Befordringskonsulent til Præhospitalt Center

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved

Befordringskonsulent til Præhospitalt Center

Vores kollega gennem 12 år går på efterløn. Vi søger derfor ny kollega.

Vil du være med til at sikre rette befordring af Region Sjællands borgere, når de skal til/fra sygehusbehandling?

Så kan det være lige præcis dig, vi mangler i Befordringsservice til denne stilling:

I jobbet som befordringskonsulent udfører du befordringsserviceopgaver, hvor du er med til at håndtere bestillinger af siddende patientbefordringer samt laver kørselsberegninger og øvrige ad hoc opgaver.

Da du i størstedelen af din arbejdstid skal sidde i call-center-funktion med håndtering af den daglige patientbefordring, er det vigtigt, borgerne og dine samarbejdspartnere kan høre, at du smiler i telefonen. Det skal gøre sig gældende, uanset hvor hektisk dagene indimellem kan være, og om du er i gang med opkald 20 eller opkald nr. 100, for hver eneste patient er lige vigtig for os.

Præhospitalt Center er i konstant udvikling og dette gør sig også gældende for Befordringsservice. Du skal således trives med løbende udvikling og forandringer. Du skal være med til at bevare og videreføre en god feed-back-kultur, hvor audit- og kvalitetssikring går hånd i hånd med læring som et naturligt led i udførelsen af vores kerneopgave med befordring af borgeren i centrum.

Vi forventer:

  • At du har callcenter-/telefonbetjeningserfaring.

  • Erfaring fra kundeservicefunktion.

  • At du er engageret, professionel, handlekraftig og anerkendende.

  • At du har administrativ erfaring, gerne fra sundhedsvæsenet men ikke et krav.

  • At du har en smilende telefonstemme i enhver situation, og at du kan lede borgeren igennem telefonsamtalen og hele tiden holde borgerens befordringsbehov op imod gældende lovgivning – Du skal dermed også kunne bevare koncentration og fokus, selvom arbejdstempoet er højt.

  • At du er ansvarsbevidst, omhyggelig og empatisk – da dine arbejdsopgaver har stor betydning og konsekvens for den enkelte patient og også for samarbejdet med dine kollegaer.

  • At du er en god kommunikator i både skrift og tale.

  • At du er selvstændig med gode samarbejdsevner, fleksibel og pligtopfyldende.

  • At du også er mødestabil og robust.

  • At du både er fleksibel og omstillingsparat og dermed har en positiv tilgang til forandringer.

  • At du som person og kollega er udadvendt, har humor, hjælper med alle slags arbejdsopgaver, selvom det ikke nødvendigvis ”er din hylde eller din tjans”.


Vi tilbyder:

  • En spændende stilling på fuld tid.

  • Arbejdstider på alle hverdage i tidsrummet fra kl. 07.00 – 20.00 (vi har fast rul og studentermedhjælpere, som arbejder i weekender og helligdage).

  • Et veltilrettelagt intensivt introduktionsforløb.

  • Et arbejdsmiljø præget af en god, ligefrem og varm tone.

  • En spændende, travl og dynamisk organisation, som er i en rivende udvikling.

  • En performancekultur, hvor der samtidig stilles krav til, at kvalitet og mål går hånd i hånd.

  • En arbejdsplads hvor dagene ikke altid er ens, og hvor alle bidrager til et fælles mål.

  • En læringskultur med supervision og feedback på samtaler og administrative opgaver.

  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.


Er du interesseret i at vide yderligere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Befordringschef Karen Drejer, tlf. 61 92 24 57, [email protected]

Ansøgningsfrist den 25. august. Samtaler afholdes den 27. august i Præhospitalt Center, Ringstedgade 61, 13., 4700 Næstved.

Ansættelsesstart: Snarest muligt senest 1. oktober.

