DIF, Viborg FF & Viborg Kommune søger en samskabelsesorienteret brobygger til ny social ungeindsats

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Vil du være en del af en indsats, hvor vi tror på, at alle unge har et potentiale og skal mødes, hvor de er? Vil du være med til at bygge bro mellem kommunen, erhvervslivet og idrætten og derved skabe meningsfulde hverdage og fremtidsmuligheder for unge der står udenfor uddannelses- eller arbejdsmarkedet? Så er du måske vores nye kollega i STARTBLOKKEN.


STARTBLOKKEN
I et tæt samarbejde mellem kommuner og idrætsklubber og Danmarks Idrætsforbund (DIF) er visionen for Startblokken at gøre en forskel nationalt for unge mellem 18-29 år, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet ved at styrke de unges livsmestring, motivation, kompetencer og muligheder. Med andre ord vil idrætsforeningerne og klubberne i samarbejdet med deres erhvervsnetværk og landets kommuner blive en øvebane for de unge, der skal finde en vej i livet.

Gennem en målrettet og individorienteret tilgang ønsker vi at opkvalificere den unge gennem skræddersyede forløb, der alle har idrættens fællesskaber som omdrejningspunkt. Den unge vil derfor kunne få mulighed for at prøve eksempelvis kajak, bueskydning, e-sport, rugby eller noget helt femte for at finde et motiverende fællesskab, trygge rammer og nye venskaber. Derudover vil den unge have sin ugentlige gang på stadion, hvor Viborg FF åbner op for at give den unge praktisk erfaring med nogle af de arbejdsopgaver, der ligger i deres store, alsidige og værdibårne organisation.

Brobyggeren i Startblokken
Som brobygger bliver du ansat i Viborg FF, hvor du har din daglige gang. Du vil dog næppe sidde meget ved dit skrivebord, da din primære arbejdsopgave ligger i relationen til og med de unge. Dette gælder lige fra de indledende møder og screeningen af den unge, til de løbende samtaler og træningsforløb, som den unge skal igennem alene og i gruppen af unge. Du vil samarbejde med sagsbehandlerne fra kommunen lige så tit, som du vil følge en ung til en idrætsaktivitet i lokalområdet.

Desuden vil du have løbende sparring med DIF-sekretariatet, der sikrer læring på tværs af brobyggere og klynger samt øvrige nationale og internationale indsatser, at der arbejdes med den samme grundmodel, men med et vigtigt fokus på den lokale forskellighed og inklusion af vigtige aktører, som fx divisionsforeninger, specialforbund, uddannelsesinstitutioner, vidensaktører, politiske aktører m.fl.

Af konkrete arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Den håndholdte indsats med de unge, herunder relationsdannelse og tilrettelæggelse af indsatsen for den enkelte unge i tæt samarbejde med sagsbehandleren.
  • Tilrettelæggelse af både individuelle og gruppeindsatser med udgangspunkt i målet om et selvstændigt liv med selvforsørgelse.
  • Samarbejde med alle ansatte i Viborg FF ift. at skabe de bedste rammer for de unge og de rigtige øvebaner ift. interne praktikker og prøveforløb.
  • Samarbejde med Viborg FF’s erhvervsnetværk ift. at udbrede kendskabet til de unge i Startblokken og identificere jobmuligheder til de unge i netværket.
  • Samarbejde med DIF's nationale sekretariat og de andre klynger, hvor Startblokken igangsættes med henblik på løbende læringsopsamling på tværs, lokal opkvalificering, evaluering og monitorering.

Om dig
For os er det vigtigt, at du har erfaring på følgende områder:

  • Erfaring med at arbejde med unge. Beskæftigelses- eller uddannelsesrettet er ikke et krav, men en fordel.
  • Erfaring med eller kendskab til målgruppen, herunder at arbejde med et helhedssyn og empowerment-tilgang.
  • Kendskab til den professionelle idræt, foreninger og civilsamfundet.
  • Erfaring med at arbejde projektbaseret og med mange aktører i spil på tværs af sektorer.
  • Du er som person udadvendt, opsøgende og initiativrig. Du trives med ansvar og selvstændigt arbejde og sætter en ære i, at vi spiller hinanden gode i teamet.
  • Du trives med skiftende arbejdstider, spidsbelastningsperioder og mange bolde i luften.

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig en spændende stilling i DIF-indsatsen Startblokken med ansættelsesforhold i Viborg FF, hvor der er mulighed for at gøre en forskel og støtte de unge til et selvstændigt liv med job eller uddannelse. Du får rig mulighed for at påvirke tiltaget og dit eget arbejde, men også mulighed for at opleve at gøre en forskel på et område, der har stor betydning for alle parter omkring Startblokken. Du får base i Viborg FF, hvor der er højt til loftet, stærke værdier og over 125 års idrætshistorie i væggene. Desuden bliver du en del af et nationalt netværk af brobyggere på sigt, hvor der er rig mulighed for at dele erfaringer, præge udviklingen af indsatsen og sikre, at Startblokken bliver et attraktivt tilbud til unge uden for uddannelses- og jobmarkedet.

Praktisk info
Stillingen er tidsbegrænset til 1. december 2025, men med mulighed for forlængelse. Stillingen er uden højeste arbejdstid med en løn, der modsvarer kravene til jobbets indhold. Du vil referere til Rasmus Ingemann i Viborg FF og DIF’s nationale sekretariat.

Tiltrædelse 1. december eller hurtigst muligt.

Samtale
Skulle du være så heldig at blive inviteret til samtale, skal vi informere dig om, at ansættelsesudvalget består af ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra både Viborg FF og Viborg Kommunes Jobcenter og DIF. Samtalerne finder sted 26. oktober 2023 på Energi Viborg Arena.

Næste skridt?
Er du interesseret? Så send en ansøgning og dit CV senest 9. oktober 2023 kl. 23.59.

Ved spørgsmål kan du kontakte:

Rasmus Ingeman
Branding, Kommunikation og Marketingschef, Viborg FF
+45 28 86 26 03 / [email protected]

Britt Nyvang
Projektleder, DIF
+45 21 94 32 92 / [email protected]

Tina Facius
Leder af Team Unge, Viborg kommune
+45 87 87 48 01 / [email protected]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 20.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Midtjylland
  • Mandag den 09. oktober 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som øvrige
4. november 2024 284
3. november 2024 315
2. november 2024 314
1. november 2024 319
31. oktober 2024 331
30. oktober 2024 318
29. oktober 2024 319
28. oktober 2024 317
27. oktober 2024 323
26. oktober 2024 326
25. oktober 2024 303
24. oktober 2024 322
23. oktober 2024 443
22. oktober 2024 470
21. oktober 2024 478
20. oktober 2024 485
19. oktober 2024 493
18. oktober 2024 466
17. oktober 2024 439
16. oktober 2024 448
15. oktober 2024 338
14. oktober 2024 343
13. oktober 2024 351
12. oktober 2024 349
11. oktober 2024 340
10. oktober 2024 340
9. oktober 2024 334
8. oktober 2024 330
7. oktober 2024 340
6. oktober 2024 342
5. oktober 2024 336