Studenter til arbejdet med erhvervspolitik og fremtidens danske styrkepositioner

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - København K

Er du studerende inden for en samfundsfaglig retning, og har du interesse for erhvervspolitik? Har du lyst til at prøve kræfter med arbejdet i et ministerium og komme tæt på arbejdet i regeringens maskinrum? Kan du lide at arbejde med data eller har du en god pen?

Så søg jobbet som student i Erhvervs­ministe­riets afdeling for erhvervspolitik.

Om jobbet

I Erhvervsministeriets afdeling for erhvervspolitik arbejder vi for at styrke mulighederne for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark. Vi arbejder bl.a. for at skabe konkurrencedygtige og innovative vækstvilkår for erhvervslivet inden for en række danske styrkepositioner – life science og biotek, grøn omstilling, forsvarsindustri, velfærdsteknologi, turisme, de kreative erhverv og fødevarer og landbrug mv. Som student bidrager du til det løbende arbejde med at løse afdelingens opgaver.

Vi søger to studentermedhjælpere. En som primært vil skulle tage del i at løse dataopgaver, og en som kan bidrage til sagsbehandling og analyseopgaver i afdelingen.

  • Dataopgaverne består i at medvirke til at gennemføre dataudtræk fra Danmarks Statistik og Eurostat og efterfølgende databehandling, kodning og fremstilling. Vi arbejder både med makrotal og registerdata på virksomhedsniveau, som vi bl.a. anvender til analyser af virksomhedernes produktivitet og investeringer m.v. Vi anvender særligt data på life science-området, så du vil opnå et kendskab til særligt dette område.
  • De generelle opgaver består i at bidrage til notatskrivning og forelæggelse af sager for ministeren, udarbejdelse af svar på henvendelser til ministeren, interessenthåndtering og tilrettelæggelse af processer både i departementet, sammen med vores styrelser og på tværs af ministerierne på Slotsholmen.


Arbejdsopgaverne er udfordrende og alsidige. Med i bagagen kan du få erfaring med praktisk arbejde i centraladministrationen og indblik i de politiske processer i regeringen.

Om dig

Du er godt i gang med dine studier og læser fx økonomi, statskundskab eller cand.merc. Du er analytisk skarp og hurtig til at komme ind til kernen af en problemstilling og formidle dette videre, så andre kan forstå det og træffe en beslutning. Hvis du er interesseret i den stilling, hvor der er fokus på dataarbejde, vil det være en fordel, hvis du har erfaring med kodning i R/STATA/SAS - eller har interesse for at lære det.

Om os

Som ansat i Erhvervsministeriet bliver du del af et bredt favnende ministerium med en stor kontaktflade til resten af centraladministrationen, erhvervslivet og interessenter over hele landet. Vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med både vores egne styrelser og andre ministerier, og i dialog med både virksomheder, organisationer, kommuner, regioner og forskere.

Du vil få en spændende og varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger, hvor der er fokus på at levere bidrag af høj kvalitet. Vi er ca. 25 medarbejdere fordelt i tre teams, tre kontorchefer og en afdelingschef. Vi er en arbejdsplads, hvor vi samarbejder og bakker hinanden op for at opnå de bedste resultater. Vi har fokus på, at man prøver forskellige opgaver for at udvikle sig mest muligt. Vi værner om et godt arbejdsmiljø, hvor der også er plads til sociale aktiviteter.

Om ansættelsen

Du vil blive ansat i henhold til overenskomst mellem HK–stat og Finans­ministeriet. Stillingerne er på 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.

Er du interesseret?

Send din ansøgning via link på https://em.dk/job-og-karriere/ledige-stillinger/ senest søndag den 14. april 2024. Husk også gerne at uploade studieindskrivningspapir og karakterblad.

Samtaler vil efter planen blive afholdt i uge 16 og tiltrædelsesdatoen er som udgangspunkt 1.juni 2024. Vi vil gerne stille dig en case i forbindelse med samtalerne.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Chefkonsulent Morten Mosegaard Schiellerup Bager på telefon 30 31 67 89.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvordan er det at arbejde i Erhvervsministeriets departement?

I departementet ønsker vi at skabe gode og konkurrencedygtige rammebetingelser, så dansk erhvervsliv også i fremtiden er i stand til at skabe solid vækst og velstand. Vi vil medvirke til at gøre det attraktivt at investere og udvikle virksomhed i Danmark. På en bred vifte af ressortområder - fra boligfinansiering og forbrugerforhold til life science og den teknologiske udvikling af erhvervslivet samt rammevilkår for finansielle virksomheder - er vi med fra de første diskussioner om nye initiativer og lovforslag til udviklingen og eksekveringen af dem.

Vi er 200 ambitiøse og engagerede medarbejdere, men vores netværk og kontaktflade rækker langt uden for Slotsholmen. Vi arbejder tæt sammen med ministeriets syv styrelser og de selvstændige offentlige virksomheder, som vi har ansvar for. Og vi er i dialog med virksomheder, interesseorganisationer, EU og OECD. Vi værdsætter en arbejdsplads med en stejl læringskurve, og vi lægger vægt på faglig nysgerrighed, som skal gøre os i stand til at have blik for fremtidige forretningsmodeller i lyset af den teknologiske og grønne omstilling og den geopolitiske udvikling.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Søndag den 14. april 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Breakfast Manager, fuldtid, Scandic Webers

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Manager på Scandic Webers. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Erfaren konsulent med politisk tæft til SMV & Ivær...

    Fri kontakt
    Leder du efter et sted, hvor du kan få en vigtig rolle med politikudvikling, kommunikation og politisk interessevaretagelse inden for erhvervspolitik? Så har vi jobbet her i teamet for ’SMV & Iværksætteri’. SMV’er og iværksættere udgør rygraden af dansk erhvervsliv. Deres succes er Danmarks succes.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0
23. oktober 2024 0