Vi søger en ny kollega til Erhvervsministeriets finansielle område

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du gerne tæt på de finansielle dagsordener og samtidig få en hverdag i et arbejdsmiljø præget af høj faglighed og rigtig godt kollegaskab?

Så er du måske den nye medarbejder, vi mangler i kontoret for Vækstkapital, forsikring og pensionsforhold

Om jobbet

Vi er på udkig efter en ny kollega, fordi vi en af vores rigtigt dygtige medarbejdere er blevet kontorchef i vores søsterkontor.

Vi beskæftiger os med mange forskellige spørgsmål, men fælles for dem alle er, at de er relateret til den finansielle sektor. Det drejer sig bl.a. om adgang til vækstkapital i bred forstand, herunder også for iværksættere og vækstvirksomheder, grøn finansiering, finansielle forbrugerforhold og regulering og politikudvikling på forsikrings- og pensionsområdet. Herudover varetager vi det danske ejerskab i en række internationale investeringsbanker, ligesom vi varetager danske interesser i EU-forhandlinger om finansiel regulering.

Vi arbejder i et politisk præget miljø, hvor dagsordenerne flytter sig hurtigt, og du skal være klar til at beskæftige dig med en bred vifte af problemstillinger inden for vores arbejdsområder. Du skal både have mod på at bidrage til udvikling af nye policytiltag, understøtte politiske forhandlinger nationalt og i EU, implementering i den finansielle lovgivning og løsning af ad hoc opgaver i området. Herudover er det et fokusområde for os, at vi kan kommunikere klart og tydeligt om de ofte lidt tekniske problemstillinger og løsninger, vi arbejder med.

Du får dine egne ansvarsområder, men du vil i høj grad også indgå i tværgående opgaveløsning i tæt samspil med både kollegaer og eksterne samarbejdsparter. Arbejdet organiserer vi i teams, og vi samarbejder ofte tæt med kollegaer fra Finanstilsynet og andre ministerier, ligesom vi lægger vægt på en konstruktiv dialog med interessenterne i den finansielle sektor og de statslige finansieringsinstitutioner, vi har ansvaret for.

Vores arbejde er præget af, at mange har interesser i de ting, vi laver. Det giver ofte en hektisk hverdag. Til gengæld er der også garanti for mange spændende opgaver med stor aktualitet, og vi lægger i teamet stor vægt på at støtte og hjælpe hinanden med at få opgaverne løst bedst muligt.

Om dig

Du har en samfundsfaglig kandidatuddannelse som cand.polit., cand.scient.pol. eller lignende og er enten nyuddannet eller har et par års erfaring.

For at lykkes i stillingen skal du have interesse for det finansielle område. Du skal have mod på at kaste dig ud i nye arbejdsopgaver og gøre dem til dine egne, så du kan levere løsninger, der er politisk gangbare og praktisk mulige. Og så skal du være indstillet på at arbejde med, at en god løsning også skal kommunikeres godt til modtagerne.

Det indebærer konkret, at:

  • Du er hurtig til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og kan holde mange bolde i luften.
  • Du har mod på at bruge din kreativitet, din veludviklede analytiske sans og din evne til at strukturere problemstillinger for at få opgaverne løst bedst muligt, hele vejen fra udfordring til lovgivning.
  • Du kan kommunikere klart og tydeligt, også om komplekse sager.
  • Du har en positiv tilgang til både dine opgaver, kollegaer og samarbejdspartnere.


Om os

I Erhvervsministeriets område for Finansielle forhold og Vækstkapital arbejder vi for en sund og robust finansiel sektor i Danmark og bedre adgang til vækstkapital for danske virksomheder. Vi beskæftiger os med rammerne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, pensionsforhold, værdipapirhandel, forbrugerforhold, finansiering til vækstvirksomheder og meget mere.

Vi arbejder med analyser, udvikling og implementering af nye politiske initiativer på det finansielle område. Derudover afdækker vi problemstillinger i den finansielle sektor og bidrager til at sikre et effektivt udbud af finansielle ydelser til både virksomheder og husholdninger.

Vi er godt 20 kollegaer fordelt i tre kontorer. Vi løser vores opgaver i et tæt samarbejde med vores faglige netværk, der bl.a. omfatter Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, andre ministerier og interesseorganisationer. Vi har et arbejdsmiljø, hvor sparringen er på et højt fagligt niveau og præget af en uformel og virkeligt god tone. Du har derudover mulighed for at få en masse gode oplevelser med dine kolleger, for vi værdsætter og understøtter også sociale fællesskaber.

Om ansættelsen

Du vil blive ansat efter overenskomsten for akademikere i staten.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til kontorchef Julie Sonne på tlf. 91 39 94 26.

Send din ansøgning via link på https://em.dk/job-og-karriere/ledige-stillinger/ senest den 29. januar 2024. Husk også at uploade dit CV, dine eksamenspapirer med stempel og underskrift samt andet relevant materiale.

1.samtaler vil forventelig blive afholdt i uge 5 og 2.samtaler i uge 6. Tiltrædelsesdatoen er 1.april 2024 eller så hurtigt som muligt. Der vil blive brugt personligheds- og logikanalyse i forbindelse med samtalen.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvordan er det at arbejde i Erhvervsministeriets departement?

I departementet ønsker vi at skabe gode og konkurrencedygtige rammebetingelser, så dansk erhvervsliv også i fremtiden er i stand til at skabe solid vækst og velstand. Vi vil medvirke til at gøre det attraktivt at investere og udvikle virksomhed i Danmark. På en bred vifte af ressortområder - fra boligfinansiering og forbrugerforhold til life science og den teknologiske udvikling af erhvervslivet samt rammevilkår for finansielle virksomheder - er vi med fra de første diskussioner om nye initiativer og lovforslag til udviklingen og eksekveringen af dem.

Vi er 200 ambitiøse og engagerede medarbejdere, men vores netværk og kontaktflade rækker langt uden for Slotsholmen. Vi arbejder tæt sammen med ministeriets syv styrelser og de selvstændige offentlige virksomheder, som vi har ansvar for. Og vi er i dialog med virksomheder, interesseorganisationer, EU og OECD. Vi værdsætter en arbejdsplads med en stejl læringskurve, og vi lægger vægt på faglig nysgerrighed, som skal gøre os i stand til at have blik for fremtidige forretningsmodeller i lyset af den teknologiske og grønne omstilling og den geopolitiske udvikling.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Mandag den 29. januar 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Breakfast Manager, fuldtid, Scandic Webers

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Manager på Scandic Webers. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Erfaren konsulent med politisk tæft til SMV & Ivær...

    Fri kontakt
    Leder du efter et sted, hvor du kan få en vigtig rolle med politikudvikling, kommunikation og politisk interessevaretagelse inden for erhvervspolitik? Så har vi jobbet her i teamet for ’SMV & Iværksætteri’. SMV’er og iværksættere udgør rygraden af dansk erhvervsliv. Deres succes er Danmarks succes.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0
23. oktober 2024 0