Udbudsspecialist til Københavns Universitets koncern indkøbsfunktion

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at sikre og udvikle fordelagtig konkurrenceudsættelse for forskning og undervisning på Skandinaviens største universitet? Hvis du har mod på at arbejde med udbud og kontrakter i samarbejde med dygtige kolleger og forskere i verdensklasse og blive del af en stærk videnskultur, er her en mulighed for dig.

Københavns Universitets (KU) koncern indkøbsfunktion arbejder med rådgivning om kontrakter, udbud og indkøb i en stor organisation, der leverer forskning i verdensklasse og som uddanner kandidater til fremtidens arbejdsmarked.

Indkøbssektionen på KU er en strategisk funktion i hastig udvikling. Samtidig med, at vi skal levere aftaler, der opfylder de mange behov hos vores brugere, skal vi levere store besparelsespotentialer på indkøb mhp. at frigøre midler til universitetets primære aktiviteter – forskning, uddannelse og formidling. Det sker samtidig med implementering af en ny ambitiøs bæredygtighedsstrategi frem mod 2030 med mange grænseflader til indkøb. Aftaleporteføljen skal derfor udvides og udvikles bl.a. med nye krav til bæredygtighed.

Dine opgaver
Du skal selvstændigt kunne rådgive kolleger og brugere ifm. udbud, tilbudsindhentninger og kontrakter til enkeltanskaffelser af dyrt forskningsudstyr og til rammeaftaler. Du skal løbende bidrage til at opdatere standard dokumenter og templates til udbud og kontrakter, så de lever op til krav fra lovgivning og samtidig kan bidrage til den løbende effektivisering af universitetets indkøb.

Selvstændig gennemførsel af udbud fra start til mål

  • Udarbejdelse og vurdering af indkøbs- og leverancekontrakter
  • Kvalitetssikring af udbuds- og kontraktdokumenter udarbejdet af kolleger
  • Rådgivning, støtte og dialog med fagfolk, der ikke kender til udbud
  • Du evner at formidle dine kvalificerede juridiske pointer, så de omsættes til konkrete løsningsforslag for samarbejdspartnerne.
  • Du får en vigtig rolle, hvor du skal være med til at drive og styrke vores udbudsprocesser samt bistå vores stærke udbudsteam
  • At medvirke til strategisk planlægning og koordinering af konkurrenceudsættelser
  • Bidrage til fortsat udvikling af modeller og værktøjer til indkøb og udbud

Du vil få rig mulighed for efteruddannelse i form af kurser, netværksdeltagelse og evt. egentlige uddannelsesforløb.

Kvalifikationer
På KU møder man dagligt mange forskellige mennesker, som man skal kunne arbejde sammen med og være konsulent for. Det er afgørende for Indkøbssektionen på KU, at vi har en løbende tæt dialog med vores brugere og leverandører. Pga. opgavernes størrelse og mangfoldighed er der også et stort behov for systematik og udvikling af standarder. Vi har en forventning om, at du:

  • har en relevant uddannelse på kandidatniveau eller andet
  • kan arbejde selvstændigt og selv tage initiativer, og det er afgørende, at du kan lide at arbejde med mennesker og kan og vil dialogen
  • kan rådgive og vejlede selvstændigt både ift. fagfolk, kolleger og ledelse
  • vil være med til at afholde kurser og informationsmøder blandt indkøbere på KU
  • har mod på at deltage i øvrige driftsopgaver i sektionen, eks. kommunikationsopgaver, vedligehold af udbudssystem
  • har kendskab til de nødvendige værktøjer i Microsoft Office pakken
  • kan skrive og kommunikere forståeligt – herunder med andre fagfolk
  • kan arbejde sammen med andre om at nå et fælles mål i en uhøjtidelig atmosfære, hvor der også er plads til skæve vinkler

Kendskab til digitale udbudsværktøjer og med selvstændig gennemførsel af udbud i det offentlige er en fordel.

Mange af aktiviteterne vil være understøttet af vores standard værktøjer og modeller, som du skal være med til at udvikle løbende. Vores juridiske rådgivning bidrager direkte til, at vi lykkes med større anskaffelsesprojekter. Når vi formår at løse de komplekse juridiske problemstillinger, samtidig med at vi laver løsninger, der er praktisk anvendelige – så har vi gjort vores arbejde godt. Derfor er det nødvendigt, at du kan hjælpe dine kolleger med at finde løsninger og hjælpe dem i mål med deres anskaffelser.

Du bliver du en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Indre København og hjemme. Der er mulighed for hjemmearbejde to dage ugentligt, og vi har flere, der pendler fra hele Sjælland.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og eller AC-overenskomst med indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Ansættelse 1. februar 2025, eller snarest muligt.

Yderligere oplysninger om stillingen kan rettes til indkøbschef Peter Lintrup på telefon[xxxxx]eller mail: [xxxxx]

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send ansøgning bilagt cv. samt dokumentation for uddannelse elektronisk via jobsiden på [xxxxx] så den er universitetet i hænde senest den 24. november 2024. Vi modtager helst kun elektroniske ansøgninger. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning så hurtigt, du kan. Efter første samtale bliver udvalgte kandidater inviteret til en samtale nr. 2, hvor du bliver stillet en lille opgave.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Københavns Universitet
Københavns Universitet er et forskningsuniversitet i verdensklasse, drevet af intellektuel kreativitet og kritisk tænkning, hvor forskere og studerende siden 1479 har udvidet horisonter og bidraget til at bevæge verden fremad, hvilket bl.a. har givet universitetet 11 nobelprismodtagere. Universitetet har med over 5.000 forskere og 37.000 studerende et internationalt forsknings- og studiemiljø og ligger højt placeret på de toneangivende ranglister over verdens bedste universiteter.

Det er en arbejdsplads med et tårnhøjt ambitionsniveau og en stærk faglighed. Universitetet har et årligt forbrug på ca. 2,5 mia. kr. af varer og tjenesteydelser. Universitetets bestyrelse og ledelse har sat en målsætning om at tilvejebringe indkøbseffektiviseringer på mindst 100 mio. kroner årligt, som vi forventer at realisere over de næste år.

Indkøbssektionen på Københavns Universitet består af 16 medarbejdere, der arbejder med udbud, indkøbskategorier, bæredygtige indkøb, kontrakter, jura, analyser og udviklingsprojekter. Vi arbejder professionelt med alle aspekter af indkøbsprocessen og stræber kontinuerligt efter at udvikle og optimere vores bidrag til opgaveløsningen på universitetet.

Du kan finde yderligere oplysning om Københavns Universitet på vores hjemmeside [xxxxx]

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.11.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Søndag den 24. november 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Fri kontakt
    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? Centrum Personale søger en engageret og detaljeorienteret studentermedhjælper, der brænder for at finde de bedste talenter og styrke vores synlighed gennem kreative marketinginitiativer. Om jobbet.
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0