Fagligt stærke generalister til strategiske analyseprojekter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Vær med til at drive processerne omkring vores strategiske analyseprojekter, der har stor politisk bevågenhed. I Skatteankestyrelsen gennemfører vi blandt andet forretningsanalyser af styrelsens kerneopgaver som uafhængig klageinstans. Bliv en del af udviklingskontoret, hvor vi gerne vil byde velkommen til flere nye kolleger.

Vær med til at drive processerne
Du bliver en del af kontoret Udvikling, som består af ti kolleger med forskellige akademiske baggrunde. Vi arbejder med både mindre og store udviklingsprojekter og styrings- og faciliteringsopgaver. Sammen hjælper vi Skatteankestyrelsen med at forretningsudvikle og understøtte organisationen. Vi løber med forskellige opgaver – nogle gange i parløb – og har tæt kontakt til både ledere, medarbejdere og direktion.

Din hovedopgave bliver til at starte med at bidrage til forretningsanalyserne af styrelsens kerneopgaver. Forretningsanalyserne er igangsat som led i den politiske flerårsaftale på Skatteministeriets område og har fokus på at øge produktiviteten i sagsbehandlingen. De gennemføres i sammenhæng med en evaluering af klagestrukturen. Du hjælper med at drive processerne og får et tæt samspil med eksterne konsulenter og med dine kolleger på tværs af styrelsen. Skatteministeriets departement og Finansministeriet er vigtige samarbejdspartnere, og du vil hjælpe med at koordinere med dem og bidrage til at sikre det fortsatte gode samarbejde.

Du kan løbende finde faglig sparring med erfarne kolleger omkring dine opgaver. Vi sørger for et informativt onboardingforløb og sikrer rammerne for din fortsatte faglige udvikling fx i form af mulighed for at deltage på kurser.
I Skatteankestyrelsen understøtter vi fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøfter du med din leder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.

Dine ansvarsområder og primære opgaver
Dine opgaver vil have forretningsanalyserne i centrum. Ifm. analyserne vil du:

  • bidrage til fremdriften i dialog med Skatteministeriets departement og Finansministeriet
  • sikre en struktureret proces – herunder løbende opfølgning på bestillinger og leverancer
  • sikre korrekte informationer og understøtte kvaliteten af styrelsens bidrag til analysearbejdet
  • sørge for løbende og rettidig kommunikation
  • hjælpe med at viden bliver opsamlet og overleveret til efterfølgende implementering.

Med de opgaver forestiller vi os, at du

  • har en relevant videregående uddannelse og erfaring med at drive større analyser i samspil med eksterne konsulenter.
  • er interesseret i at sætte dig ind i styrelsens forretningsområde og har forståelse for politiske processer.
  • bidrager til gode processer ved at sikre inddragelse af relevante interessenter. Du skaber struktur og sikrer opfølgning på bestillinger.
  • er skarp til at kommunikere klart og tydeligt og udstyret med gode formidlingsmæssige evner både skriftligt og mundtligt.

Din nye kollega Sofie Rishøj Kühl glæder sig til at møde dig
”I Udvikling varetager vi samlet set en bred opgaveportefølje. Vi har spændende opgaver, som har betydning for styrelsen som helhed, og et samspil med mange kolleger og interessenter. På kontoret har vi en god sparringskultur, hvor vi har glæde af hinandens forskelligheder både uddannelses- og erfaringsmæssigt. Som ny kollega kan du se frem til at opleve et godt engagement både fagligt og socialt – vi interesserer os for hinanden og holder gerne hyggelige arrangementer sammen. Og så nyder vi godt af, at vi bor centralt: Vi tager ofte faglige drøftelser på en walk and talk rundt om søerne”, fortæller Sofie Rishøj Kühl.

Vidste du…
… at Skatteankestyrelsen er en af landets største juridiske arbejdspladser, der dækker hele spektret af kompleksitet i skatteretten – lige fra ejendomsvurdering til transfer pricing og beskatning af lønmodtagere.

… at Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed. Det betyder, at når en borger eller virksomhed har fået en afgørelse fra fx Skattestyrelsen, som de ikke er enige i, så kan de klage til os. Det kan handle om hvilken skat eller moms, de skal betale. Vores vigtigste opgave er at hjælpe borgere og virksomheder med at få den korrekte afgørelse i deres sag inden for en rimelig sagsbehandlingstid. Hver dag går vi på arbejde for at sikre retssikkerhed, og det, synes vi, giver vores arbejde mening.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Upload din ansøgning, dit CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 4. august 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef for Forretningsudvikling og -understøttelse, Mikkel Nielsen Østergaard, på telefonnummer 3376 2640.

Vi læser ansøgninger løbende og afholder 1. samtaler den 12. august 2024 og 2. samtaler den 19. august 2024. Vi bruger personligheds- og adfærdstest og eventuelt logisk test som dialogværktøj på 2. samtaler.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Startdato og arbejdssted
Startdato er gerne 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er helt centralt i København ved Vesterport Station på adressen Ved Vesterport 6, 4. sal, 1612 København V.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København V
  • Søndag den 04. august 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Fri kontakt
    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? Centrum Personale søger en engageret og detaljeorienteret studentermedhjælper, der brænder for at finde de bedste talenter og styrke vores synlighed gennem kreative marketinginitiativer. Om jobbet.
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København V over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 2
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 5
23. november 2024 5