[xxxxx] søger en ny engageret leder til Center for Børn og Læring

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midt-og Vestsjælland

Er du lederen der motiveres af styring og datadrevet ledelse?


Går du gerne forrest og motiveres af at lykkedes i fællesskab? Har du lyst til at arbejde med styring, opfølgning og økonomi indenfor alle centerets fagområder? Kan du se dig selv i et stærkt og menneskeligt engageret team? Så tilbydes her et spændende, selvstændigt og udviklende job.

Om jobbet


Dine primære ansvarsområder er at fastholde og udvikle den gode drifts- og økonomistyring på hele skole- og dagtilbudsområdet. Du har ledelsesansvaret for 8-10 medarbejdere i centeret, primært konsulenter, som ligeså understøtter hele driften på skole- og dagtilbudsområdet. Du har et tværgående ledelsesansvar, hvor du i samarbejde med dine medarbejdere skal sikre stabil drift, og fortsat udvikling af alle opgaveområder i centret. Du har et stærkt fokus på, at organisationen oplever jeres opgaveløsning og rådgivning som brugbar, relevant og af høj kvalitet. Det er en fordel i denne stilling at have erfaring/indsigt på dagtilbuds- og skoleområdet, men det er ikke et must, for at være en relevant kandidat til stillingen.

Opgaveporteføljen for dig og dine medarbejdere udgør bl.a.:

  • Økonomiopfølgning, sparring og understøttelse af institutionernes egen økonomiske styring
  • Dialog på vegne af institutionerne med de centrale i økonomi- og personalefunktioner i kommunen
  • Pladsanvisning og kapacitet, herunder udvikling af en styrket prognose- og kapacitetsstyring
  • Politisk sagsfremstilling samt opfølgning
  • Overblik og assistance i forbindelse med udbudssager
  • Udvikling af og fokus på løsninger indenfor IT/digitalisering af arbejdsopgaverne på hele området
  • Støtte i forbindelse med visitationsager, særligt i forhold til belysning af de økonomiske aspekter
  • Ledelse på vegne af centerchefen, med hans mandat, i forhold til organisationen
  • Styrke centeret generelt, og især vedr. tilsynsforpligtelse, i forhold til interne skoler på dagbehandlingstilbud i kommunen og elever der hjemmeundervises.

Om dig


Du skaber synlighed, nærvær og sammenhold blandt medarbejderne, og sikrer herigennem et sundt arbejdsmiljø. Du har et stort overblik, du er struktureret og motiveres af det tværgående samarbejde, hvor du også selv bidrager til opgaveløsningen. Du har fingeren på pulsen hos organisationen samt medarbejderne. Du motiveres af- og følger med i udviklingen på dagtilbuds- og skoleområdet, og ved hvad der rører sig ude i kommunen.

Du har arbejdet med ledelse igennem flere år, herunder ledelse af selvstændige vidensmedarbejdere. Du ved hvordan man motiverer, og udvikler mennesker. Det er naturligt for dig at formidle data og information på en forståelig og professionel måde. Du har erfaring i udvikling af kompetencer hos medarbejderne.

Yderligere

  • Du er rummelig og empatisk, og kan lide den sociale kontakt til mennesker
  • Du kan navigere selvstændigt imellem de tværgående relationelle og mere analytiske opgaver
  • Du kan lide at motivere, og nyder at se dine medarbejdere have succes
  • Du er den kompetente sparringspartner og facilitator, der skaber overblik og forståelse
  • Du er beslutningsdygtig, og formår at kommunikere på en åben og anerkendende måde.

Forventningen til dig som leder i centeret


Du har et tæt samspil med centerchefen og de to øvrige lederkolleger i centeret. Det er jer, som samlet ledelsesteam, der har ansvaret for, at centerets samlede ressourcer og kompetencer kanaliseres derhen, hvor der er mest behov for dem i forhold til de politiske målsætninger og driften.

Som den nye leder vil du møde engagerede og dygtige medarbejdere, der ser frem til en leder, der i dagligdagen, er tæt på. Det forventes, at du har et godt kendskab til det kommunale system, samt hvad der forventes af god styring og opfølgning på området. Du er selv en del af opgaveløsningen, og du kan godt lide at være tæt på, hvor det sker i dagligdagen. Har du en formel lederuddannelse, eller er du i gang med en, er det godt, ellers forventer vi, at du er indstillet på at tage en lederuddannelse efter start i det nye job.

Om os


Center for Børn og Læring blev dannet ved en sammenlægning af Center for Dagtilbud og Center for Skoletilbud i 2017. Målet er, at vi i et tættere samarbejde skal fortsætte udviklingen af suveræne dagtilbud og skoler med høj kvalitet. Samarbejdet siden har betydet en stærk synergi imellem tilbuddene og en god platform for at indgå i et betydningsfuldt tværfagligt samarbejde, der også går ud over centeret på tværs af organisationen.

Centerets ledelse består af centerchefen, leder af PPR og UU, leder af ressourceteamet og sundhedsplejen og lederen som vi her søger efter. Vi er et relativt nyt team, der vægter en tæt dialog, og ofte går vi fælles til opgaverne. Vi indgår i den samlede ledelse af centeret med ledere af dagtilbud og skoler.

