Struktureret AC-generalist til styring af politiets IT-kontrakte

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

København

Har du lyst til at styre store it-kontrakter i dansk politi? Kan du skabe gode relationer til interne og eksterne interessenter? Vil du være med til at professionalisere leverandør- og kontraktsyring i politiet? Så har du her en spændende mulighed for at være med til at styrke vores kontraktstyringsenhed og sætte retningen for det fremtidige arbejde med kontrakter i Koncern IT.

Om sektionen
IT Sourcing-sektionens opgaver består i at understøtte Rigspolitiets udbud af it-systemer, kontrakt- og licensstyring hvor der følges systematisk op på kontrakter og forpligtelser, og at hjælpe organisationen med mindre indkøb på rammeaftaler m.m.

Vi har fået mulighed for at udvide Contract Management teamet og vi søger således en kollega, der har lyst til at samle, udvikle og løfte de opgaver der har en mere kontraktstyringsmæssig karakter.

Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver kommer til at bestå af en blanding af juridisk sagsbehandling og forskellige opgaver af mere administrativ karakter, for eksempel:

• Implementering og opfølgning af centrale kontrakter i Koncern IT
• Besvare kontraktuelle spørgsmål og rådgive kolleger i øvrige dele af Koncern IT om indkøb ud fra interne retningslinjer
• Afholde faste statusmøder med kontraktejere og interne interessenter
• Hjælpe organisationen med fornyelse af aftaler
• Indtaste og vedligeholde data om kontrakter i politiets kontraktstyringssystem
• Hjælpe med interne afrapporteringer til kontraktejere og ledelsen i Koncern IT.

Herudover kommer du til at deltage i løsningen af IT Sourcings øvrige opgaver såsom at bidrage til besvarelse af høringer, understøttelse af udbudsprojektlederne i deres arbejde, forberede mødemateriale og andre ad hoc opgaver.

Du vil indgå i en varieret arbejdsdag, hvor det forventes, at du selvstændigt balancerer og løser de opgaver, som kommer ind ad døren, mens overblikket over de større opgaver bevares.

Vi tilbyder en dejlig arbejdsplads i centrum af København med gode muligheder for fleksible arbejdstimer og hjemmearbejdsdage. Du vil få gode muligheder for selv at præge din hverdag, og vi lægger stor vægt på at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt.

Om dig
Du har formentlig en relevant uddannelsesmæssig baggrund som cand.jur, cand.merc.jur eller lignende og med erfaring fra en lignende
stilling. Vi forestiller os, at du har beskæftiget dig med indkøb og kontrakter samt har erfaring med, at læse og fortolke lovgivning eller kontrakter og kan omsætte dette til konkrete handlinger. Det er en fordel, hvis du også har erfaring med at arbejde datadrevet og har kendskab til BI værktøjer, men dette er ikke et krav blot du har mod på at lære.

Som person er du ambitiøs, struktureret og detaljeorienteret, og du er vedholdende med at drive processer fremad og få folk til at levere. Du har en serviceminded og udadvendt natur, der gør det nemt for dig at opbygge og vedligeholde de relationer, som er nødvendige i dit daglige arbejde. Derudover ønsker du at indgå i både det faglige og sociale fællesskab i teamet og afdelingen.

Om teamet
Du bliver en del af Contract Management teamet, som består af 4 Contract Managers med forskellige juridiske og statskundskabsbaggrund. Hele Sourcings sektion, som teamet hører til, har i alt 11 medarbejdere. Vores dagligdag er præget af faglig sparring, samarbejde og udvikling i en travl og ofte uforudsigelig hverdag. Det er derfor vigtigt, at du ser dig som en del af teamet, og at du som en naturlighed giver en hånd med i travle perioder - også selvom opgaverne måske ikke lige er dem, du er vant til at løse.

Løn- og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret på baggrund af dine kvalifikationer.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Koncern IT, Polititorvet 14, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Jacob Bollhorn-Svendsen på tlf. 4153 2739 eller specialkonsulent Daniela Gioffré Kørner på tlf. 4021 7735. Du kan finde mere information om politiet på www.politi.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en eventuel ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis – vi foretrækker, at du uploader alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi holder 1. samtale og 2. samtale i uge 5.

Ansøgningsfrist: 22. januar 2024

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København V
  • Mandag den 22. januar 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Breakfast Manager, fuldtid, Scandic Webers

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Manager på Scandic Webers. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Erfaren konsulent med politisk tæft til SMV & Ivær...

    Fri kontakt
    Leder du efter et sted, hvor du kan få en vigtig rolle med politikudvikling, kommunikation og politisk interessevaretagelse inden for erhvervspolitik? Så har vi jobbet her i teamet for ’SMV & Iværksætteri’. SMV’er og iværksættere udgør rygraden af dansk erhvervsliv. Deres succes er Danmarks succes.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København V over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 5
23. november 2024 5
22. november 2024 5
21. november 2024 5
20. november 2024 5
19. november 2024 6
18. november 2024 7
17. november 2024 7
16. november 2024 7
15. november 2024 7
14. november 2024 7
13. november 2024 7
12. november 2024 6
11. november 2024 5
10. november 2024 5
9. november 2024 5
8. november 2024 6
7. november 2024 6
6. november 2024 6
5. november 2024 6
4. november 2024 7
3. november 2024 7
2. november 2024 7
1. november 2024 7
31. oktober 2024 7
30. oktober 2024 7
29. oktober 2024 7
28. oktober 2024 6
27. oktober 2024 6