Elev ved Retten i Næstved

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elev - Næstved



Er du ivrig for at lære nyt og er du ikke bange for nye udfordringer? Vil du være med til at løfte en vigtig samfundsopgave i en spændende og afvekslende hverdag med et jobindhold, der giver mening?

Retten i Næstved søger nu to engagerede kontorelever med speciale i offentlig administration med opstart 1. september 2021.

Om uddannelsen.

Som elev ved Retten i Næstved vil du få en alsidig uddannelse i rettens afdelinger:

- Retsafdelingen, hvor du er med til at behandle straffesager og civile sager
- Fogedretten, hvor du bl.a. er med til at behandle sager, hvor regninger ikke er betalt, og tvangsauktioner
- Skifteretten, hvor du vil komme til at behandle sager om arv, konkurs og gældssanering
- Administrationen, hvor du vil få indblik i, hvordan man driver en domstol, dvs. forhold vedr. økonomi, personale, bygningsvedligeholdelse osv.

Arbejdet indebærer, at du vil få ansvar for egne opgaver og stor kontakt til domstolenes brugere. Du vil også i dit daglige samarbejde med jurister få indblik i den juridiske verden.

I løbet af din elevtid vil du få kontakt med mange andre elever både i dagligdagen og på årlige elevseminarer. Uddannelsen varer som hovedregel 2 år, hvor du i et sammenhængende forløb kombinerer den praktiske oplæring hos os med skoleophold fordelt over hele perioden.

Er du fyldt 25 år, kan du eventuelt få afkortet din uddannelse, hvis du har relevant erhvervserfaring. Information herom kan du få hos handelsskolens studievejledere.

Karrieremuligheder

Når din uddannelse hos os er færdig, vil du have fået en bred forståelse for arbejdet i en offentlig myndighed, og du vil selvstændigt kunne varetage mange administrative opgaver. Din uddannelse åbner blandt andet mulighed for, at du kan gøre karriere ved domstolene eller en anden offentlig myndighed, fx politiet, et ministerium eller en uddannelsesinstitution.

”At være elev ved Retten i Næstved har givet mig mulighed for at bygge på mine nuværende kompetencer, samtidig med at jeg bliver klædt på med nye. Mine kolleger og arbejdsopgaver giver mig værktøjer til at styrke min personlige og faglige udvikling. Jeg er blevet elev det helt rigtige sted.”

- Rikke, kontorelev, Retten i Næstved

Du kan læse mere om at være elev ved domstolene her. Du kan også se denne elevfilm på YouTube.

Hvem er du?

  • Du består EUX-Business, har en gymnasial baggrund med suppleringsfag eller en HHX med suppleringsfag. Alternativt har du en HG2-eksamen med dansk og it på niveau C.
  • Du er engageret, videbegærlig, ansvarsbevidst, loyal, serviceminded og udadvendt, og du har udpræget ordenssans.

Du er god til dansk retskrivning og hurtig på tastaturet.

Hvem er vi?

Retten i Næstved er beliggende i den gamle Gardehusarkaserne i Næstved, hvorfor du vil få en dagligdag i bygninger, der rummer både historie og masser af sjæl. Vi er i retten ca. 70 ansatte, herunder en retspræsident, 9 dommere, 8 øvrige jurister, 1 administrationschef, ca. 50 kontormedarbejdere og 2 elever.
Du bliver en del af en dagligdag med varierende, meningsfulde og udfordrende arbejdsopgaver, der løses i samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer.

Vi er en arbejdsplads med stor fokus på social kapital, trivsel og arbejdsglæde. I den forbindelse har vi bl.a. en aktiv personaleforening med sociale arrangementer i løbet af året.

Hvis du har interesse, vil der i forbindelse med indgåelse om aftale som elev være mulighed for at blive tilknyttet i et fritidsjob eller lignende i perioden marts-august. Fritidsjobbet vil give dig en overordnet indsigt i opgaverne og arbejdet som elev her ved retten i de forskellige afdelinger. Alt efter din profil forestiller vi os, at du vil skulle arbejde ca. 10 timer om ugen.

Læs mere om Retten i Næstved på http://www.domstol.dk/naestved

Løn- og ansættelsesvilkår.

Vi forestiller os, at du begynder den 1. september 2021.

Din ansættelse og løn følger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer m.fl. i statens tjeneste. Lønnen udgør kr. 14.159,42 pr. måned hvis du er over 18 år og kr. 20.275,00 pr. måned hvis du er voksenelev (niveau 1. april 2020).

Ansøgningsfristen er den 10. februar 2021, kl. 12:00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 9.

Danmarks Domstole

Danmarks Domstole omfatter domstolene, Domstolsstyrelsen, der har ansvaret for administration og udvikling af domstolene, samt Procesbevillingsnævnet. Danmarks Domstole har ca. 2.400 ansatte fordelt med 2.300 ansatte i domstolene, ca. 100 ansatte i Domstolsstyrelsen og 20 ansatte i Procesbevillingsnævnets sekretariat.
Da Danmarks Domstole gerne vil afspejle sammensætningen af den danske befolkning, opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøgning

Send ansøgningen online via vores rekrutteringssystem på vores hjemmeside. Du vil blive guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden.
Ansøgningen bedes vedhæftet CV, eksamensbevis, dokumentation for eventuelt tidligere ansættelser samt eventuelle udtalelser og anbefalinger. Hvis materialet mangler, kan vi ikke bedømme din ansøgning, og den vil ikke blive taget i betragtning. Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anette Andreasen på tlf. 99 68 52 74 eller souschef Karin E. Andersen på tlf. 99 68 52 23.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.1.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Næstved
  • Onsdag den 10. februar 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Næstved over tid

Dato Alle jobs som øvrige
19. september 2024 28
18. september 2024 27
17. september 2024 27
16. september 2024 28
15. september 2024 28
14. september 2024 28
13. september 2024 29
12. september 2024 28
11. september 2024 30
10. september 2024 26
9. september 2024 29
8. september 2024 28
7. september 2024 28
6. september 2024 27
5. september 2024 30
4. september 2024 29
3. september 2024 30
2. september 2024 29
1. september 2024 34
31. august 2024 38
30. august 2024 38
29. august 2024 37
28. august 2024 41
27. august 2024 42
26. august 2024 39
25. august 2024 41
24. august 2024 39
23. august 2024 41
22. august 2024 40
21. august 2024 40
20. august 2024 38