Sygegplejerske i fast stilling til Urologisk Sengeafsnit D11 og D13, SUH, Roskilde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midt-og Vestsjælland

Sygeplejerske i fast stilling til Urologisk sengeafsnit D11 og D13

Vi er ambitiøse og har masser af energi og patienter. Vi mangler en kollega – er det dig?

Din måske kommende arbejdsplads?

Mit navn er Anne, og jeg er afdelingssygeplejerske på Urologisk sengeafsnit, SUH Roskilde. Jeg leder to sengeafsnit, D11 og D13, og jeg har to souschefer, der støtter op om den daglige ledelse.

Jeg søger en sygeplejerske, som vil være med til at arbejde i vores sengeafsnit. Jeg ønsker, at vores afdeling skal kendes på, at vi yder en professionel sygepleje af høj faglig kvalitet i en atmosfære præget af tillid, respekt, samarbejde og arbejdsglæde. Dette skal gerne afspejles i vores daglige arbejde med patienter, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere.

I min ledelse prioriterer jeg synlighed og nærvær i forhold til personalet, det kan både være ved fysisk tilstedeværelse men også telefonisk og pr. mail. Jeg har meget fokus på kvalitet i sygepleje og opgaveløsning, på læring og kompetenceudvikling samt et godt arbejdsmiljø – alt sammen til gavn for både personale og patienter.

Da vores hverdag er præget af højt aktivitetsniveau og mange forskelligartede påvirkninger udefra, er det vigtigt for mig, at personalet er medinddraget i løsning af forskellige problemstillinger. Jeg tror på, at mange problemer bedst løses, når man har flere perspektiver med i overvejelserne, og at det derved også bliver lettere at forholde sig til de beslutninger, der bliver taget.

Hvem er du?

Du er uddannet sygeplejerske. Du kan lide at have medindflydelse på dine opgaver og at arbejde med kvalitet i det daglige arbejde. Du kan forvente at blive medinddraget i overvejelser omkring både personlig og faglig udvikling, du har mulighed for at påvirke beslutninger i hverdagen, og du får mulighed for at arbejde indenfor eventuelle kompetence- eller interesseområder. Vi tror på, at alle har noget at byde ind med, og du er derfor velkommen, hvad enten du er nyuddannet eller har mange års erfaring.

Du værner om det gode arbejdsmiljø, og deler gerne ud af dine erfaringer – ligesom du gerne lytter, når dine kolleger deler deres. Det skaber den respekt og tryghed, som vi gerne vil have på vores afdeling, hvor vi værner om vores fællesskab og prioriterer tid til hinanden.

Hvem er vi?

Urologisk afdeling behandler patienter i alderen 18-99+ med sygdomme primært i blære, nyrer, prostata og urinveje. I sengeafsnittene modtager vi både planlagte og akutte patienter, og vores patientforløb spænder fra de korte, ukomplicerede til de længere indlæggelser med komplekse problemstillinger, herunder vores palliative forløb. Vi er den eneste urologiske afdeling i regionen, og vi har 2 sengeafsnit i Roskilde - D11 og D13, med plads til 19 patienter på hvert afsnit. Herudover har vi afdelingens store urologiske ambulatorium som nærmeste nabo, og et søsterafsnit med dagsfunktion i Næstved.

Du kan se frem til kolleger med forskellig alder og baggrund. Vi har et super godt samarbejde med læger og sekretærer i afdelingen, og vi har en Afdelingsledelse, der vægter alle faggrupper i afdelingen. Vi er gode til at hjælpe hinanden, og vi har et læringsmiljø, hvor alle gerne vil lære fra sig, og hvor det er tilladt at sige fra og bede om hjælp.

Du møder både SSA-elever og sygeplejestuderende hos os, og vi har 3 sygeplejersker, der varetager planlægning og koordinering af uddannelsesforløbene, men alle personaler fungerer som vejledere. Vi planlægger dog, at du i dit introduktionsforløb ikke fungerer som vejleder, således at du når at falde til i afdelingen før du skal deltage i opgaven med elever og studerende.

