Fuldmægtige til politikudvikling og implementering af nye beskæftigelsestiltag

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Har du interesse for at påvirke fremtidens beskæftigelsespolitik, så flere borgere kommer ud på arbejdsmarkedet? Så har vi to spændende stillinger i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvor du er med til at udvikle politik og nye initiativer på beskæftigelsesområdet.

Velkommen til Arbejdsmarked 1 - vi gør en forskel for beskæftigelsesindsatsen I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har vi som ambition, at flere borgere får et job – også de borgere, som måske har andre udfordringer end ledighed. Analyser viser, at selv få lønnede timer på en arbejdsplads gør en afgørende forskel for, om mennesker får fodfæste på arbejdsmarkedet og for deres børns fremtid. Vi ved også, at helhedsorienteret støtte til personer, selv langt fra arbejdsmarked, hjælper til at opnå og fastholde beskæftigelse eller uddannelse.

I Arbejdsmarked 1 arbejder vi på at skabe resultater på baggrund af viden, og vi interesserer os for beskæftigelsesfaglighed. Vi understøtter politiske processer og udarbejder fagligt velfunderet beslutningsgrundlag bl.a. med afsæt i analyser. Vi driver projekter, som udvikler beskæftigelsesindsatsen, og vi hjælper kommunerne så godt vi kan med fokus på målrettet implementering.

Lige nu har vi i Arbejdsmarked 1 brug for dig. Vi har to stillinger, hvor du kan se frem til en spændende og afvekslende hverdag med forskelligartede opgaver. Her får du mulighed for at tilegne dig og udvikle dine kompetencer vedr. politikudvikling, projektledelse, ministerbetjening og understøtte implementering, fx via kommunikation og udarbejdelse af materialer, analyser og evalueringer. I begge stillinger vil det være vigtigt, at du bidrager til at understøtte gode processer og samarbejde på tværs af STAR, med vores departement, i arbejdet med at klæde beskæftigelsesministeren og regeringen fagligt på, samt med andre styrelser, kommuner og områdets interessenter.

Jobbet, hvor du er med til at implementere de nye kontanthjælpsaftaler Du får mulighed for at arbejde med, hvordan vi bedst muligt understøtter, at de nyeste aftaler på kontanthjælpsområdet bliver til virkelighed. Du er også med til at sikre, at flere unge får en uddannelse og/eller et arbejde. Dine opgaver bliver bl.a. at bidrage til, hvordan kontanthjælpsaftalerne bliver til virkelighed i kommunerne og for borgerne. Samt at bidrage til arbejdet med centerets forskellige projekter, som fx IPS (Individuel Planlagt job med Støtte), Flere unge skal med og lignende.

Jobbet, hvor du skal være med til at indfri regeringens ambitioner på sygedagpengeområdet Du bliver en del af sygedagpengeteamet, hvor du bl.a. kommer til at hjælpe med ministerbetjening, fx i forbindelse med regeringens bebudede kritiske gennemgang af sygedagpengereformen arbejde. Herudover får du til opgave at sikre det vigtige sygefraværsprojekt, som skal nedbringe sygefraværet på offentlige arbejdspladser, bliver gennemført med størst mulig effekt.

Bliv vores nye kollega Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig uddannelse fx cand.polit, cand.scient.pol eller cand.scient.adm. I dette job kan du bygge videre på dine kompetencer fx fra et departement, en styrelse, en kommune mm, og hvis området er nyt for dig, sørger vi for en grundig oplæring. Det politiske univers interesserer dig, og du kan lide at spille ind med nye ideer og løsninger for, at de politiske aftaler bliver realiseret. Derudover kan du forklare komplekse problemstillinger klart og præcist - også i skriftlige oplæg.

Vi finder en løsning sammen og har fokus på din udvikling Vi er 35 medarbejdere, en teamchef og to kontorchefer. Vi vægter god ledelse, bl.a. med tilgængelighed, tydelige mål og feedback. Vi arbejder med udviklingsbaner, der passer til dine mål, interesser og ambitioner.

Vi støtter og hjælper hinanden. Det gælder fagligt, når vi sammen finder de bedste løsninger, og du kan altid sparre med meget dygtige og engagerede kolleger. Det gælder også socialt, når vi vender løst og fast ved kaffemaskinen eller til fredagsbaren. Hos os nyder du godt af motionsrum, massage og træningstilbud som fx yoga og funktionel træning. Vi glæder os til at få dig med på holdet.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingerne er faste fuldtidsstillinger. Vi vil gerne have, at du starter den 1. februar 2024.

Du bliver ansat som fuldmægtig på overenskomsten for akademikere i staten.

Dit daglige arbejdssted er Vermundsgade 38, 2100 København Ø.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Teamchef Mette Nyrup på tlf. 72217417 eller Kontorchef Lotte Horsholt på tlf. 72217418

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Maiken Bastholm i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr.: 21 47 07 42.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest torsdag den 7. december 2023.

Vi forventer at holde samtaler uge 49 og 50.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København Ø
  • Torsdag den 07. december 2023

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Breakfast Manager, fuldtid, Scandic Webers

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Manager på Scandic Webers. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Erfaren konsulent med politisk tæft til SMV & Ivær...

    Fri kontakt
    Leder du efter et sted, hvor du kan få en vigtig rolle med politikudvikling, kommunikation og politisk interessevaretagelse inden for erhvervspolitik? Så har vi jobbet her i teamet for ’SMV & Iværksætteri’. SMV’er og iværksættere udgør rygraden af dansk erhvervsliv. Deres succes er Danmarks succes.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København Ø over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. november 2024 63
25. november 2024 61
24. november 2024 61
23. november 2024 61
22. november 2024 59
21. november 2024 57
20. november 2024 56
19. november 2024 59
18. november 2024 58
17. november 2024 59
16. november 2024 61
15. november 2024 58
14. november 2024 54
13. november 2024 50
12. november 2024 48
11. november 2024 48
10. november 2024 50
9. november 2024 51
8. november 2024 52
7. november 2024 51
6. november 2024 55
5. november 2024 52
4. november 2024 49
3. november 2024 49
2. november 2024 52
1. november 2024 50
31. oktober 2024 55
30. oktober 2024 53
29. oktober 2024 53
28. oktober 2024 53
27. oktober 2024 62