Har du erfaring med kompetencestyring?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

I Trafikstyrelsens afdeling for luftfart ønsker vi at styrke vores kompetencestyring. Styrelsens arbejde på luftfartsområdet, både tilsyn, godkendelse og regulering er præget af en høj grad af kompleksitet.

Som myndighed på området er vi forpligtet til at sikre, at vores medarbejdere, som ofte er højtspecialiserede indenfor forskellige områder, vedligeholder og udbygger deres kvalifikationer og kompetencer. Forpligtelserne følger ofte af en meget omfattende international regulering (EU og ICAO(FN)), hvor vi skal dokumentere, at vi udfører vores rolle som myndighed på luftfartsområdet i henhold til de krav, som vi er underlagt. Et væsentligt element heri er, at vi i styrelsen har medarbejdere, som har de nødvendige kompetencer og vedligehold af disse, og at vi kan dokumentere det.

Vi har derfor behov for at opbygge en systematisk tilgang til, hvordan vi proaktivt og som en fast forankret del af vores tværgående processer arbejder med at sikre, at vores medarbejdere, herunder ikke mindst vores tilsynsførende inspektører til stadighed har de rette kvalifikationer og kompetencer.

Du vil indgå i et mindre team, som i forvejen arbejder med tværgående processer i forhold til bl.a. kvalitetsledelse samt ekstern og intern auditering. Teamet er forankret i et af i alt tre kontorer, som arbejder med sikkerhed indenfor luftfarten. Samlet er vi i styrelsen ca. 120 medarbejdere, som arbejder med luftfart, og de fleste har funktioner og arbejdsopgaver, som vil være omfattet af kompetencestyringsindsatsen.

Du behøver ikke at have erfaring indenfor luftfartsområdet, men det vil være en fordel, hvis du har erfaring med kompetencestyring eller HR fra andre brancher med komplekse organisationer og regulatoriske rammevilkår.

For at lykkes i arbejdet skal du have et godt drive, kunne samarbejde med forskellige faggrupper og på tværs af flere kontorer i styrelsen og ikke mindst kunne navigere i at planlægge og eksekvere i en travl og ofte omskiftelig arbejdsdag.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med kompetencestyring, herunder udvikling og vedligeholdelse af systemer til dokumentation af individuelle kompetencer og teamkompetencer
  • har erfaring eller interesse for kvalitet og dokumentstyring, herunder vedligeholdelse af procedurer, enkle arbejdsgange og driftssikre processer
  • har erfaring eller interesse for at etablere samarbejdsprocesser på tværs af flere enheder
  • har kendskab til offentlig forvaltning og forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation
  • kommunikerer klart, effektivt og positivt – både mundtligt og skriftligt - med forskellige mennesker på mange niveauer
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt og drive forbedringsprocesser

Sammenfattende søger vi en medarbejder, der både skal arbejde mere overordnet med kompetencestyring på det organisatoriske plan, men som også skal assistere afdelingens travle personaleledere (kontorchefer og teamledere) med den praktiske udførelse.

Hvem er vi
Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet med ansvar og opgaver på tværs af transportformerne jernbane, vej, luftfart og havne.

I afdelingen for luftfart er der ca. 120 medarbejdere, der arbejder med alle områder indenfor luftfart og spænder over en bred gruppe af fagligheder, fra flymekanikere og piloter til flyveledere, jurister, læger, ingeniører, generalister, m.fl.

Vi lægger vægt på, at der holdes en høj faglig kvalitet og tilbyder i den forbindelse løbende deltagelse i diverse fagspecifikke kurser. Du kan forvente at få stor indflydelse på dine opgaver, og vi arbejder generelt med frihed under ansvar.

Trafikstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende, danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse mere om Trafikstyrelsen på www.Trafikstyrelsen.dk

Arbejdssted
Trafikstyrelsen har kontorer på Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, centralt beliggende i København ved Dybbølsbro Station. Stillingen indebærer en begrænset rejseaktivitet, men den daglige arbejdsplads er kontorbaseret.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos kontorchef Lars Korsholm på tlf. 4178 0123.
Har du spørgsmål vedr. ansættelsesforhold og proces, kan du henvende dig til HR-partner Maria-Aksinja Hasselstrøm på tlf. 4178 0533.

Ansøgning
Send din ansøgning via Trafikstyrelsens elektroniske ansøgningsportal på www.Trafikstyrelsen.dk senest den 10. september 2021. Samtaler forventes afholdt enten løbende eller i uge 37 og 38.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København V
  • Fredag den 10. september 2021

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Fri kontakt
    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? Centrum Personale søger en engageret og detaljeorienteret studentermedhjælper, der brænder for at finde de bedste talenter og styrke vores synlighed gennem kreative marketinginitiativer. Om jobbet.
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København V over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. december 2024 2
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 2
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 5