[xxxxx] søger chef til Institution Nørre Snede

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nørre Snede

Vil du stå i spidsen for en institution med to velfungerende fængsler? Har du solid ledererfaring, solide driftsmæssige kvalifikationer og særdeles gode evner for samarbejde, forandringsledelse og kommunikation? Hvis svaret er ja, så har du nu chancen for at søge stillingen som institutionschef ved Institution Nørre Snede.

Institution Nørre Snede henhører i øjeblikket organisatorisk til kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland og består af Nørre Snede Fængsel og Møgelkær Fængsel. Der er ca. 165 ansatte i Institution Nørre Snede, herunder en chefgruppe bestående af 5 enhedschefer og 9 enhedsledere.

Dine primære opgaver er, at:

  • lede institutionen og dens enheder i forhold til udmeldte mål og rammer
  • sikre de nødvendige personaleressourcer og kompetencer samt optimal kapacitetsudnyttelse på tværs af institutionen
  • sikre et godt arbejdsmiljø - det skal være både trygt og sikkert for vore medarbejdere at gå på arbejde hver dag, og derfor er netop det sikre arbejdsmiljø en strategisk prioriteret indsats
  • understøtte og bidrage til sammenhæng på tværs af hele kriminalforsorgen men særligt i kriminalforsorgsområdet
  • facilitere samarbejde på tværs af institutionen, området og med øvrige samarbejdspartnere
  • fastholde arbejdet med fornyelse og modernisering af institutionen, således at den løbende tilpasses de krav, som følger af ændringer i sammensætningen af de indsatte, og hensynet til en både omkostningseffektiv og sikker drift
  • bidrage aktivt og fornyende ind i områdeledelsen

Du indgår i den samlede områdeledelse i kriminalforsorgsområdet og refererer til områdedirektøren for kriminalforsorgsområdet.

Kvalifikationer

Du forventes at være en sikker drifts- og ressourceleder, der også har interesse for detaljen. Samtidig er det væsentligt, at du har en solid helhedsforståelse, herunder på tværs af straffesagskæden. Institutionerne på kriminalforsorgens område skaber resultater i samarbejde, inspirerer hinanden og udnytter de kompetencer, der er samlet på områdekontoret. Det er derfor en forudsætning, at du arbejder ligeværdigt med en høj grad af gennemsigtighed i beslutningsprocesser m.v.

Du har solid ledererfaring, erfaring i distanceledelse og brede opgaveporteføljer, solide driftsmæssige og faglige kvalifikationer og generelt særdeles gode evner for samarbejde, ledelse og kommunikation.

Du skal være en stærk personaleleder, der med gennemslagskraft kan motivere og engagere. Du skal bidrage med en synlig og samlende ledelse af institutionen, hvor chefen også ses på gulvet og ude i landskabet. I det daglige skal du gå forrest i arbejdet med at udvikle og fastholde en god og attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne løbende udvikles, og opgaverne løses effektivt.

Som person skal du være robust, tillidsskabende, handlekraftig og stærk i menneskelige relationer. Du skal identifi­cere løsninger, træffe beslutninger, implementere forandringer og følge op. Du skal udstråle en inviterende og positiv autoritet, hvor begrebet ”ordentlighed” præger og karakteriserer ledelsesindsatserne. Du skal turde udfordre den eksisterende kultur og skal både kunne lede opad og nedad i et stærkt fagligt funderet miljø.

Din konkrete uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men kan f.eks. være cand.jur., cand.scient.pol., cand.polit. eller lignende. Der vil blive lagt vægt på ledelsesmæssig erfaring, gerne fra en offentlig virksomhed og fra større forandringsprojekter i en sådan. Derudover skal du evne at tilegne sig viden om og forståelse for kriminalforsorgens problemstillinger, regelsæt og funktion i den samlede straffesagskæde. Kendskab til og erfaring fra kriminalforsorgen er en fordel, men ikke et krav.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen besættes på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 2, medmindre du i forvejen er udnævnt tjenestemand. Der vil herudover blive aftalt tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer og et åremålstillæg.

Stillingen ønskes besat på åremål og ønskes besat 1. marts 2023.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Institution Nørre Snede, Nørre Snede Fængsel, Vejlevej 45, 8766 Nr. Snede. Der vil også være arbejdsdage i Møgelkær Fængsel, Møgelkærvej 15, 7130 Julsminde.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem din ansættelse.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til områdedirektør i kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland Sine Louise Iversen på telefon 7255 4012.

Du kan læse mere om kriminalforsorgens organisation og opgaver på www.kriminalforsorgen.dk.

Ansøgningen

Din ansøgning med cv, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget senest søndag den 8. januar 2023.

For allerede udnævnte tjenestemænd skal ansøgningen stiles til Dronningen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 2 og 3.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Om kriminalforsorgen

kriminalforsorgen er en del af Justitsministeriets koncern og har det overordnede ansvar for blandt andet landets fængsler, arresthuse og pensioner samt ansvaret for at føre tilsyn med prøveløsladte og betinget dømte. Endvidere har kriminalforsorgen ansvaret for at drive udrejsecentre for afviste asylansøgere. kriminalforsorgens koncern har ca. 4.500 ansatte, en stor bygningsmasse og en årlig bevilling på ca. 3,5 mia. kr.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Nørre Snede.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Nørre Snede
  • Søndag den 08. januar 2023

Lignende jobs

  • Head Chef, fuldtid, Scandic Regina

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs i køkkenet, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Head Chef på Scandic Regina. Vi ved, at du ta’r ansvar, har overblik over dit køkken og er god til at kommunikere, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • Herning
    Få mere info
  • Køkkenmontør

    [xxxxx] Bygningsservice A/SVores ydelser er i høj efterspørgsel, og vi søger derfor dygtige og selvstændige køkkenmontører til fast arbejde i Midtjylland. Hvis du brænder for montage og kan..
    • Øvrige
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Are You Our Next Foundry Worker?

    Do you want to try your hand at the craft of casting?Are you ready to contribute your hard work to a company that invests in you with a strong training program and opportunities for long-term devel..
    • Øvrige
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Electronics and Mechanics – Is This Your Calling?

    Would you like to help maintain one of Scandinavia’s largest foundries?And are you ready to contribute your professional skills to a company that invests in you with a strong training program and o..
    • Øvrige
    • Midtjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Nørre Snede

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Nørre Snede over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Nørre Snede over tid

Dato Alle jobs som øvrige
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 1
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1