Organisationskonsulent hos [xxxxx] (barselsvikariat)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at forbedre vilkårene for studerende i Danmark, og styrke Studenterrådet som en frivilligbaseret studenterpolitisk organisation? Er du tilmed initiativrig, struktureret og selvstændig med et politisk boldøje? Så kan du blive en del af holdet!

Der sker meget i dansk uddannelsespolitik for tiden. Lige fra regeringens politiske aftale om at fjerne det 6. SU-år, til reformer af Universiteterne som udflytning og lukning af studiepladser i de store byer, samt indførsel af de nye 1-årige kandidatuddannelser. På Københavns Universitet oplever de studerende konsekvenserne af disse tiltag, samtidig med at de kæmper med det faglige og sociale efterslæb efter de lange COVID-19-nedlukninger.

I alle disse eksempler gør det en afgørende forskel, når de studerende har direkte indflydelse på deres uddannelse og studiemiljø. Samtidig samarbejder vi med Københavns Universitet om at styrke de studerendes trivsel, motivation og faglighed. Derfor findes Studenterrådet, som repræsenterer de godt 37.000 studerende på Københavns Universitet!

Vi tror på, at de studerende står stærkest, når vi står samlet. Derfor arbejder vi hver dag på tværs af fag, fakulteter og campusområder for at styrke de studerendes stemme og indflydelse på universitetet. Det gør vi gennem lokale fag- og fakultetsråd og gennem en bestyrelse med studenterrepræsentanter fra alle fakulteter.

Studenterrådet ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede at søge uanset alder, køn, religion, handikap og/eller etnisk baggrund.

Arbejdsopgaver

Vores organisationskonsulent går på barsel, og derfor leder vi efter en medarbejder til at hjælpe os med en række opgaver i sekretariatet. Du vil løse alle opgaver i samarbejde med frivillige studerende fra vores forretningsudvalg og bestyrelse. Du vil løbende sparre med resten af sekretariatet hvor sekretariatslederen er din tætteste samarbejdspartner. Dine opgaver vil primært bestå af udvikling af organisationens arbejde med organisering af studerende, projektledelse af større events samt politik- og kampagneudvikling.

Som organisatorisk konsulent vil dine opgaver bestå i:

· Drift og udvikling af Studenterrådets arbejde med organisering og aktivering af studerende i Studenterrådets politiske og organisatoriske arbejde.

· Planlægning og afvikling af Velkomstfest 2024 sammen med Københavns Universitet.

· Planlægning og afvikling af Studenterrådets generalforsamling i oktober 2024.

· Bidrage til politik- og kampagneudvikling i forbindelse med det årlige universitetsvalg i november 2024.

· Diverse administrative driftsopgaver, i samarbejde med resten af sekretariatet.

Din profil

Vi forventer, at du først og fremmest finder det studenterpolitiske arbejde på universiteter vigtigt og interessant. Du skal have lyst til at arbejde i en politisk styret organisation med et lille sekretariat, hvor opgaverne derfor spænder over det abstrakte og udviklende til det koordinerende og lavpraktiske, og hvor der er kort fra tanke til handling til resultat. Vi lægger vægt på, at du er struktureret og trives med at lede projektopgaver i samarbejde med frivillige studerende.

Derudover forventer vi:

· At du er nyuddannet eller er tidligt i dit arbejdsliv

· At du har erfaring med projektledelse

· At du har forståelse for at begå dig i en politisk ledet organisation

· At du har lyst til at arbejde med unge mennesker i et politisk, omskifteligt og handlekraftigt miljø

Det er en fordel, hvis du har erfaring med politik- og kampagneudvikling og/eller tidligere har været engageret i elev- og studenterbevægelsen (eller lignende organisationer), men ikke et krav.

Hos Studenterrådet

Studenterrådets sekretariat er et lille kontor med et stort bagland. Vi er en arbejdsplads med meget fleksibilitet, og lægger vægt på, at medarbejderne selv er med til at udforme deres hverdag og arbejdsopgaver. Du vil være en afgørende brik i Studenterrådets arbejde, og vil fra starten prøve kræfter med, at have selvstændigt ansvar for projekter og events.

Ansættelsesvilkår

Stillingen løber fra den 15. april 2024 og til årets udgang. Dette med mulighed for forlængelse. Lønnen tager udgangspunkt i statens overenskomst med AC-organisationerne. Arbejdstiden er 30 til 35 timer ugentligt efter aftale. Arbejdstiden er inkl. frokost. Det skal bemærkes, at Studenterrådet ikke er lønførende. Til gengæld kan vi tilbyde attraktive vilkår, hvad angår fleksibilitet, ferie og efter-/videreuddannelse.

Nærmere information og ansøgningsfrist

For nærmere information kan du kontakte sekretariatsleder, Frederik Werner Kronborg, på telefon +45 40 41 67 92 eller mail [email protected].

Ansøgning samt CV sendes i en samlet pdf til [email protected] mærket 'Organisationskonsulent'. Yderligere materiale ønskes kun tilsendt hvis efterspurgt.

Der er ansøgningsfrist fredag d. 9. februar kl. 20:00.

Samtaler afholdes i uge 7 og 8. Eventuelle 2. samtaler afholdes i uge 8 eller i starten af uge 9.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Fredag den 09. februar 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Fri kontakt
    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? Centrum Personale søger en engageret og detaljeorienteret studentermedhjælper, der brænder for at finde de bedste talenter og styrke vores synlighed gennem kreative marketinginitiativer. Om jobbet.
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0