DI søger en dygtig analytiker til ny grøn satsning

Dansk Industri, København V

Få yderligere info om stillingen
Vil du levere de analyser og beregninger, der hjælper erhvervslivet og Danmark i mål med den grønne omstilling? Så har DI en unik mulighed i nyoprettet grøn analyseenhed!

Den grønne omstilling er gået ind i en ny fase, som stiller stadigt større krav til samfundet, erhvervslivet og Dansk Industri. Udover CO2-dagsordenen, spiller f.eks. ressourceforbrug, biodiversitet, klimasikring, energisikkerhed og cirkulær økonomi også afgørende roller i den grønne omstilling. Derfor opruster DI nu sin grønne regnekraft markant med oprettelsen af en ny og tværgående grøn analyseenhed, der skal hjælpe med at sætte tal på den grønne omstillings muligheder og udfordringer – både i samfundet og for vores medlemsvirksomheder.

Kom med ind i maskinrummet for fremtidens grønne omstilling

Som Danmarks største erhvervsorganisation, er Dansk Industri (DI) en afgørende samfundsaktør ift. den grønne omstilling. Vi gør os allerede gældende på mange af de dagsordener, der er mest definerende for den grønne omstilling og arbejder f.eks. med grøn energiforsyning, cirkulær økonomi, klimamål, grønne skattereformer og meget mere.

For at styrke vores indsats yderligere, opretter DI nu en central grøn analyseenhed, der skal styrke den analytiske og kvantitative understøttelse af arbejdet med den grønne omstilling på tværs af DI. Arbejdet vil således både spænde bredt – fra biodiversitet til fremtidssikring af energisektoren– og give mulighed for faglig fordybelse indenfor nicheområder i den grønne omstilling.

Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde og løbende dialog med både interne og eksterne aktører. Du vil således skulle samarbejde med DI’s andre politiske enheder og branchefælleskaber, vores samarbejdspartnere i andre erhvervsorganisationer og en lang række politikere og embedsmænd. Derudover vil du forventeligt skulle have en faglig dialog med andre grønne analytikere i organisationer som det miljøøkonomiske råd, klimarådet og grønne tænketanke mv.

Dine opgaver

Som analytiker i DI’s nyoprettede enhed ’Grøn økonomi og analyse’, vil du bl.a. skulle ;

  • Indsamle og analysere ny data om erhvervslivet grønne omstilling, som løbende skal omsættes til analyser, politiske udspil og fagligt input til ministerier, tænketanke mv.
  • Udarbejde og videreudvikle analytiske værktøjer, der kan hjælpe DI’s medlemsvirksomheder i deres grønne omstilling.
  • Udarbejde analyser, der kan sætte en dagsorden og præge konkrete politiske udspil.
  • Bidrage til større publikationer i samarbejde med andre politiske afdelinger i DI, herunder f.eks. DI’s 2030/35-plan og større politiske udspil med relation til den grønne omstilling.
  • Bidrage til høringssvar inden for dit ansvarsområde og DI’s løbende kommentering af udgivelse fra f.eks. Klima-, Forsynings- og Energiministeriet, Klimarådet og Det Miljøøkonomiske Råd.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har:

  • En relevant uddannelse på kandidatniveau. Du kan f.eks. være økonom, jordbrugsøkonom eller lignende uddannelse med stærkt kvantitativt fokus.
  • Meget stærke analytiske og metodiske kompetencer.
  • Analytisk erfaring med klima-, energi- og/eller miljøøkonomi.
  • Stor interesse for og mod på at opbygge viden på nye fagfelter såsom, cirkulær økonomi og materialeaftryk, biodiversitet, energimodeller eller lignende.
  • En godt øje for den gode historie og hvordan den underbygges med tal og viden.
  • Stærke samarbejdsevner og en proaktiv tilgang til dit arbejde.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du;

  • Har erfaring med økonomisk modellering indenfor det grønne område. Det kunne f.eks. være modeller som Balmorel, GrønREFORM eller lign.
  • Har erfaring fra centraladministrationen.
  • Et stærkt netværk blandt andre grønne økonomer og interessenter på det grønne område.
  • Har erfaring fra en politisk ledet organisation eller med politisk interessevaretagelse.
  • Er analytisk kreativ og har blik for, hvordan data kan danne grundlag for ny politik.
  • Har viden om energiøkonomi og/eller cirkulær- og ressourceøkonomi.
  • En god forståelse for den grønne omstillings muligheder og udfordringer – både fra samfunds- og virksomhedsperspektiv.