Om Befordringsservice

Regionen er i henhold til gældende lovgivning forpligtiget til at befordre regionens borgere, der ikke kan transportere sig selv til eks. undersøgelse eller behandling på et af regionens sygehuse, samarbejdssygehuse m.v.

I henhold til denne lovgivning, er vi ca. 25 dedikerede medarbejdere, der løser opgaver indenfor følgende fagområder:

Forskellige typer af siddende patienttransporter.

Den ikke akutte liggende patienttransport.

Beregner og udbetaler patienters ansøgninger om befordringsgodtgørelse.

Sikrer transport og ophold for patienter til højtspecialiseret behandling i udlandet.

Sikrer transport af bl.a. blod- og vævsprøver, radioaktivt jod m.m.

Pakkekørsel med hjælpemidler, når disse eks. ikke kan transporteres hjem i følge med patienten.

Covid-relaterede kørsler, både patientkørsel og pakkekørsel samt andre specialtransporter.

Ad hoc befordringsopgaver inden for gældende lovgivning.

Region Sjælland har valgt at indgå samarbejde med Movia om at løse planlægning, administration, udbud og styring af regionens patientbefordring i henhold til lov om trafikselskaber. På den baggrund er Movia vores største eksterne samarbejdspartner.

Vi har i alt omkring 425.000 patientbefordringer om året, udfører omkring 320.000 telefonsamtaler og behandler tilsvarende mængde befordringsansøgninger. Vi løser vores opgave med udgangspunkt i ”One Call Does It All”, og vores grundværdier er anerkendelse, professionalisme, engagement og handlekraft.

Om Præhospitalt Center

Præhospitalt Center har i alt ca. 130 medarbejdere, og er et virksomhedsområde på linje med hospitaler og psykiatri i Region Sjælland.

Præhospitalt Center er sat i verden for at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet indenfor akutberedskabet, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv, med borgeren i centrum. Dette på et fundament af Region Sjællands tillidsdagsorden.

Den Præhospitale Direktør sidder i Region Sjællands koncernledelse, og centeret har et selvstændigt budget på ca. 730 millioner kroner.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Næstved
  • Onsdag den 25. august 2021

Lignende jobs

  • Øvrige i Næstved

    Vil du være med til at løfte den vigtige vaccinationsopgave i [xxxxx]s vaccinationscentre? Vi søger engagerede medarbejdere, som har lyst til at deltage i regionens vaccinationsindsat..
    • Øvrige
    • Næstved
    Få mere info
  • Øvrige i Næstved

    Går du rundt med en instruktør i maven og kunne du tænke dig en hverdag, hvor du har mulighed for at styrke dine kollegers faglighed – både i undervisningslokalet og ude i bilerne? Instruktør –.
    • Øvrige
    • Næstved
    Få mere info
  • Øvrige i Vordingborg

    Platangårdens ungdomscenter søger, snarest, en engageret og kompetent kollega til at blive en del af vores spændende arbejdsfællesskab. Ansættelsen er 25 timer ugentlig, og er tidsbegrænset..
    • Øvrige
    • Vordingborg
    Få mere info
  • Øvrige i Næstved

    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 4700 Næstved
    • Øvrige
    • Næstved
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Næstved over tid

Dato Alle jobs som øvrige
5. juli 2024 29
4. juli 2024 29
3. juli 2024 26
2. juli 2024 28
1. juli 2024 26
30. juni 2024 27
29. juni 2024 27
28. juni 2024 27
27. juni 2024 26
26. juni 2024 26
25. juni 2024 26
24. juni 2024 25
23. juni 2024 26
22. juni 2024 26
21. juni 2024 27
20. juni 2024 28
19. juni 2024 29
18. juni 2024 30
17. juni 2024 31
16. juni 2024 31
15. juni 2024 31
14. juni 2024 31
13. juni 2024 31
12. juni 2024 29
11. juni 2024 31
10. juni 2024 30
9. juni 2024 26
8. juni 2024 26
7. juni 2024 27
6. juni 2024 27
5. juni 2024 24