Kvalitativ senioranalytiker til VIVE Sundhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at udvikle det danske velfærdssamfund gennem produktion af forskning og analyse af høj kvalitet og relevans? Har du stærke metode- og projektledelseskompetencer? Og brænder du for sundhedsområdet? Så er du måske oplagt som senioranalytiker i VIVE Sundhed.

Hvem søger vi?

Vi søger en kvalitativt orienteret profil med erfaring inden for videnproduktion, projektsamarbejde og rekvirenthåndtering på det sundhedsfaglige område. Du må også meget gerne have erfaring med med litteraturstudier og evalueringer. Du skal have engagement og indsigt i fx sundhedssystemets organisering, ledelse, professioner, borger-/patientperspektiver eller psykiatrien. Du vil skulle designe undersøgelser samt indsamle og analysere kvalitative data (interviews, observationer, case-studier mm.) med høj kvalitet. Det er en fordel, hvis du også kan navigere i mixed-methods og tværfagligt projektarbejde.

Erfaring med projektarbejde og gerne projektledelse er en nødvendighed, og du må gerne være vant til at samarbejde med forskellige typer af interessenter, såsom ministerier, interesseorganisationer, kommuner og fonde.

Hvad forventer vi?

I forbindelse med ansættelsen lægger vi vægt på, at du:

  • Har nogle års erfaring
  • Har stærke teoretiske og metodiske kompetencer inden for kvalitativ metode
  • Har interesse for og erfaring med at arbejde med projekter på sundhedsområdet
  • Har erfaring med at bidrage til ansøgninger, tilbud og projektbeskrivelser
  • Trives i et tværfagligt miljø og har lyst til at samarbejde i projektteams
  • Trives i en dynamisk projektorganisation, hvor du skal kunne overskue flere forskellige projekter i forskellige faser på samme tid
  • Har gode kommunikationsevner og kan formidle problemstillinger, resultater og anbefalinger klart og præcist – både mundtligt og skriftligt

Som analysemedarbejder i VIVE skal du derudover have gode samarbejdsevner både internt i forhold til kolleger og eksternt i forhold til rekvirenter, og du skal være motiveret og ambitiøs i forhold til at producere relevant viden, der bidrager til praksis- og policyudvikling.

Ansættelse som senioranalytiker i VIVE forudsætter, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund på minimum kandidatniveau inden for et VIVE-relevant samfundsvidenskabeligt område med fokus på sundhed.

Hvad tilbyder vi?

Du bliver tilknyttet afdelingen VIVE Sundhed, der består af ca. 30 forsknings- og analysemedarbejdere med forskellige fagligheder, metodiske kompetencer og anciennitet. Hver for sig og i fællesskab brænder vi for at understøtte samfundet med mere og bedre viden, der kan bruges til at udvikle den danske sundhedssektor.

Vi beskæftiger os med borgernes fysiske og psykiske sundhed samt med de rammevilkår, der strukturerer denne. Vi undersøger således også de institutioner, organisationer og interventioner, der er rettet mod at skabe en bedre sundhed i befolkningen, herunder sygehuse, almen praksis, frivillige organisationer og kommuner. Afdelingen har fokus på alle målgrupper – fra de endnu ufødte over børn, unge og voksne til den ældre medicinske patient. Afdelingen har tillige fokus på velfærdsteknologi og ser også på krydsfeltet mellem sundhed og sociale indsatser samt på samspillet mellem sundhed og beskæftigelsesområdet.

VIVE rummer et stærkt miljø for produktion af anvendelig viden om det danske velfærdssamfund, som vi afrapporterer til både internationale forskningsfælleskaber og den danske offentlighed. Vi tilbyder en kreativ, engagerende og udviklende arbejdsplads med stærke eksterne relationer til blandt andet ministerier, styrelser, interesseorganisationer og andre forsknings- og analysemiljøer. Jobbet giver stor medindflydelse, ansvar og mulighed for at præge arbejdet. Du får desuden gode rammer for faglig udvikling, som understøttes af personaleleder, projektledere og kolleger.

