Medarbejder til ekspedition og administration i toldekspeditionen i Frihavnen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordhavnen

Motiveres du af en tempofyldt arbejdsdag med en bred palet af opgaver inden for både ekspedition og administration? Arbejder du driftsorienteret, og kan du hurtigt og selvstændigt løse dine opgaver? Så er en stilling som ekspeditionsmedarbejder, der også skal løse administrative opgaver, måske noget for dig.

Spændende arbejdsopgaver med en bred kontaktflade
I toldekspeditionen kontrollerer vi, at fortoldninger sker korrekt, og ekspederer fortoldningerne i toldsystemerne. Jobbet byder på en spændende hverdag med opgaver, der har stor bevågenhed i og uden for landets grænser. Vi er med til at holde hjulene i gang i erhvervslivet og er derfor altid parate til at hjælpe virksomhederne.

Du bidrager til arbejdet i ekspeditionen, samtidig med at du hjælper enhedens leder med administrative opgaver og koordinering i en travl hverdag på tre ekspeditionssteder.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at:

  • ekspedere toldprocedurer på ekspeditionsstederne
  • varetage indledende sagsbehandling eller sende opgaver videre til behandling i Toldstyrelsens øvrige enheder
  • varetage administrative opgaver som mødebooking, udarbejdelse af referater og besvarelse af mails
  • bistå med at udarbejde oplæg og regneark i forbindelse med fx målstyring.


Du indgår i ekspeditionens vagtplan, hvilket indebærer arbejde på forskellige tidspunkter af dagen og aftenen både på hverdage, i weekender og på helligdage.

Handlekraftig med sans for koordinering og planlægning
Du har fx en handels- eller kontoruddannelse og er fortrolig med Office-pakken. Du skal have lyst til at arbejde med leverancer, styring, planlægning og administrative opgaver. Indblik i toldområdet vil være en fordel.

Handlekraftig er nøgleordet for din adfærd, da der er mange opgaver, der skal løses.

Du er:

  • udpræget serviceminded
  • nysgerrig og opsøger viden
  • struktureret og god til at koordinere og planlægge
  • stærk i skriftlig og mundtlig formidling.


Det er afgørende, at du kan tale med alle og møder mennesker i øjenhøjde. I mødet med kunderne er du altid imødekommende og positiv, og du formår at håndtere udfordrende situationer på en konstruktiv måde.

Det er en fordel, hvis du har kørekort, da enheden har ekspeditionssteder i både København og Nordsjælland.

Toldstyrelsen – din nye arbejdsplads
Toldstyrelsen har ca. 800 medarbejdere fordelt over hele landet. I toldekspeditionerne arbejder ca. 120 medarbejdere med legal varetransport.

I enheden varetager vi hver især vores opgaver med en høj grad af selvstændighed, samtidig med at vi er gode til at sparre med og involvere hinanden, når vi har brug for det. Vi har en fri tone og et godt sammenhold.

Vi arbejder hele tiden på at blive endnu bedre. Det gør vi bl.a. ved systematisk at bygge videre på den viden, som vi opsamler i kontakten med borgere og virksomheder. Du vil som ny medarbejder hurtigt opdage, at du har dygtige kolleger, der kan hjælpe dig godt i gang med opgaverne.

Ansøgning og kontakt
Send ansøgning, CV samt yderligere relevant materiale senest den 14. april 2020 via linket ’Søg stillingen’. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Marianne Lescher på tlf. 72 37 55 81 i tidsrummet 14-16. Vi forventer at holde samtaler den 23. og 24. april 2020.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Forud for ansættelsen vil der blive indhentet referencer.

Ansættelse sker under forudsætning af, at du via Politiets Efterretningstjeneste kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT (HEM), da du skal arbejde med klassificerede dokumenter og systemer.

Dit arbejdssted bliver indtil videre Frihavnen, Containervej 6, 2150 Nordhavn.

Toldstyrelsen
’Vi understøtter smidig handel på tværs af de ydre grænser og sikrer en effektiv toldkontrol’

Toldstyrelsens opgave er at sikre enkel angivelse af korrekt told og effektiv forvaltning af EU’s regelsæt på toldområdet. I samarbejde med andre myndigheder arbejder vi for at forhindre illegal import og beskytte borgere og virksomheder mod farlige eller sundhedsskadelige varer som våben og narkotika. I de kommende år har vi desuden en vigtig opgave med at modernisere og digitalisere toldområdet som fastsat i EU’s toldkodeks.

Vi løser fagligt krævende opgaver i komplekse processer. Vi skal samtidig levere et højt serviceniveau og en effektiv kontrol i alle dele af opgaven. Derfor kræver vi stærk koordinering og høj faglighed både internt og i samarbejdet med andre aktører, nationalt såvel som internationalt.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Toldstyrelsen på www.toldst.dk.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordhavnen.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Nordhavnen
  • Tirsdag den 14. april 2020

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Breakfast Manager, fuldtid, Scandic Webers

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Manager på Scandic Webers. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Erfaren konsulent med politisk tæft til SMV & Ivær...

    Fri kontakt
    Leder du efter et sted, hvor du kan få en vigtig rolle med politikudvikling, kommunikation og politisk interessevaretagelse inden for erhvervspolitik? Så har vi jobbet her i teamet for ’SMV & Iværksætteri’. SMV’er og iværksættere udgør rygraden af dansk erhvervsliv. Deres succes er Danmarks succes.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Nordhavnen

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Nordhavnen over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Nordhavnen over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 3
18. november 2024 4
17. november 2024 4
16. november 2024 4
15. november 2024 5
14. november 2024 5
13. november 2024 5
12. november 2024 5
11. november 2024 5
10. november 2024 6
9. november 2024 6
8. november 2024 6
7. november 2024 7
6. november 2024 7
5. november 2024 7
4. november 2024 7
3. november 2024 7
2. november 2024 7
1. november 2024 7
31. oktober 2024 7
30. oktober 2024 6
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 6
27. oktober 2024 5