Toldmedarbejder til smuglerikontrol

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nørre Alslev

Vil du være med til at forhindre ulovlig ind- og udførsel af fx narkotika, våben og større pengebeløb ved at kontrollere varer, rejsende og transportmidler? Er du robust, og kan du håndtere personer i pressede situationer på en myndig og professionel måde? Og har du samtidig en god administrativ og talmæssig forståelse? Så er du måske den, vi søger!

Målrettet og effektiv toldkontrol i tæt samspil med kolleger
I Samfundsbeskyttende Kontrol Sjælland løser vi kontrolopgaver, bl.a. ved grænsen i Rødbyhavn og Gedser. Din overordnede opgave er at beskytte borgere og samfund mod farlige og ulovlige varer. Det betyder, at du – i tæt samarbejde med dine kolleger – primært søger efter ulovlig ind- og udførsel af narkotika, doping, våben, tobak og større pengebeløb, som måtte være skjult i bagage, gods eller transportmidler.

Ud over toldkontrol ved landegrænser og i havne og transportcentre skal du færdiggøre kontrollerne administrativt, når du vender tilbage til kontoret.

I forbindelse med selve kontrollerne arbejder vi ofte tæt sammen med andre myndigheder, fx politiet og fødevaremyndighederne.

Dine opgaver vil omfatte:

  • smuglerikontrol, herunder scanninger og tydning af billeder
  • kontrol på vegne af andre myndigheder
  • vagtrapportering, herunder lettere sagsbehandling og journalisering af kontrolsager.

Nysgerrig, handlekraftig og konstruktiv
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende – den væsentligste faktor for at få succes i jobbet er din personlighed og dit store engagement. Måske er du politiuddannet og har derfor erfaring med at arbejde med mennesker i pressede situationer. Du kan også være mekaniker eller lignende og dermed kende til transportmidlers opbygning. Det kan også være, at du er kontoruddannet og har et solidt kendskab til fx varebevægelser.

Du skal kunne dokumentere både administrativ og talmæssig forståelse, da det er nødvendigt, at du kan sætte dig ind i regler, procedurer og relevant lovgivning på told- og kontrolområdet. Kendskab til røntgenudstyr eller billedtydning er også en fordel, men ikke et krav.

Vi forventer derudover, at du:

  • er nysgerrig, undersøgende og hurtig til at omstille dig fra én situation til en anden
  • er i god fysisk form, da du i kontrolsituationer skal bevæge dig rundt i eller på fx containere og skibe og løfte varer mv.
  • har en stærk psyke og kan optræde myndigt og professionelt
  • er serviceminded og formår at etablere og fastholde en konstruktiv dialog med såvel kunder som kolleger
  • kan begå dig på engelsk og tysk og måske har kendskab til fx tyrkisk, spansk, polsk eller russisk, da du ofte vil møde udenlandske rejsende.

Du skal være indstillet på at arbejde på alle tidspunkter af døgnet (i såkaldt kontinuerlig tjeneste), også i weekenden og på helligdage. Desuden er det et krav, at du har kørekort – også gerne til lastbil eller stor trailer – da vi løser opgaver på hele Sjælland.

Din læringskurve vil være stejl, og derfor skal du have lyst til at lære og turde søge sparring og hjælp. Som en del af din onboarding vil du deltage i både e-læring, sidemandsoplæring og intern undervisning.

Vi sikrer effektiv toldkontrol
Toldstyrelsen har ca. 900 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I kontrolenhederne arbejder vi hver dag på at sikre det danske samfund mod ulovlige og farlige varer og på, at virksomheder og borgere betaler den korrekte told. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.

I enheden Samfundsbeskyttende Kontrol Sjælland har vi en uhøjtidelig omgangstone, hvor vi taler med hinanden om arbejdsdagens oplevelser. Vi giver plads til, at vi hver især kan varetage opgaver selvstændigt, og samtidig er vi gode til at involvere og sparre med hinanden. Vi samarbejder tæt og løfter hele toldopgaven sammen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 9. juni 2024.

Har du spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Per Andersen på telefon 72 38 91 15 eller funktionsleder Annette Høve Nielsen på telefon 72 37 95 83, begge på hverdage kl. 8-10.

Vi forventer at holde samtaler fredag den 14. og mandag den 17. juni 2024.

Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT, da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer. Godkendelsen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af Politiets Efterretningstjeneste.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted er Herthadalvej 7, 4840 Nørre Alslev.

Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Nørre Alslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Nørre Alslev
  • Søndag den 09. juni 2024

Lignende jobs

  • Eftermarkedselev - Mercedes Benz

    Vi søger en engageret eftermarkedselev tilknyttet vores Mercedes-Benz værksted i Nykøbing Falster - gerne med opstart snarest muligt, men vi venter naturligvis også på den rette kandidat. Hos os er..
    • Øvrige
    • Nykøbing Falster
    Få mere info
  • Transport Operative - Nathold

    Skilled Worker / Semi-Skilled Worker | Full-Time | Supply Chain and Logistics Vil du være med til at sikre en mere bæredygtig fremtid? Vi leder efter dig der gerne vil være med til at sikre kv..
    • Øvrige
    • Nakskov
    Få mere info
  • Quality Role (Nightshift)

    Do you want to be part of the green transition and ensure that [xxxxx]' largest blades are produced in the best quality? Do you dream of collaborating with good, talented people, developing yourse..
    • Øvrige
    • Nakskov
    Få mere info
  • Enhedschef til nyt udslusningsfængsel i Maribo, [x...

    Vil du være med i en stærk ledelse og samtidig stå i spidsen for et helt nyt udslusningsfængsel, hvor du kan sætte dit eget hold og hvor I sammen skal arbejde hen mod, at beboerne løslades til et l..
    • Øvrige
    • Maribo
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Nørre Alslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Nørre Alslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Nørre Alslev over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1