Enhedschef til KiF København, [xxxxx] Hovedstaden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Vil du være med i en stærk ledelse af kriminalforsorgen?

Vi søger en enhedschef til tilsynsenheden i KIF København med tiltrædelse per 1. februar 2023 eller snarest derefter.

Om KiF København
KiF København er en enhed i Institution Østsjælland, Bornholm og Færøerne, som er beliggende i kriminalforsorgen Hovedstaden.

KiF København består af en tilsynsenhed og en fodlænkeenhed. Derudover deler KiF København lokaler med Ungekriminalforsorgen som fører tilsyn med, at børn og unge efterlever de straksreaktioner og forbedringsforløb, som Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse med.

KiF København, tilsynsenheden, fører tilsyn med betinget dømte, prøveløsladte, samfundstjenestedømte og foranstaltningsdømte. Endvidere udarbejder enheden personundersøgelser iht. retsplejelovens §808 til brug for retten.

I tilsynsenheden er der ansat omkring 40 medarbejdere, hvoraf langt hovedparten er socialrådgivere. Derudover der ansat to enhedsledere.

Om stillingen
Du skal som enhedschef sikre, at din enhed lever op til sine måltal og samtidig deltage i de tværgående drøftelser af enhedens drift og udvikling i samspil med områdets andre enheder/institutioner.

Dit ledelsesansvar vil være todelt og udgøres af ressource – og driftsledelse som en del af institutionsledelsen, hvor driften koordineres, og af personaleledelse i enheden, hvor fokus er at sikre faglig ledelse og kompetenceudvikling af enhedslederne og medarbejderne.

Det er enhedschefens ansvar, at der pågår fagligt arbejde af høj kvalitet, og derved vil enhedschefens rolle være at sikre opfølgning på kvaliteten i opgaveløsningen i enheden i form af blandt andet sparring og feedback til enhedsledere og medarbejdere.

Det er vigtigt, at du sørger for at skabe tværgående sammenhænge mellem enhedens forskellige fagligheder og differentierede arbejdsopgaver samt styrke og vedligeholde relationerne til områdets mange samarbejdspartnere.

Du skal se vigtigheden af at samarbejde om ressourcer og kompetenceudvikling dels i eget område og dels på tværs af hele kriminalforsorgen. Dine arbejdsopgaver vil være, at:

  • lede gennem ledere samtidig med, at du er personaleleder for alle i enheden
  • sikre stabil og effektiv drift af tilsynsområdet, samt arbejdet med personundersøgelser
  • sikre effektive processer og fælles standarder, der skaber resultater med rette kvalitet og med opgaven i centrum
  • anerkende positiv adfærd og følge op på adfærd, der er uhensigtsmæssig
  • sikre og optimere organiseringen og driften i egen enhed gennem planlægning, målsætning, ressourcestyring, prioritering og opfølgning
  • have fokus på forebyggelse af sygefravær og sikre håndtering af sygefraværet.

Om dig
Vi forventer, at du har en solid ledelseserfaring og at du forstår at omsætte strategiske opgaver til et operationelt niveau. Du formår på én gang sikkert at styre driften samtidig med, at der kontinuerligt bliver taget hånd om implementeringen af nye tiltag.

Det er vigtigt, at du udviser integritet og gennemslagskraft og derigennem går foran som en rollemodel for enhedsledere og medarbejdere i hele institutionen.

Det vil være en fordel, at du har kendskab til kriminalforsorgen fra nuværende eller tidligere ansættelse i kriminalforsorgen og gerne erfaring med ledelse af medarbejdere der arbejder med socialt udsatte borgere.

Vi forventer ydermere, at du:

  • kan sætte tydelige mål og rammer for udviklingen af det faglige arbejde og det gode arbejdsmiljø
  • kan lede gennem ledere med engagement og tillid samtidig med, at du bevarer overblikket
  • evner at arbejde i det uvisse og formår at signalere ro og overskud til hele personalegruppen
  • kan indgå i arbejdet på tværs af de øvrige enheder i institutionen
  • har stærke samarbejdsevner og kan byde aktivt ind i institutionsledelsen, hvor du har evnen til at ”slippe” din enhed, se helheder og udfordre silotænkning
  • er loyal over for trufne beslutninger og værdier
  • har solide kompetencer inden for skriftlig og mundtlig kommunikation
  • har kørekort kat. B.

Om Institution Østsjælland, Bornholm og Færøerne
Institutionen består af flere enheder, der er fordelt over et relativt stort geografisk areal: KiF København, Ungekriminalforsorgen København, KiF Glostrup, KiF Hillerød, KiF Bornholm, KiF Færøerne, Færøerne Arrest, Engelsborg Udslusningsfængsel, Brøndbyhus Udslusningsfængsel og Hvidovre Udslusningsfængsel.

Der er mødedeltagelse på tværs af matriklerne og der må påregnes en vis mødeaktivitet på andre matrikler.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

  • Stillingen er uden højeste tjenestetid.
    Du vil endvidere skulle indgå i en bagvagtsordning for institutionen.
  • Arbejdspladsen er beliggende på Kristineberg 4, 2100 København Ø.
  • Stillingen ønskes besat per 1. februar 2023 eller snarest derefter.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse. Sagsbehandlingstiden for dette er typisk 2 måneder.

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest torsdag den 15. december 2022.

Vi forventer at holde første runde samtaler torsdag den 22. december i uge 51 og 2. runde samtaler i uge 52 eller uge 1. Der anvendes test mellem 1. og 2. samtale.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte institutionschef Rikke Jørgensen på telefon 72 55 77 79.

Om kriminalforsorgen Hovedstaden
kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Transport og bevogtningsenheden, Ungekriminalforsorgen, et åbent fængsel, et udrejsecenter, et udlændingecenter, otte arresthuse, fem afdelinger i friheden samt tre udslusningsfængsler, som geografisk ligger i Københavnsområdet, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.

Området har ca. 1250 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, transportbetjente, værkmestre, institutionsmedarbejdere, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, køkkenmedarbejdere, servicemedarbejdere, akademikere og administrative medarbejdere.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København Ø
  • Torsdag den 15. december 2022

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Fri kontakt
    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? Centrum Personale søger en engageret og detaljeorienteret studentermedhjælper, der brænder for at finde de bedste talenter og styrke vores synlighed gennem kreative marketinginitiativer. Om jobbet.
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København Ø over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. december 2024 57
23. december 2024 57
22. december 2024 57
21. december 2024 57
20. december 2024 57
19. december 2024 54
18. december 2024 51
17. december 2024 54
16. december 2024 52
15. december 2024 58
14. december 2024 58
13. december 2024 61
12. december 2024 57
11. december 2024 58
10. december 2024 55
9. december 2024 56
8. december 2024 57
7. december 2024 56
6. december 2024 56
5. december 2024 58
4. december 2024 60
3. december 2024 61
2. december 2024 62
1. december 2024 68
30. november 2024 72
29. november 2024 71
28. november 2024 70
27. november 2024 69
26. november 2024 63
25. november 2024 61
24. november 2024 61