for at drive udrejsecentre for afviste asylansøgere.

Kriminalforsorgen sikrer, at domstolenes domme bliver fuldbyrdet. Vi er således sat i verden for at begrænse kriminalitet og skabe tryghed i samfundet. Samtidig driver vi en lang række kriminalitetsforebyggende indsatser, hvor vi skaber rammerne for, at de domfældte og arrestanter, der vil gøre en indsats for det, kan få et liv uden kriminalitet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen udvikler strategier, koordinerer tværgående udviklingsopgaver på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, indkøb af Kriminalforsorgens udstyr og køretøjer, personale og uddannelse, internationalt samarbejde mv.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Onsdag den 10. august 2022

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Fri kontakt
    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? Centrum Personale søger en engageret og detaljeorienteret studentermedhjælper, der brænder for at finde de bedste talenter og styrke vores synlighed gennem kreative marketinginitiativer. Om jobbet.
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0