Studentermedhjælper med interesse for byudvikling og varmeforsyning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - København S

Fjernvarmeforsyningen i København er midt i en spændende udvikling. Nye store byudviklingsområder som fx Nordhavn og Lynetteholmen kræver udbygning af forsyningsnettet, og vores fjernvarme skal være CO2 neutral. Som byens forsyningsselskab indgår HOFOR aktivt i udviklingen af byen. Dette stiller både krav til, at vi aktivt følger udviklingen og sikrer, at der tages hensyn til vores forsyningsanlæg.

Som studentermedhjælper skal du aktivt følge med i byudviklingen og infrastrukturplanerne for Hovedstaden og sikre, at der tages hensyn til eksisterende forsyningsanlæg. Konkret handler det om at medvirke til at få overblik over indholdet af Københavns Kommunes planer for byudvikling gennem høringer af lokal- og kommuneplaner for at sikre, at planerne ikke er i konflikt med vores anlæg og hovedforsyningsledninger.

Derudover skal du bidrage til, at HOFOR løbende får det bedst mulige datagrundlag, når der skal regnes samfundsøkonomi og businesscases på fjernvarmeprojekterne. Dette foregår eksempelvis ved, at vores excel-modeller holdes opdaterede med de nyeste forudsætninger i fx Energistyrelsens Teknologikatalog mv.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Vurdere nye forslag til lokal-, kommune- og infrastrukturplaner
  • Indsamle og kvalitetssikre økonomiske og tekniske data til beregning af projektforslag og businesscases, når der planlægges nye forsyningsnet, foretages renoveringer mv.
  • Bidrage til udarbejdelsen af projektforslag til Københavns Kommune samt business cases for investeringer i fjernvarmenettet
  • Indgå i samarbejdet med at koordinere nye fjernvarmeprojekter på tværs af HOFORs forsyninger ved forsyning af nye byområder, store vejrenoveringsprojekter mv.

Du bliver en del af Netsektionen i planafdelingen for Fjernvarme, Bygas & Kraftvarme. Planafdelingen består af ca. 35 fagligt passionerede medarbejdere, der samarbejder om planlægning og optimering af Hovedstadens samlede fjernvarmesystem. Vi arbejder bl.a. med byudvikling, innovative løsninger og CO2-neutral omstilling. Heraf består Netsektionen af 10 personer, der tilsammen dækker et stort arbejdsområde inden for byudvikling, samfundsøkonomi og investering, renovering og driftsoptimering af fjernvarmenettet.

I HOFOR sætter vi pris på din faglige viden og lytter gerne til input og nye idéer. Vi lægger desuden vægt på, at du som studentermedhjælper får mulighed for sparring og læring, så du kan udvikle dig, såvel fagligt som personligt.

Godt overblik med sans for detaljerne

Vi forventer, at du læser til fx ingeniør, økonom eller planlægger på DTU, Københavns Universitet, AAU eller RUC, og at du interesserer dig for energiplanlægning samt byudvikling. Du har endvidere fulgt relevante fag på dit studie i forhold til jobbeskrivelsen.

Det er en fordel, hvis dine faglige kompetencer omfatter kendskab til kommunal byplanlægning, erfaring med indsamling og håndtering af data, forståelse af tekniske og samfundsøkonomiske analyser. Det er desuden en fordel, hvis du er erfaren bruger af Excel.

Som person arbejder du selvstændigt, struktureret og kan bevare et godt overblik. Du tager desuden ansvar for dine arbejdsopgaver, ligesom du sætter pris på et godt samarbejde med dine kolleger.

Da koncernsproget i HOFOR er dansk, er det en forudsætning, at du behersker dansk flydende i skrift og tale.

Bliv en del af en større udvikling

HOFOR ejer og driver Amagerværket, hvorfra vi leverer fjernvarme til vores kunder i København og elektricitet til det nordeuropæiske el-marked. Som kraftværksejer spiller miljø og klima en vigtig rolle for os, og vi arbejder for at fremtidssikre forsyningen til vores godt 600.000 fjernvarmekunder i København. Derfor har vi ombygget Amagerværket, så vi fra 2020 udelukkende fyrer med bæredygtig biomasse på værket. På den måde bidrager HOFOR afgørende til, at København når sit mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

Læs mere om HOFORs vision om at skabe bæredygtige byer på HOFOR.dk/baeredygtige-byer.

Klar til at ansøge?

Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Kim Kanstrup på telefon 2795 2821.

Ansøgningsfristen er den 17. februar 2021.

Vi forventer løbende at afholde samtaler og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansættelse efter nærmere aftale.

Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”søg stillingen”.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.1.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København S
  • Onsdag den 17. februar 2021

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Breakfast Manager, fuldtid, Scandic Webers

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Manager på Scandic Webers. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Erfaren konsulent med politisk tæft til SMV & Ivær...

    Fri kontakt
    Leder du efter et sted, hvor du kan få en vigtig rolle med politikudvikling, kommunikation og politisk interessevaretagelse inden for erhvervspolitik? Så har vi jobbet her i teamet for ’SMV & Iværksætteri’. SMV’er og iværksættere udgør rygraden af dansk erhvervsliv. Deres succes er Danmarks succes.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København S over tid

Dato Alle jobs som øvrige
27. november 2024 78
26. november 2024 78
25. november 2024 75
24. november 2024 74
23. november 2024 77
22. november 2024 80
21. november 2024 80
20. november 2024 81
19. november 2024 79
18. november 2024 75
17. november 2024 73
16. november 2024 74
15. november 2024 80
14. november 2024 78
13. november 2024 76
12. november 2024 69
11. november 2024 69
10. november 2024 71
9. november 2024 71
8. november 2024 72
7. november 2024 70
6. november 2024 70
5. november 2024 65
4. november 2024 67
3. november 2024 72
2. november 2024 72
1. november 2024 73
31. oktober 2024 80
30. oktober 2024 84
29. oktober 2024 82
28. oktober 2024 84