Som udgangspunkt er det ikke afgørende, om du er nyuddannet eller har flere års erfaring.

Hvorfor DI?

Vi tilbyder en stilling, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og strategisk i en organisation med stor indflydelse på dansk og international politik. Du vil komme tæt på beslutningsprocesser, arbejde med nogle af Danmarks førende eksperter på det grønne område og arbejde tæt sammen med nogle af de globale virksomheder, der har størst betydning i den grønne omstilling.

Du vil som naturligt indgå i vores store økonomfaglige fællesskab, der samler økonomer på tværs af hele organisationen og giver dig adgang til løbende sparring, spændende opgaver og et vedvarende fokus på din faglige udvikling via eksterne oplæg, faglige ’værkstedsmøder’ mv.

Hos DI får du en fleksibel arbejdsplads med mulighed for både fordybelse og faglig sparring i et stærkt team. Vi er samtidig en arbejdsplads med mange og alsidige medarbejdertilbud, herunder en bred vifte af foreninger og sportsklubber, muligheder for at komme ud i verden og en lang række sociale begivenheder i løbet af året.

Du bliver en del af en helt nyoprettet enhed, der pt. består af en chef og to øvrige medarbejdere med alsidig erfaring med klima-, energi- og miljøøkonomi. Vi lægger i den forbindelse stor vægt på, at du selv får lov til at præge din egen og enhedens udvikling og fokus. Stillingen er derfor en unik mulighed for dig, der drømmer om at kunne analysere og sætte tal på en bred vifte af problemstillinger indenfor den grønne omstilling.

Som organisation er DI kendetegnet ved et uhøjtideligt og ambitiøst arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på din personlige og faglige udvikling.

Interesseret?

Så send os dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning, vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for grøn økonomi og analyse Morten Munch Jespersen på [email protected] eller telefon +45 52 13 23 57.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send ansøgning: DI søger en dygtig analytiker til ny grøn satsning


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.2.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Få yderligere info og kontakt på Dansk Industri's hjemmeside: klik her......
Dansk Industri er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation. Vi repræsenterer 18.000 små og store virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet. Vi varetager vores medlemmers arbejdsgiver- og politiske interesser - både lokalt og globalt ved hjælp af hundredvis af aktive medlemmers opbakning og engagement.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 28.02.2025
  • Øvrige
  • København V

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • DI Hovedstaden søger student til Erhvervsudvikling

    Fri kontakt
    Har du lyst til at medvirke til, at virksomhederne i Region Hovedstaden har de bedst mulige arbejdsbetingelser? Har du lyst til at formidle DI’s politiske budskaber? Vil du gerne have indblik i, hvordan Danmarks største erhvervsorganisation arbejder?
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Vil du være praktikant i Bruxelles for Dansk Indus...

    Fri kontakt
    DI arbejder i Bruxelles med en lang række politiske områder. Det gælder brede dagsordener som det indre marked, digital transformation, industripolitik og grøn omstilling til mere specifikke dagsordener som sundheds-, miljø- og handelspolitik. Kort sagt, alt hvad der berører erhvervslivets interesser.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København V over tid

Dato Alle jobs som øvrige
28. februar 2025 2
27. februar 2025 2
26. februar 2025 2
25. februar 2025 1
24. februar 2025 1
23. februar 2025 1
22. februar 2025 1
21. februar 2025 1
20. februar 2025 1
19. februar 2025 1
18. februar 2025 1
17. februar 2025 1
16. februar 2025 1
15. februar 2025 1
14. februar 2025 1
13. februar 2025 1
12. februar 2025 1
11. februar 2025 1
10. februar 2025 1
9. februar 2025 1
8. februar 2025 1
7. februar 2025 1
6. februar 2025 1
5. februar 2025 1
4. februar 2025 1
3. februar 2025 1
2. februar 2025 1
1. februar 2025 1
31. januar 2025 1
30. januar 2025 1
29. januar 2025 1