Myndighedskoordinator til Københavns store anlægs- og infrastrukturprojekter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Myndighedskoordinator til Københavns store anlægs- og infrastrukturprojekter

Vil du være med, når By & Havn udvikler Københavns nye byområder? Så vil vi gerne i dialog med dig!

Hos os får du:
  • En vigtig rolle ved at være bindeleddet mellem By & Havn og vores rådgivere, myndigheder og interessenter inden for anlægs- og miljøområdet.
  • Et inspirerende arbejdsmiljø i en professionel bygherreorganisation, hvor der lægges vægt på høj faglighed og tværgående samarbejder i en organisation, der samtidig har en uformel, sjov – og respektfuld omgangstone.


København vokser, og i 2030 vil 60.000 flere kunne kalde byen for hjem. Vores opgave i By & Havn er at udvikle og understøtte denne udvikling på en bæredygtig og ansvarlig facon, så københavnerne kan nyde en by med plads til alle, med en havn i verdensklasse og attraktive nye bydele for både beboere og erhvervsliv.

By & Havns aktiviteter skal bidrage til at levere løsninger på politisk vedtagne mål som 70 % reduktion i CO2-udledning, flere almene boliger og grøn omstilling af havnen. Løsningerne, vi leverer, skal række flere årtier ud i fremtiden – til glæde for nuværende og fremtidige københavnere, virksomheder og gæster i København.

Roller og ansvar
Du bliver en del af By & Havns anlægsafdeling, som pt. består af 21 engagerede og kompetente medarbejdere. Afdelingen, som varetager selskabets bygherrerolle, etablerer i samarbejde med entreprenører og forsyningsselskaber den overordnede infrastruktur såsom etablering og omlægning af ledninger samt anlæg af veje, kanaler, broer, byrum, grønne områder og parkeringshuse i de byområder, som By & Havn ejer.

Du skal bidrage til at sikre indhentning af diverse myndighedstilladelser og dermed bane vejen for gennemførelse af anlægsprojekter. Derfor vil du dels skulle opbygge et professionelt samarbejde med relevante myndigheder og dels bidrage til sikker styring af rådgivere og entreprenører. Konkret vil du f.eks. medvirke til gennemførelse af overvågningsprogram for miljøforhold i forbindelse med etableringen af Lynetteholm, herunder afrapportering og dialog med tilsynsmyndigheder. Derudover kan der eventuelt blive tale om projektledelse af et eller flere anlægsprojekter, herunder udbud og kontrahering med rådgivere og entreprenører.

Arbejdet vil også bestå af intern koordinering mellem anlægsafdelingens medarbejdere, andre afdelinger i organisationen og ekstern dialog med myndighederne om By & Havns mange anlægsprojekter.

Dine egenskaber og kompetencer
Du trives med at arbejde selvstændigt, du går i detaljerne og har en systematisk og struktureret tilgang til arbejdet.
  • Du har nogle års erfaring med sagsbehandling, gerne fra en offentlig myndighed eller fra en generaliststilling i f.eks. en rådgivningsvirksomhed. Men er du nyuddannet, hører vi også gerne fra dig.
  • Du har indsigt i miljøforhold i forbindelse med anlægsprojekter på land og til vands.
  • Du har lyst til at prøve kræfter med at være med til at anlægge Københavns nye halvø, Lynetteholm.

Du vil være den, som skal sikre koordineringen og dialogen mellem By & Havn og vores rådgivere, interessenter og myndigheder.

Din faglige baggrund kan være f.eks. biolog, geograf eller noget helt tredje, og du har gerne erfaring med miljøarbejde og sagsbehandling i forhold til myndighedsforhold vedr. anlægsprojekter på land og til vands.

I By & Havn og i vores anlægsafdeling har vi et fokus på bæredygtighed, og ønsker at præge udviklingen af selskabets anlægsaktiviteter yderligere i en miljørigtig retning, bl.a. med øget certificering, nedbringelse af CO2-udledning og anvendelse af LCA-værktøjer. Derfor vil det være en fordel, hvis du i den dagsorden har motivation – og gerne erfaring – med at implementere fra strategi til handling i anlægsprojekter.

Vi tilbyder
  • Et selvstændigt og spændende job i en attraktiv virksomhed, hvor du får mulighed for at arbejde med mange berøringsflader i organisationen og med By & Havns mange interessenter.
  • En god balance mellem arbejde og fritid samt et arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.
  • Andre attraktive vilkår – f.eks. sundhedsforsikring, parkeringsplads, en populær personaleforening og jævnlige sociale og faglige arrangementer.
  • Mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet.
  • Og en flot lokation med udsigt ud over havnen ved Nordre Toldbod.


Søg stillingen
Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en kort ansøgning, dit CV samt relevante bilag via ”Søg stillingen” nedenfor.

Ansøg gerne hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler og forbeholder os ret til at besætte stillingen inden udløb af ansøgningsfristen.

Grundet databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Simon Brückner på 21 75 47 80 eller havnebygmester Hans Vasehus på 20 80 98 88.

By & Havn opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. Alle henvendelser behandles fortroligt og i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelseslovgivningen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Søndag den 30. oktober 2022

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Breakfast Manager, fuldtid, Scandic Webers

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Manager på Scandic Webers. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Erfaren konsulent med politisk tæft til SMV & Ivær...

    Fri kontakt
    Leder du efter et sted, hvor du kan få en vigtig rolle med politikudvikling, kommunikation og politisk interessevaretagelse inden for erhvervspolitik? Så har vi jobbet her i teamet for ’SMV & Iværksætteri’. SMV’er og iværksættere udgør rygraden af dansk erhvervsliv. Deres succes er Danmarks succes.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0