Specialkonsulent med fokus på dataanalyse og automatisering søges

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved


Er du analytisk stærk og brænder du for dataanalyse og automatisering?
Vi søger en specialkonsulent til Præhospitalt Center, som kan analysere, afrapportere og simplificere store datamængder fra vores databaser, primært inden for driftsstyring, ledelsesinformation, økonomi, og telefoni.
Lyder det som noget for dig, så læs endelig videre!

Dine arbejdsopgaver

  • Udføre dataanalyse og behandling af rådata ved hjælp af Microsofts dataværktøjer, SQL og i særdeleshed Excel.
  • Identificere og udnytte potentialet for automatisering og optimering af kernedriften i Præhospitalt Center.
  • Samarbejde med teamkolleger og interne partnere om udvikling og drift af databaseret ledelsesinformation, herunder dashboards.
  • Udarbejde dokumentation og procesbeskrivelser.
  • Teste, evaluere og drifte automatiseringsløsninger for at sikre optimal performance og brugervenlighed.
  • Produktion af ”hyldevarer” i form af statistikker og analyser som ofte forespørges.
  • Ad hoc-opgaver, ofte med kort deadline.

Dine kompetencer

  • Stærk analytisk sans og erfaring med databehandling og rapportering.
  • Fortrolig med Microsofts dataværktøjer, Excel og gerne SQL.
  • Kendskab til BI-værktøjer som Power BI eller Targit, samt programmering i SQL og gerne VBA.
  • Evne til at arbejde selvstændigt og proaktivt opsøge behov og løsninger.
  • Gode kommunikationsfærdigheder og evne til at formidle selv komplekse problemstillinger på en let forståelig måde.

Vi tilbyder

  • En central rolle i vores data- og analyseteam, der forsyner ledelsen med relevante driftstal.
  • En arbejdsplads med et fladt hierarki og en omgangstone præget af højt humør og psykologisk tryghed, hvor alle kan komme med inputs og idéer.
  • En unik mulighed for at påvirke og styrke akutberedskabet i [xxxxx] gennem data, og dermed sikre tryghed for borgerne.
  • Dedikerede kolleger i administrationen, som med hver deres faglighed og forskellige baggrunde, bidrager til løsning af mange forskellige opgavetyper.

Mere om os
Administrationen i Præhospitalt Center består af 19 dedikerede medarbejdere, der arbejder målrettet for at sikre et stærkt og trygt akutberedskab for [xxxxx]s borgere. Vores afdeling rummer en bred vifte af fagligheder – fra ledelses- og økonomikonsulenter til special- og chefkonsulenter, med data, løn og driftsplanlægning som arbejdsområde. For os er det vigtigt med en uformel, positiv og humørfyldt omgangstone, hvor alle trygt skal kunne komme med input og idéer til løsninger af fælles problemstillinger.

Ansøgning
Hvis du kan se dig selv som en del af os og samtidig kan sætte flueben ved størstedelen af ovenstående kompetencer, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Vedlæg gerne eksempler på tidligere resultater inden for dataanalyse og automatisering.
Bliv en del af en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor vi bringer sundhedsydelserne tættere på borgerne. Vi glæder os til at høre fra dig!

Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Udvikling og Uddannelse; Administrationen samt den præhospitale forskningsenhed.

Når du arbejder i Præhospitalt Center, indgår du i et team af dygtige og passionerede kolleger. Du får en hverdag, hvor flere forskellige fagligheder arbejder for et stærkt regionalt akutberedskab – heriblandt læger, sygeplejersker, ambulancefolk og patienttransport-reddere, dispatchere samt befordringsservice. Sammen skaber vi et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og psykologisk tryghed.

Vores vigtigste opgave er at sikre [xxxxx] professionel præhospital kvalitet inden for akutberedskab, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum.

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Næstved
  • Søndag den 08. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Næstved over tid

Dato Alle jobs som øvrige
15. september 2024 28
14. september 2024 28
13. september 2024 29
12. september 2024 28
11. september 2024 30
10. september 2024 26
9. september 2024 29
8. september 2024 28
7. september 2024 28
6. september 2024 27
5. september 2024 30
4. september 2024 29
3. september 2024 30
2. september 2024 29
1. september 2024 34
31. august 2024 38
30. august 2024 38
29. august 2024 37
28. august 2024 41
27. august 2024 42
26. august 2024 39
25. august 2024 41
24. august 2024 39
23. august 2024 41
22. august 2024 40
21. august 2024 40
20. august 2024 38
19. august 2024 34
18. august 2024 33
17. august 2024 34
16. august 2024 34