Vi tilbyder en stejl læringskurve for også for den mere erfarne analytiker. Vores rolle i policyprocesserne samt vores projektbaserede arbejdsform indebærer, at den enkelte medarbejder udvikler og anvender både analyse-, konsulent- og projektlederkompetencer. Og så sætter vi forskningsetik og -integritet i front i al vores videnproduktion.

Ansættelsesproces

Du kan læse mere om VIVEs analytikerstillinger i vores beskrivelse af VIVEs stillingsstruktur og ansættelsesproces, som du finder på vores hjemmeside.

Ansættelsesudvalget beslutter, hvilke ansøgere der går videre til samtale. I udvælgelsen lægger vi vægt på både dine kompetencer og dit potentiale for at bidrage til VIVE Sundheds udvikling.

Det er ledelsen, der træffer beslutning om, hvilken ansøger der tilbydes ansættelse.

Nærmere oplysninger

Vil du vide mere om stillingerne eller VIVE, er du velkommen til at kontakte forsknings- og analysechef Sanne Haase på tlf. 40431706, mail: [email protected] eller læse på vores hjemmeside vive.dk.

Ansættelsesvilkår

Stillingen som senioranalytiker er en fastansættelse på fuldtid. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomsten mellem Skatteministeriet og Akademikerne. Som senioranalytiker ansættes du som fuldmægtig. Afhængig af kvalifikationer vil der være mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg.

Ansættelsesmyndigheden er VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Ansættelsesområdet følger det aktuelle ministerområde; Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Arbejdsstedet er VIVE København (Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K) eller VIVE Aarhus (Søren Frichs Vej 36G, 8230 Åbyhøj) – efter dit valg. Der kan forekomme rejseaktivitet mellem VIVEs lokationer.

Ansøgning

Du søger stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem og alle bilag uploades sammen med ansøgningen. Find linket til ansøgningsskemaet på vive.dk - Om VIVE - Ledige stillinger.

Ud over ansøgning og CV skal du medsende følgende:

  • Eksamensbevis for bestået kandidateksamen (samt evt. ph.d.-bevis) og karakterudskift fra universitetet, så vi kan se, hvilke fag du har haft
  • Eventuelt eksempler på relevante skriftlige arbejder (fx rapporter, pjecer, artikler, tilbud, ansøgninger, notater, power points mm.). Du skal kort skrive, hvilken rolle du har haft, hvis der er tale om arbejder udført sammen med andre.

I ansøgningen skal du oplyse, om du ønsker arbejdssted i VIVE København eller VIVE Aarhus.

VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge. Du er også velkommen til at udelade oplysninger, om køn/kønsidentitet, alder, etnicitet mv. i din ansøgning, CV og øvrige bilag.

Ansøgningsfrist

Du kan søge stillingen frem til fredag den 16. august 2024, kl. 12.00. Materiale modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blivetaget i betragtning.

Om VIVE

VIVE er et uafhængigt nationalt forsknings- og analysecenter, som udfører samfundsforskning på højt internationalt niveau. VIVEs rolle er at bedrive forskning, analyse og formidling inden for velfærdsområderne. Samfundet er under konstant forandring, og i VIVE forholder vi os aktivt til verden omkring os og producerer ny viden inden for de områder, hvor det er nødvendigt at fastholde, styrke og forandre velfærdssamfundet. Dermed bidrager VIVEs viden til udvikling af politik og den offentlige samtale. Vi arbejder især med de områder, der har betydning for levevilkårene i Danmark; det gælder eksempelvis sociale forhold, sundhed, uddannelse, integration og arbejdsmarkedet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Fredag den 16. august 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Fri kontakt
    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? Centrum Personale søger en engageret og detaljeorienteret studentermedhjælper, der brænder for at finde de bedste talenter og styrke vores synlighed gennem kreative marketinginitiativer. Om jobbet.
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0