[xxxxx] søger foreningskonsulent med talent for udvikling af lokalt foreningsarbejde i Sønderjylland og Fyn

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Ældre Sagen søger foreningskonsulent med talent for udvikling af lokalt foreningsarbejde i Sønderjylland og Fyn

Vi søger en engageret foreningskonsulent, der kan bistå vores frivillige ledere med at udvikle deres lokalafdelinger. Særligt fokus er på foreningsledelsen og organisering af aktiviteterne i lokalafdelingen og den ældrepolitiske indsats i kommunen. Som foreningskonsulent vil du ofte være indgangen til sekretariatet, så du forventes at kunne svare på alle typer af organisationsspørgsmål eller kunne guide vores frivillige hen til den rigtige i sekretariatet. Derudover er det ofte dig vores frivillige, vil hente hjælp hos, hvis der er problemer eller konflikter i lokalafdelingen.

Det er vigtigt, at vores frivillige møder en imødekommende konsulent, der er i stand til at inspirere og rådgive dem. Du skal derfor være en dygtig proceskonsulent og være god til at skabe kontakt til mange forskellige mennesker. Du har et solidt kendskab til frivilligt arbejde og foreningsledelse.

Du indgår i et team på fem foreningskonsulenter, der tilsammen dækker hele landet.

Om stillingen
De vigtigste opgaver som foreningskonsulent:
  • Klæde formænd og bestyrelser på til arbejdet i lokalafdelingen
  • Løbende støtte til især formænd i at udfylde rollen som lokalafdelingsformand
  • Udvikle samarbejdet mellem formænd og næstformænd i lokalafdelingen til et egentlig formandskab
  • Udvikle bestyrelsesarbejdet i lokalafdelingen
  • Bidrage til at udvikle lokale netværk mellem Ældre Sagens lokale afdelinger.
  • Opsamle lokale erfaringer og sikre videndeling med resten af Ældre Sagens organisation
  • Samarbejde tæt med de ældrepolitiske konsulenter i Frivilligafdelingen om at styrke den lokale ældrepolitiske indsats.
  • Samarbejde med Frivilligafdelingens fagkonsulenter om at igangsætte nye aktiviteter
  • Undervise på organisatoriske kurser, holde oplæg på temadage og facilitere møder
  • Deltage i foreningsmøder på alle niveauer herunder lokale møder, distriktsmøder og møder mellem Ældre Sagens ledelse og lokalafdelingsformænd

Du skal som udgangspunkt være bosat i et af de områder, du dækker (Fyn og Sønderjylland – se hvilke kommuner du dækker nederst i stillingsbeskrivelsen), og du arbejder fra din privatadresse, hvor du har hjemmekontor.

Du skal regne med løbende mødeaktivitet i København. Du har kørekort og stiller egen bil til rådighed, men får naturligvis kilometergodtgørelse.

Om dig
Vi forventer, at du:
  • Har stor erfaring og kendskab til arbejdet i en frivilligbaseret organisation med politisk ledelse, hvor engagement er den bærende kraft.
  • Har bred indsigt i frivilligverdenen.
  • Er en dygtig proceskonsulent, der er vant til at arbejde med forandringsprocesser .
  • Har et godt kendskab til kommunal ældrepolitik.
  • Kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du trives i et samarbejde, hvor alle løfter i fællesskab.
  • Er i stand til at skabe overblik, og formår at støtte og give rum til vores frivillige. Samtidig er det væsentligt, at du evner selv at prioritere opgaverne i en travl hverdag.

Vi tilbyder
  • Et tæt samarbejde med de andre fire foreningskonsulenter og de øvrige medarbejdere i Frivilligafdelingen
  • Engagerede frivillige, meningsfulde arbejdsopgaver, et tæt samarbejde med dygtige kolleger og et arbejde i en organisation med en tydelig stemme, stærke værdier og holdninger til ældres forhold.
  • Et engageret arbejdsmiljø, præget af professionalisme og godt humør.

Øvrige forhold
Jobbet kræver, at du trives med at være selvkørende med udstrakt frihed, som går hånd i hånd med stor ansvarlighed og loyalitet. Lønnen forhandles på et konkurrencedygtigt niveau og modsvarer naturligvis de opstillede krav.

Foreningskonsulentstillingen dækker geografisk følgende kommuner:
Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø, Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa.

Oplysninger og ansøgning
Du kan læse mere om Ældre Sagen på www.aeldresagen.dk. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte foreningskonsulent Lise Høst på mobil 2479 6263

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse senest 3. januar 2022. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset køn, alder og etnisk tilhørsforhold.

Ansøgning og CV bilagt eksamensbeviser og evt. anbefalinger sendes via vores rekrutteringssystem – Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Du finder et link til stillingen på www.aeldresagen.dk under ”Ledige stillinger”.

For at få en fornemmelse af dig, vil vi bede dig sende en ansøgning, der består af dine svar på følgende spørgsmål:
  1. Hvorfor fik du lyst til at søge denne stilling?
  2. Hvad tænker du driver frivilliges engagement?
  3. Hvordan støtter man som foreningskonsulent bedst det lokale bestyrelsesarbejde?
  4. Hvad er det helt særlige du bidrager med i stillingen som foreningskonsulent?
  5. Hvem er du som menneske?


Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 27. oktober 2021 kl. 12.00

Først samtale vil foregå i Odense; Torsdag den 11. november og anden samtale vil foregå i Ældre Sagens sekretariatet i København; Tirsdag den 16. november

Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle kan leve et godt og langt liv. Det gør vi via vores arbejde med viden og holdning på samfundsniveau, via rådgivning, et stort frivilligt arbejde, medlemsarrangementer og andre tiltag. Værdierne i vores arbejde er nærvær, indsigt og handlekraft. Vi er en almennyttig organisation og neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende. Vi har over 900.000 medlemmer, 215 lokalafdelinger, 20.000 frivillige samt et sekretariat med 175 medarbejdere.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København S

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Studentermedarbejder til Klimaklar Produktionsvirk...

    Fri kontakt
    Er du passioneret omkring grøn omstilling og ønsker du at bidrage til en bæredygtig fremtid og virksomhedernes værdiskabelse? DI’s afdeling for Strategiske indsatser søger en engageret studentermedarbejder til vores lærings- og rådgivningsprogram Klimaklar Produktionsvirksomhed.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Assisterende Head Chef, fuldtid til a la carte Res...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs i køkkenet, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye assisterende Head Chef til a la carte Restaurant Mør på Scandic Kødbyen. Vi ved, at du ta’r ansvar på din vagt, har overblik over dit køkken og er god til at kommunikere, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København S over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. januar 2025 66
22. januar 2025 64
21. januar 2025 64
20. januar 2025 64
19. januar 2025 67
18. januar 2025 68
17. januar 2025 67
16. januar 2025 66
15. januar 2025 67
14. januar 2025 66
13. januar 2025 65
12. januar 2025 69
11. januar 2025 69
10. januar 2025 68
9. januar 2025 63
8. januar 2025 60
7. januar 2025 63
6. januar 2025 63
5. januar 2025 67
4. januar 2025 67
3. januar 2025 69
2. januar 2025 67
1. januar 2025 70
31. december 2024 77
30. december 2024 76
29. december 2024 75
28. december 2024 75
27. december 2024 75
26. december 2024 76
25. december 2024 76
24. december 2024 76