Vil du være med til at vurdere cybertruslerne mod Danmarks transportsektor?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V


Der er stort fokus på de sikkerhedsmæssige udfordringer, som afhængigheden af it-løsninger i transportsektoren medfører. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen arbejder sammen med Center for Cybersikkerhed (CFCS) og sektorens virksomheder om at øge viden om og robusthed ift. cybertruslerne.

Virksomhederne er i fuld gang med at omstille sig til de nye udfordringer, men for at kunne gøre det har de behov for god information om, hvilke trusler de skal ruste sig imod. Derfor søger vi en medarbejder til en to-årig indstationering i CFCS’ Trusselsvurderingsenhed. Efter endt indstationering vil du indtræde i styrelsens cybersikkerhedsenhed.

CFCS er Danmarks nationale it-sikkerhedsmyndighed og en del af Forsvarets Efterretningstjeneste. Trusselsvurderingsenheden udarbejder vurderinger af cybertrusler mod de samfundsvigtige sektorer i Danmark. De analyserer og opdaterer trusselsbilledet for danske myndigheder og virksomheder, så de effektivt kan imødegå truslerne.

Som indstationeret for transportsektoren, vil du primært arbejde med analyser for denne sektor, ligesom du vil skulle bistå og knytte gode kontakter til cyberenheden i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt i samarbejde hermed til transportsektorens aktører.

Dine opgaver:
Du bliver under indstationeringen en del af et analytisk team i Center for Cybersikkerhed, der består af en fast stab og indstationerede medarbejdere fra udvalgte samfundsvigtige sektorer.

Trusselsvurderingerne udarbejdes i tæt samarbejde med resten af Forsvarets Efterretningstjeneste samt med de samfundsvigtige sektorer. Du vil gennem dine arbejdsopgaver få et unikt indblik i en trussel, der er kommet for at blive, men som samtidig er under konstant udvikling.

Dine hovedopgaver vil være at:

• Analysere og vurdere truslen for cyberangreb mod trafiksektoren
• Udarbejde skriftlige trusselsvurderinger på baggrund af lukkede og åbne kilder
• Indsamle information om aktuelle hændelser i sektoren.
• Bidrage til, at viden i enheden direkte kan understøtte arbejdet i cyberenheden i Trafik,- Bygge og Boligstyrelsen samt hos sektorens virksomheder.
• Opbygge og bevare tæt kontakt til relevante aktører i transportsektoren, f.eks. myndigheder, lufthavne, luftfartsselskaber og jernbanevirksomheder.

Du og din baggrund er vigtig
Du har en relevant akademisk uddannelse. Du har veludviklede samarbejdsevner og lyst til både at indgå i et team, hvor faglig sparring på tværs er en vigtig del af hverdagen samt at skabe gensidigt tillidsprægede relationer til vigtige eksterne parter.

Du lever desuden op til flere af nedenstående kriterier:
• Du har stærke analytiske evner og evnen til at overskue store mængder information og komplekse problemstillinger med en naturlig kritisk sans.
• Du har gode formidlingsevner skriftligt og mundtligt, bl.a. med henblik på at kunne formidle trusselsvurderinger til en bredere kreds
• Du har erfaring fra at arbejde i en organisation med politisk bevågenhed, hvor balancering mellem forskellige behov og ønsker er hverdag.
• Du har forståelse for private virksomheders vilkår og erfaring med arbejdet i en myndighed.

Kendskab til cybersikkerhed samt til transportsektorens forretningsområde (særligt luftfart eller jernbane) er et plus.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer på enten fuldmægtig eller specialkonsulentniveau, alt efter erfaring og kompetencer. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende organisation, med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du vil være ansat i Trafik,- Bygge og Boligstyrelsen, men vil under din 2-årige indstationering arbejde i Center for Cybersikkerhed, Holsteinsgade 63, 2100 Østerbro. Der kan være mulighed for forlængelse. Efter endt periode i Center for Cybersikkerhed vil du indgå i Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens arbejde.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele perioden.

Trafik- Byggestyrelsen og Boligstyrelsen – hvem er vi…
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen er en styrelse under Transport - og Boligministeriet med ansvar og opgaver på tværs af transportformerne jernbane, vej og luftfart, samt regulering af bygge- og boligområdet.

Vi er mange forskellige faggrupper og udgør derfor en bred vifte af specialister og generalister. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse mere om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på www.tbst.dk.
For at læse mere om Center for Cybersikkerhed, kan du finde information på www.cfcs.dk.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos kontorchef i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Marianne Clod Zauner på 4178 0431 eller ved Chef for Trusselsvurderingsenheden Thorsten Foldager Johnsen på 2427 1463.

Ansøgning
Send din ansøgning via Trafik- og Byggestyrelsens ansøgningsportal på www.tbst.dk senest mandag den 6. januar 2020. Din ansøgning modtages både af styrelsen og af CFCS. Ved udvælgelse af kandidater og gennemførsel af samtaler deltager personer fra både styrelsen og CFCS.

Samtalerne falder i to runder, hvoraf den første gennemføres den 15. og 16. januar. 2. runde forventes afholdt d. 22. januar. Der vil blive brugt test i ansættelsesforløbet. Pga. behov for sikkerhedsgodkendelse kan ansættelsesprocessen tage nogen tid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.12.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København V
  • Mandag den 06. januar 2020

Lignende jobs

  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Assisterende Head Chef, fuldtid til a la carte Res...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs i køkkenet, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye assisterende Head Chef til a la carte Restaurant Mør på Scandic Kødbyen. Vi ved, at du ta’r ansvar på din vagt, har overblik over dit køkken og er god til at kommunikere, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Breakfast Host, deltid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Er du smilende, imødekommende, får ting til at ske og spreder god energi, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at byde vores gæster velkommen til morgenmaden med et smil og bidrager til en god start på dagen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København V over tid

Dato Alle jobs som øvrige
30. januar 2025 1
29. januar 2025 1
28. januar 2025 1
27. januar 2025 1
26. januar 2025 1
25. januar 2025 1
24. januar 2025 1
23. januar 2025 1
22. januar 2025 1
21. januar 2025 1
17. januar 2025 1
16. januar 2025 1
15. januar 2025 1
14. januar 2025 1
13. januar 2025 1
12. januar 2025 1
11. januar 2025 1
10. januar 2025 1
9. januar 2025 1
8. januar 2025 1
7. januar 2025 1
6. januar 2025 1
5. januar 2025 1
4. januar 2025 1
3. januar 2025 1
2. januar 2025 2
1. januar 2025 2
31. december 2024 2