Centeret er karakteriseret ved at have en forholdsvis lille administration på rådhuset, en stor gruppe decentrale ledere, der har ansvar for arbejdspladser med selvstændig økonomi, og har ledelsesansvar for en stor gruppe engagerede medarbejdere, der på tværs af fagligheder, skaber læringsmiljøer, hvor børnene lærer, og trives, så de får udnyttet deres potentiale bedst muligt, og bliver så dygtige, som de kan. Ledelsen af centeret understøtter ledere og medarbejdere i at arbejde for at nå målet om alle børns trivsel og læring.

Lejre Kommune har et stort fokus på de tværgående indsatser for børn og unge. Der er iværksat et samlet program for de tidlige forebyggende indsatser på børneområdet. Programmet skaber sammenhæng for borgeren i indsatser på både det specialiserede og almene område. Forældrene inddrages tidligt i et tæt samarbejde om at finde løsninger, inden problemerne vokser sig store, og handlekraften i skoler og dagtilbud styrkes.

Ansættelsesforløb


Processen varetages af Lejre Kommune og assisteres tæt af konsulentvirksomheden ReQT Consulting med konsulent Hans Hermann som kontaktperson. Al henvendelse om jobbet skal som udgangspunkt ske til:

Centerchef Morten Mygind Jensen, telefon 2967 0639 og e-mail [email protected]

Konsulent Hans Hermann, telefon 2618 4844 og e-mail [email protected]

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist


8. marts 2022 - Kl. 23.59

Tiltrædelse


Snarest, dog senest 1. maj 2022

Løn og ansættelse


Du vil referere til centerchefen. Vilkårene aftales konkret mellem Lejre Kommune og den forhandlingsberettigede organisation.


Samtaleprocessen

Den 11.-16. marts 2022 Telefonisk dialog med udvalgte kandidater

Den 24. marts 2022 Første samtaler med udvalgte kandidater

Den 28. marts 2022 Anden samtaler med udvalgte kandidater

For de ansøgere, der går videre til anden samtalerunde, vil der inden selve samtalen, være mulighed for en én-til-én samtale med centerchefen. Herved får ansøger mulighed for at danne sig et personligt indtryk af jobbet og få svar på eventuelle spørgsmål inden anden samtalerunde.

Søg jobbet


Uploade CV, ansøgning og andre relevante dokumenter via linket til Lejre Kommunes ansøgersite (se nedenfor).

Ansættelsesudvalg


Lejre Kommune har nedsat følgende ansættelsesudvalg:

  • Morten Mygind Jensen - centerchef
  • Jakob Vester-Tidemann - leder af PPR Vejledning
  • Anette Nygaard Bang - leder af Sundhedsplejen, Ressourceteamet og faglig leder i CBL
  • Carina Standland - medarbejderrepresentant
  • Anne Louise Terreni - medarbejderrepresentant

Ansøgerne opfordres til at orientere sig på hjemmesiden for Lejre Kommune og Center for Børn & Læring på www.lejre.dk.



Yderligere oplysninger


Der er ansøgningsfrist for stillingen den 8. marts 2022 kl. 23:59.

Arbejdssted vil være Lejrevej 15, 4320 Lejre.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende på Midt-og Vestsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 3.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Midt-og Vestsjælland

Lignende jobs

  • Øvrige i Køge

    Har du teknisk flair og passion for el og automation? Er du klar til at bruge og udvide din tekniske kunnen til at skabe værdi for dine kunder og booste salget? Så har du nu muligheden for at blive..
    • Øvrige
    • Køge
    Få mere info
  • Site Work Permit Officer at Novo Nordisk Engineeri...

    Site Work Permit Officer at Novo Nordisk Engineering Does the idea of being the day-to-day responsible for administration of work permits excite you? And do you thrive on continuously contribut..
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Studentermedhjælpere søges til [xxxxx] i Frihed (K...

    Er du selvstændig, fleksibel, og god til at kommunikere med mennesker fra alle samfundslag? Vil du være med til at bidrage til en vigtig samfundsmæssig opgave og hjælpe mennesker videre til et liv .
    • Øvrige
    • Roskilde
    Få mere info
  • Øvrige i Køge

    Vil du være med til at sætte retningen for produktionen af asfalt hos en af Danmarks førende virksomheder inden for belægning til private, statslige og kommunale projekter? Så kan du være den nye t..
    • Øvrige
    • Køge
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige på Midt-og Vestsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Midt-og Vestsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Midt-og Vestsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Midt-og Vestsjælland over tid

Dato Alle jobs som øvrige
7. februar 2025 327
6. februar 2025 294
5. februar 2025 303
4. februar 2025 297
3. februar 2025 296
2. februar 2025 292
1. februar 2025 293
31. januar 2025 302
30. januar 2025 297
29. januar 2025 300
28. januar 2025 303
27. januar 2025 305
26. januar 2025 305
25. januar 2025 305
24. januar 2025 308
23. januar 2025 299
22. januar 2025 303
21. januar 2025 292
20. januar 2025 294
19. januar 2025 311
18. januar 2025 312
17. januar 2025 315
16. januar 2025 317
15. januar 2025 320
14. januar 2025 319
13. januar 2025 308
12. januar 2025 325
11. januar 2025 331
10. januar 2025 330
9. januar 2025 331
8. januar 2025 339