Ambitiøs koordinator med styr på ledelsessystemer til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Har du lyst til at prøve kræfter med faglig ledelse og til at blive en del af et dynamisk ledelsesteam? Er du ambitiøs, og vil du være en del af en organisation, som arbejder med tilsyn og bedre udnyttelse af luftrummet? Så er det måske dig, vi søger til en nyoprettet koordinatorstilling i Trafikstyrelsens ATM/ANS-team.

Vi har i Trafikstyrelsen brug for en koordinator med fagligt ansvar for at sikre sammenhæng i teamets interne drift. Team ATM/ANS har ansvar for tilsyn, godkendelser og sagsbehandling indenfor lufttrafikstyring og luftfartstjenester. Teamet består i dag af en teamleder med personaleansvar og 17 medarbejdere fordelt mellem faglige specialister, jurister og generalister.

Teamets opgaver er i dagligdagen præget af planlægning og gennemførelse af tilsyn og faglig sparring med tjenesteudøverne i hele rigsfællesskabet, men derudover kommer opgaver som regeludarbejdelse og internationalt samarbejde i regi af både EU og FN (ICAO). Teamets opgaveportefølje har en høj grad af kompleksitet, som ofte forudsætter samarbejde på tværs af de faglige specialiseringer, men også inddragelse af teamets øvrige kompetencer samt på tværs af flere kontorer i styrelsen.

Trafikstyrelsens afdeling for luftfart er i færd med at styrke de eksisterende ledelsessystemer ift. kompetencestyring og håndtering af interne og eksterne risici. Forankringen af dette i teamet, herunder etablering af interne fora, beskrivelse og deling af opgaverne vil derfor være en kerneopgave, som skal etableres i tæt samarbejde med teamlederen og nærmeste kontorchef.

Koordinatoren skal primært bidrage med at løfte den faglige ledelse og koordinere og prioritere teamets opgaver. Det forestiller vi os indebærer f.eks. afholdelse af teammøder og tavlemøder for at styrke teamets koordination og videndeling. Derudover forventer vi, at du skal stå i spidsen for teamets arbejde med styrkelsen af styrelsens ledelsessystemer. Stillingen indebærer et fagligt ledelsesansvar, med gode muligheder for også at få personaleansvar i fremtiden.

Vores forventninger til dig
Du har en uddannelsesmæssig baggrund, der er relevant for teamets opgaver, f.eks. en samfundsfaglig kandidatuddannelse.

Vi ser gerne, at du har erfaring med ledelsessystemer og interne processer knyttet hertil. Erfaringer med luftfart er et plus, ligeledes ledelseserfaring, men ingen af delene er en forudsætning. Det vigtigste er, at du er dedikeret, ambitiøs og har lyst til at udvikle dig som faglig leder.

Du er processtærk og er god til at finde løsninger på problemer, du ikke har mødt før. Og så trives du med en høj grad af afveksling i opgaverne.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har stærke samarbejdsevner
  • Kan sagsbehandle struktureret og selvstændigt
  • Kommunikerer positivt og effektivt med forskellige mennesker på mange niveauer
  • Har en motiverende og anerkendende faglig ledelsesstil, og evner at holde hovedet koldt, selvom der i perioder kan være travlt
  • Har lyst til at en være med til at udvikle en arbejdsplads præget af høj faglig stolthed og et godt samarbejdsklima på tværs af faglighed


Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Vi forventer, at stillingen bliver besat på chefkonsulentniveau.

Det er vores målsætning at have stillingen besat til 1. august. Vi tager naturligvis hensyn til, at sommerferien kan komme i vejen.

Trafikstyrelsen som arbejdsplads
I Trafikstyrelsen er der derudover rig mulighed for at lære kollegaer fra andre dele af styrelsen at kende. Det kan f.eks. være til fredagsbar, julefrokost, sommerfest, DHL-stafet, eller via vores aktive personaleforening, som arrangerer alverdens arrangementer som f.eks. gin-smagning, koncerter og yogaundervisning.

Trafikstyrelsen er en arbejdsplads, der rummer mulighed for ansættelse uanset, hvor den enkelte kandidat befinder sig i sit liv. Konkret betyder det, at vi mener, der både skal være plads til kandidaten, som er villig til at yde en ekstra indsats og lægge mange kræfter i dagligdagen, og der skal være plads til forældre med behov for f.eks. kortere dage, akutte fraværsdage og fleksibel arbejdstid, ligesom fastholdelse af seniorer er et centralt indsatsområde for os som arbejdsplads.

Du kan læse mere om Trafikstyrelsen på www.Trafikstyrelsen.dk.

Yderligere information

Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder Patrick Alexander Liebgott på telefon 4178 0353. Ved spørgsmål om personaleforhold kan du kontakte rekrutteringspartner Bénédicte Neuvecelle på telefon 4178 0170.

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen.

Du kan forvente, at der vil indgå personlighedsprofiltest og faglig case i rekrutteringsforløbet.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via Trafikstyrelsens elektroniske ansøgningsportal på www.Trafikstyrelsen.dk senest 9. juni 2024 kl. 23:59. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København V
  • Søndag den 09. juni 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Fri kontakt
    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? Centrum Personale søger en engageret og detaljeorienteret studentermedhjælper, der brænder for at finde de bedste talenter og styrke vores synlighed gennem kreative marketinginitiativer. Om jobbet.
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København V over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. december 2024 2
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 2
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 5