Vikarstilling: SU-teamet har brug for en barselsvikar – er det dig?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - København V

Har du lyst til at samarbejde om studieadministrative opgaver på SU-området, samt vejledning af studerende, og har du både overblik, sans for detaljen og systemsnilde? Så er du måske den kollega, vi leder efter.

På Københavns Professionshøjskole leverer vi praksisnær uddannelse og forskning til store dele af samfundet og har en ambition om at tilbyde studerende og kursister uddannelse af højeste kvalitet. Vi har ca. 20.000 grunduddannelsesstuderende og udbyder på nuværende tidspunkt 21 grunduddannelser og 40 diplomuddannelser. 

Om jobbet
Som studieadministrativ koordinator i SU-temaet bliver du en del af et administrationsfagligt miljø med mange forskelligartede opgaver. Du bliver en vigtig del af Københavns Professionshøjskoles samlede arbejdsfællesskab. Vi arbejder i teams, og vægter samarbejde om nye arbejdsprocesser og procedurer højt.

Du får en hverdag med mange kontaktflader med fingrene i flere systemer. Dine primære arbejdsopgaver bliver at: 

  • sikre en god serviceoplevelse for vores studerende
  • vejlede studerende om SU, Ungdomskort mv.
  • lave aktivitetskontrol og sagsbehandle studerendes orlov, barsel, sygdom m.m.
  • medvirke til problemafklaring og problemløsning i de tilfælde, hvor tildeling af SU ikke sker korrekt eller rettidigt
  • undersøge på tværs af systemer og danne et overblik over den studerendes situation ifm. SU-vejledning
  • have kontakt med studerende og eksterne pr. telefon, mail og til tider ved personlig betjening.

Om dig 
Vi forestiller os, at du enten er kontoruddannet, har en uddannelse inden for Offentlig Administration, eller anden relevant uddannelse. Derudover forventer vi, at du:

  • arbejder systematisk og struktureret i studieadministrative systemer – gerne som ESAS, US2000, ESDH, og/eller tilsvarende
  • kan lide at have kontakt med studerende
  • er selvstændig, udadvendt, initiativrig og serviceminded
  • tager ansvar og er god til at håndtere pressede situationer
  • er en god kollega med en positiv indstilling til dit arbejde og har gode samarbejdsevner
  • er en god formidler, både skriftligt og mundtligt.

Vigtigst af alt, har du lyst til, og er åben for at lære nye ting.

Om os 
Studieservice er et af 5 ressourceområder og har ca. 165 medarbejdere fordelt i 7 afdelinger. Vi varetager opgaver inden for studieadministration, studievejledning, SU og optag, eksamens- og praktikadministration, international udveksling, uddannelsesjuridisk bistand, projektledelse og ledelsesinformation. Du bliver en del af et SU-team på 6 medarbejdere og en elev. Derudover har teamet to SPS-medarbejdere samt en studentermedhjælper.

I SU-teamet administrerer vi SU på tværs af KP’s uddannelser. Vi er fælles om at løse SU-opgaven og har derudover individuelle ansvarsområder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studieadministrativ koordinator med start den 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt. Der er tale om en midlertidig stilling med varighed til udgangen af september 2025. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799, København V.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Josefine Winther Juhl på tlf.: +4541898076.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 05-09-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 37.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København V
  • Torsdag den 05. september 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Fri kontakt
    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? Centrum Personale søger en engageret og detaljeorienteret studentermedhjælper, der brænder for at finde de bedste talenter og styrke vores synlighed gennem kreative marketinginitiativer. Om jobbet.
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København V over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 2
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 5
23. november 2024 5