Kolleger fortæller, hvorfor du skal komme og arbejde hos os:

Liv har arbejdet som sygeplejerske i afdelingen siden 2014: ”Hvorfor kan jeg særligt godt lide at være på urologisk afdeling: Diversitet! Ikke to dage er ens, og det er aldrig kedeligt hos os. Ind imellem kan jeg faktisk føle at jeg går glip af en masse, når jeg ikke har været på arbejde. Jeg kan virkelig godt lide at man lærer noget nyt hver dag – det er ikke løgn, når jeg siger at jeg er ret vild med mit arbejde. ”

Anja, som har været sygeplejerske i afdelingen i et år siger: ”Jeg har arbejdet på forskellige afdelinger, men det urologiske speciale er nok det mest alsidige, jeg har prøvet. Der er så mange spændende akutte opgaver, og man lærer hele tiden noget nyt. Og så har vi et virkelig godt tværfagligt samarbejde med vores læger og sekretærer, hvor der er stor respekt for hinandens fagområder. ”

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du vil blive ansat fra 1. november 2021 eller efter aftale. Timetal efter ønske, dog gerne minimum 32 timer ugentligt. Vi har flest personaler ansat i blandede vagter, men er også åbne for andre muligheder. Vi kører lige nu med weekendvagt i gennemsnit hver 3. weekend, men arbejder på at overgå til hver 4. weekend.

Du vil få et introduktions program, hvor vi tager afsæt i dit udgangspunkt. I denne periode følges du tæt af erfarne kolleger, indtil du føler dig ”flyvefærdig”.

Hvis du er blevet nysgerrig og vil vide mere om os og om stillingen, så er du velkommen til at komme forbi og hilse på – vi giver også gerne en uforpligtende rundvisning i afdelingen. Du kan ringe til mig på 93 57 59 69 eller skrive på mail: [email protected].

Du kan selvfølgelig også bare skynde dig at sende din ansøgning med det samme.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Mange hilsner

Anne Dyrekær

Afdelingssygeplejerske, Urologisk afsnit D11 og D13


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende på Midt-og Vestsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 13.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Midt-og Vestsjælland
  • Mandag den 27. september 2021

Lignende jobs

  • Øvrige i Kalundborg

    Om jobbet Børn og ungeafdelingen søger en ny kollega til vores skønne arbejdsplads med tiltrædelse den 1. september 2024. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Børn og ungeafdelingen er..
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Øvrige i Holbæk

    Holbæk Sygehus - Klinisk Biokemisk afdeling Bioanalytiker eller medarbejder med anden sundhedsfaglig uddannelse søges pr. den 1. september 2024. Vi søger en bioanalytiker eller medarbejder me..
    • Øvrige
    • Holbæk
    Få mere info
  • Øvrige i Ringsted

    Er du en strategisk tænker med evnen til at jonglere med opgaver og ressourcer? Drømmer du om at være hjernen bag effektiviteten og smidigheden i en dynamisk Digitaliseringsenhed, der servicerer re..
    • Øvrige
    • Ringsted
    Få mere info
  • Øvrige i Kalundborg

    [xxxxx] is currently expanding its existing manufacturing facilities in Kalundborg, Denmark, with investments for more than DKK42 billion to support the current and future company portfolio .
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige på Midt-og Vestsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Midt-og Vestsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Midt-og Vestsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Midt-og Vestsjælland over tid

Dato Alle jobs som øvrige
2. juli 2024 336
1. juli 2024 336
30. juni 2024 350
29. juni 2024 353
28. juni 2024 357
27. juni 2024 355
26. juni 2024 352
25. juni 2024 356
24. juni 2024 352
23. juni 2024 368
22. juni 2024 371
21. juni 2024 373
20. juni 2024 367
19. juni 2024 359
18. juni 2024 361
17. juni 2024 348
16. juni 2024 363
15. juni 2024 369
14. juni 2024 374
13. juni 2024 370
12. juni 2024 374
11. juni 2024 377
10. juni 2024 380
9. juni 2024 387
8. juni 2024 385
7. juni 2024 385
6. juni 2024 381
5. juni 2024 385
4. juni 2024 386
3. juni 2024 433
2. juni 2024 437