Struktureret tjenestetidsplanlægger søges

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Har du mod på nye udfordringer og er du en erfaren og dedikeret skemaplanlægger, er det dig, vi søger som vores nye tjenestetidsplanlægger.

Vi søger en hjælpsom og struktureret sekretær til tjenestetidsplanlægning ved Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Viborg

Til en nyoprettet stilling har vi brug for din hjælp til at håndtere mangeartede opgaver relateret til tjenestetidsplanlægning. Du får mulighed for, sammen med os, at forme stillingen, så både du og resten af afdelingen får glæde af dine kompetencer og det, du bidrager med. Du får engagerede kollegaer og en personlig mentor, som alle vil bidrage til, at du får en god og tryg start i afdelingen.

Vi er ca. 100 medarbejdere, der alle har til opgave at give patienter og borgere en god og sikker behandling i vores afdeling. Vi har en bred alderssammensætning og mange forskellige interesser og vi vil med glæde tage imod flere dygtige og energiske kollegaer – netop dig!

Vores kerneopgave er blodprøvetagning og analyse:
  • I egen afdeling
  • På sengeafdelinger
  • I private hjem

Din opgave vil være at understøtte disse opgaver med bl.a.:
  • Tjenestetidsplanlægning-/registrering af afdelingens medarbejdere
  • Fremmødeprofiler for sikring af, at de rette kompetencer er tilstede
  • Overholdelse af diverse overenskomster og arbejdstidsregler
  • Sikre registrering og dækning af funktioner ved uddannelse, sygdom og andet fravær
  • Planlægning af oplæring og gentræning
  • Udvikling og nye tiltag, der forbedrer nuværende arbejdsgange i samarbejde med relevante sparingspartere
  • Øvrige driftssekretariatsopgaver

Vi har et åbent og imødekommende driftssekretariat, der byder ind og tager ansvar for løsning af opgaver, som kan gøre hverdagen lettere for driften i afdelingen. Du vil blive oplært i de systemer og procedurer vi arbejder med, så du kan varetage og bidrage ind i afdelingens løsning af opgaverne. Som den hjælpsomme og strukturerede person du er, vil du med tiden selv byde ind med yderligere, som du ser, at du kan bidrage med.

Dine kommende kollegaer sætter især pris på følgende forhold:
  • Vi tager selvstændigt ansvar og kan prioritere opgaver og ressourcer effektivt
  • Vi er servicemindede og arbejder godt sammen
  • Vi er fleksible og påtager os gerne særlige opgaver og funktioner
  • Vi er omhyggelige og kvalitetsbevidste
  • Vi ser muligheder, er positive og har et godt humør

Hvem søger vi?
Er du uddannet lægesekretær eller assistent og har du erfaring med:
  • "Modul tjenestetid / PDC Vagtplan" eller andet, som understøtter vagtplanlægning
  • Arbejdstidsregler og overenskomster
  • IT, som et naturligt arbejdsværktøj

Går du med en tanke om at prøve nye udfordringer og synes vores afdeling lyder spændende, så er det netop dig, vi søger.

Om afdelingen
Afdelingen, som er en døgnbemandet diagnostisk serviceafdeling omfattende biokemiske og immunologiske laboratoriespecialer samt blodbank, er en del af Blodprøver og Biokemi ved Hospitalsenhed Midt, som dækker Regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel Neurocenter. Vi betjener ud over hospitalerne også praktiserende læger, institutioner og plejehjem i hospitalsenhedens optageområde.

Vi inspiceres af Styrelsen for Patientsikkerhed og DANAK. Vi er akkrediteret efter ISO-standarderne SD/EN ISO 15189 og 22870.

Vi har to åbne og imødekommende driftssekretariater i henholdsvis Viborg og Silkeborg, der byder ind og tager ansvar for løsning af opgaver, som kan gøre hverdagen lettere for den samlede drift i afdelingen. Du vil således blive en del driftssekretariatet i Viborg.

Se mere om os og vores afdeling her

Om Hospitalsenhed Midt
Med ca. 4.300 ansatte og et budget på ca. 2,4 mia. kr. danner de fire regionshospitaler tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se mere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Vi har en nyoprettet stilling på 37 timer ugentligt som tjenestetidsplanlægger i vores driftssekretariat i Viborg.
Vi håber du kan starte i vores afdeling d. 1. marts 2022 eller efter aftale.
Mødetiden er kl. 7-15 på hverdage med indlagte fridage, så timetallet kommer til at passe. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at rette henvendelse til kvalitets- og funktionsleder Pia S. Heumann på tlf.: 2478 6339

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring. Ansøgningen skal være os i hænde elektronisk senest d. 31. januar 2022.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 6, 2022.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 11.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Midtjylland
  • Mandag den 31. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som øvrige
6. februar 2025 285
5. februar 2025 290
4. februar 2025 289
3. februar 2025 288
2. februar 2025 287
1. februar 2025 290
31. januar 2025 295
30. januar 2025 300
29. januar 2025 303
28. januar 2025 299
27. januar 2025 297
26. januar 2025 290
25. januar 2025 293
24. januar 2025 292
23. januar 2025 278
22. januar 2025 272
21. januar 2025 264
20. januar 2025 274
19. januar 2025 267
18. januar 2025 268
17. januar 2025 273
16. januar 2025 260
15. januar 2025 262
14. januar 2025 261
13. januar 2025 268
12. januar 2025 272
11. januar 2025 274
10. januar 2025 274
9. januar 2025 279
8. januar 2025 284
7. januar 2025 282