[xxxxx] søger en governor til udvikling og drift af et dansk fængsel i Kosovo

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du stå i spidsen for et dansk fængsel i Kosovo? Så har du nu en helt unik chance for at søge stillingen som governor for det kommende danske fængsel i Kosovo. Du skal have solid ledererfaring, stærke driftsmæssige kompetencer og samarbejdsevner i særklasse – gerne med international erfaring.

kriminalforsorgen skal leje 300 fængselspladser i byen Gjilan i Kosovo. Det er en ny og ambitiøs opgave for kriminalforsorgen, som rummer alle aspekter af fængselsdrift. Fængslet skal indledningsvist ombygges og tilpasses danske afsoningsforhold, og op mod i alt ca. 300 uniformerede medarbejdere og civilt ansatte fra Kosovo skal uddannes i danske regler og dansk fængselspraksis. Der er tale om en betydelig implementeringsopgave, som har været under forberedelse i nogle år, og som nu skal føres ud i livet.

Fængslets øverste ledelse bliver ansat og udstationeret af den danske kriminalforsorg, og kommer til at bestå af en governor, en operativchef og en stabschef. Governor er ansvarlig for fængslet, herunder for sikkerheden, det danske personale i fængslet, og for at sikre, at afsoningen sker efter danske straffuldbyrdelsesregler og standarder, samt at Danmarks internationale forpligtelser overholdes.

Du skal som governor etablere et godt og tæt samarbejde med den lokale fængselsleder (”Director”), som over for dig dels har ansvaret for at sikre, at Kosovo opfylder sine forpligtelser i henhold til traktaten mellem Republikken Kosovo og Kongeriget Danmark, og dels har ansvaret for ledelsen af det lokale fængselspersonale. Du har som governor dog det fulde ansvar for hele fængselsdriften, herunder også de områder, der i det daglige varetages af den lokale fængselsleder.

Den samlede medarbejdergruppe vil blandt andet bestå af fængselsbetjente og transportbetjente fra Kosovo, tolke, dansk uddannede socialrådgivere, jurister, sundhedspersonale og administrative medarbejdere mv. Du har ansvaret for centrale opgaver som governor, herunder:

  • Du er inden for fængslet ansvarlig for fuldbyrdelse af danske straffe, opretholdelse af orden og sikkerhed og at behandling af indsatte sker i overensstemmelse med den danske straffuldbyrdelseslov, andre regler og standarder, samt Danmarks internationale forpligtelser.
  • Du har ansvaret for, at den lokale fængselsleder leder fængslet og det kosovoske personale i overensstemmelse med ovenstående.
  • Du skal påse, at opgaver uden for fængslet, der er underlagt Kosovos lovgivning (udsendelser, transport, hospitalsindlæggelser og strafforfølgning i Kosovo), foregår i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
  • Du skal udbygge og udvikle samarbejdet med myndighederne i Kosovo: Kosovo Correctional Service, lokalt politi, sundhedsmyndigheder, arbejdsmiljømyndigheder mv. og herudover internationale myndigheder som f.eks. EULEX.
  • Du skal samarbejde med relevante afdelinger i kriminalforsorgen, politiet, Hjemrejsestyrelsen samt sikre kompetent myndighedsbetjening ind mod det politiske niveau i Danmark.
  • Du skal sikre åbenhed i forhold til de danske tilsynsmyndigheder, den danske presse og andre vigtige interessenter fra Danmark.

Du vil have ansvaret for drift, controlling og udvikling af fængslet med dansk og udenlandsk personale. Du refererer direkte til direktøren for kriminalforsorgen i Danmark, du vil have samme beføjelser og forpligtelser efter straffuldbyrdelsesloven, som kriminalforsorgsområderne i Danmark har, og du har derfor også et ophæng ind mod kriminalforsorgens koncernledelse. Koncernledelsen koordinerer og træffer fælles beslutninger, der sikrer sammenhæng, udvikling og effektiv drift på tværs af kriminalforsorgen.

Kvalifikationer

Du har ekstraordinært gode samarbejdsevner og forstår andre kulturer, logikker og strukturer.

Du er vant til at lede gennem ledere. Du har erfaring med både udvikling og drift – og gerne i et miljø med forskellige kulturer og faggrupper, og du har erfaring med distanceledelse.

Du har en veludviklet politisk forståelse, en tillidsskabende og åben ledelsesstil, og du formår at sætte retning i en kompleks organisation. Desuden har du en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen, hvor du er i stand til at identificere fremtidige udfordringer.

Du har erfaring med tværgående nationale og/eller internationale samarbejder og er god til at opbygge velfungerende samarbejdsrelationer.

Du har stærke evner for både intern og ekstern kommunikation, herunder kommunikation til det politiske niveau og til offentligheden. Da arbejdssproget er engelsk, skal du have meget gode kommunikative evner i engelsk både skriftligt og mundtligt. Kendskab til et af de officielle sprog i Kosovo er naturligvis en fordel, men ikke en forudsætning.

Der vil endvidere blive lagt vægt på ledelsesmæssig erfaring, gerne fra en offentlig virksomhed, kendskab til fængselsdrift, forståelse for kriminalforsorgens generelle virke og den juridiske og politiske kontekst, som fængslet i Kosovo skal løses indenfor.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en tjenestemandsstilling placeret i lønramme 39, hvor årslønnen aktuelt er 799.463 kr. Der vil herudover være mulighed for at aftale tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer og et åremålstillæg.

Stillingen ønskes besat på åremål.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Du vil ved ansættelsens start have arbejdssted i Direktoratet for kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K. I en periode skal du blandt andet udbygge samarbejdet med myndighederne i Danmark og i Kosovo, og sikre rammerne for ibrugtagning af fængslet og praktikken forbundet hermed. Det er forventningen, at du fra starten af 2026 vil blive udstationeret til Gjilan i Kosovo efter gældende udstationeringsregler.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om kriminalforsorgens organisation og opgaver på www.kriminalforsorgen.dk.

Ansøgningen

Din ansøgning, der stiles til Kongen, vedlagt CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest søndag den 3. november 2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 45-46. Der vil være en test mellem samtalerne.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Opmærksomheden henledes på, at en ansøger i medfør af tjenestemandslovens § 5, stk. 4, inden ansøgningsfristens udløb skriftligt kan anmode om, at oplysninger fra den ansøgerliste, der kan udleveres til ansøgerne efter tjenestemandslovens § 5, stk. 3, ikke videregives. I givet fald påføres ansøgerlisten et tavshedspålæg ved udleveringen.

Om kriminalforsorgen

kriminalforsorgen fuldbyrder de straffe, som domstolene idømmer. Det gør vi på vegne af samfundet, og vi er de eneste, der løser den opgave.

Vi er det sidste led i straffesagskæden, og er sammen med politi, anklagemyndighed og domstole en af grundstenene i retsstaten. Uden en stærk kriminalforsorg forsvinder fundamentet for et trygt og sikkert samfund, hvor lovovertrædere stilles til ansvar for deres handlinger.

Derudover sover kriminalforsorgen aldrig. Hver dag, hver aften og hver nat går vi på arbejde i kriminalforsorgen. Det gør vi for at få et samfund med mindre kriminalitet og færre ofre.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Søndag den 03. november 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Fri kontakt
    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? Centrum Personale søger en engageret og detaljeorienteret studentermedhjælper, der brænder for at finde de bedste talenter og styrke vores synlighed gennem kreative marketinginitiativer. Om jobbet.
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0