Erfarne konsulenter til forskningsstøtte og projektudvikling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Vil du gerne gøre en forskel for velfærd i Danmark? Er du fagligt stærk og dygtig til at hjælpe gode ideer til at blive til eksternt finansierede forsknings- og udviklingsprojekter? Trives du med et job med mange interne og eksterne relationer? Så har vi et job til dig.

Københavns Professionshøjskole (KP) søger to konsulenter til Stab for Forskning og Udvikling. Staben har som forskningsstøtteenhed blandt andet ansvaret for finansiering til og understøttelse af ansøgninger til forsknings- og udviklingsprojekter. Staben bidrager samtidig til tværgående kapacitetsopbygning på forskningsområdet, herunder rådgiver om KP’s overordnede forsknings- og udviklingsstrategi. Arbejdet med at understøtte forskningsmiljøernes ansøgninger står centralt for stabens opgaver, og vi er i fuld gang med at udvikle og udmønte et nyt koncept for understøttelsen, der bygger på en mere systematisk og databaseret tilgang. Målet er at øge værdien af stabens understøttelse baseret på stærk erfaringsopsamling og opbygning af dyb viden om blandt andet eksterne finansieringskilders bevillingspraksis. Samtidig bidrager staben til udviklingen af de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, der skal til for, at Københavns Professionshøjskole kan komme i mål med dens store ambitioner på forsknings- og udviklingsområdet. Stabens opgaver løses primært i et samarbejde mellem medarbejderne, og hvis der er opgaver, der løses individuelt, sker det med en høj grad af vidensdeling. Staben, som består af 7 erfarne konsulenter og 2 studentermedhjælpere, ledes af chefen for Forskning og Udvikling og samarbejder med institutter på professionshøjskolens tre fakulteter og KP’s efter-/videreuddannelse.

Om jobbet
Vi søger to konsulenter, som hver især skal understøtte pre-award projektudvikling på hhv. det pædagogisk-samfundsfaglige område og sundhedsområdet og fungere som stabens primære indgang til de to fakulteter.

Fælles for de to stillinger er, at I bl.a. kommer til at:

  • kvalificere ansøgninger om ekstern finansiering, herunder rådgivning om strategisk fit med finansieringskilde, projektudviklingsproces, konkrete ansøgningstekster, sammenhængen mellem påtænkte indsatser/aktiviteter og budgetter samt samarbejdsaftaler mv.
  • overvåge fonde og andre finansieringskilder, der er relevante for forskningsmiljøerne
  • rådgive om udviklingen af institutternes projektportefølje og ansøgninger
  • bidrage til at fremme forskning og udvikling på tværs af professionsgrænser og baseret på såvel kvantitative som kvalitative metoder
  • bidrage til at opbygge en fælles tilgang til forskning og udvikling i organisationen
  • indgå i relevante interne og eksterne faglige netværk med henblik på erfaringsdannelse, videndeling og inspiration.

For stillingen, der retter sig mod det pædagogisk-samfundsfaglige område, vil opgaverne navnlig understøtte aktiviteter på Institut for Pædagoguddannelse, Institut for Socialrådgiveruddannelse og Institut for Forvaltnings- og Administrationsuddannelser (og her særlig uddannelsen til katastrofe- og risikomanager). For stillingen, der retter sig mod det sundhedsfaglige område, vil opgaverne navnlig understøtte aktiviteter på Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, Institut for Terapeut- og Jordemoderuddannelser samt Institut for Teknologiske Uddannelser.

På begge områder er der forskningsmiljøer med forskellig størrelse og modenhed, kompetencer og erfaring, så selvom arbejdsopgaverne på begge områder vil have fokus på ansøgningsstøtte, vil det også nogle steder bære præg af kapacitetsopbygning.

Jeres profiler:
Vi forestiller os, at I har væsentlig erfaring med forskningsstøtte og med at udvikle projekter inden for de relevante fagområder, gerne fra forskningsarbejde på en professionshøjskole og/eller universitet, og at I har erfaring med ansøgninger, budgettering, etablering af partnerskaber og forståelse for, hvordan ansøgninger behandles.

Hertil kommer, at I

  • har udarbejdet bevillingsgivende ansøgninger – gerne til flere typer af private og offentlige finansieringskilder på hhv. det pædagogiske-samfundsfaglige område og det sundhedsfaglige område
  • har en relevant kandidatuddannelse, evt. en Ph.D.
  • har stærke proceskompetencer
  • trives med samarbejdsflader til mange kollegaer, herunder flere i ledelsen
  • tager initiativ og ansvar – det er et job, der kræver betydelig selvstændighed
  • har en veludviklet forståelse for at arbejde i politisk styrede organisationer
  • trives og er fleksibel mht. flere samtidige opgaver og til tider stramme deadlines.

Vi kan tilbyde:
En arbejdsplads i forandring, hvor I har stor indflydelse på jeres arbejdsdag og

  • et job med mulighed for at bidrage med værdi til de professionsområder, du arbejder med, og hvor du kan følge den politiske udvikling, fundingmuligheder mv.
  • samarbejde med dygtige kollegaer inden for og uden for enheden – med og uden forskerbaggrund
  • en afdeling med en uformel omgangstone, ambitiøse kollegaer og gode muligheder for faglig sparring og udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse er med start den 1. august 2023. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

I ansættes som konsulenter efter overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation. For den rette kandidat vil der være mulighed for ansættelse som special- eller chefkonsulent i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799, København V.

Vil I vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for forskning og udvikling Erik Caparros Højbjerg på tlf.: +45 41897565.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 04-06-2023. Angiv, om du søger stillingen i relation til det pædagogisk-samfundsfaglige eller sundhedsfaglige område.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 24 og 25.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København V

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Breakfast Manager, fuldtid, Scandic Webers

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Manager på Scandic Webers. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Erfaren konsulent med politisk tæft til SMV & Ivær...

    Fri kontakt
    Leder du efter et sted, hvor du kan få en vigtig rolle med politikudvikling, kommunikation og politisk interessevaretagelse inden for erhvervspolitik? Så har vi jobbet her i teamet for ’SMV & Iværksætteri’. SMV’er og iværksættere udgør rygraden af dansk erhvervsliv. Deres succes er Danmarks succes.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København V over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 5
23. november 2024 5
22. november 2024 5
21. november 2024 5
20. november 2024 5
19. november 2024 6
18. november 2024 7
17. november 2024 7
16. november 2024 7
15. november 2024 7
14. november 2024 7
13. november 2024 7
12. november 2024 6
11. november 2024 5
10. november 2024 5
9. november 2024 5
8. november 2024 6
7. november 2024 6
6. november 2024 6
5. november 2024 6
4. november 2024 7
3. november 2024 7
2. november 2024 7
1. november 2024 7
31. oktober 2024 7
30. oktober 2024 7
29. oktober 2024 7
28. oktober 2024 6
27. oktober 2024 6