Opsøgende medarbejder til indsatsen for borgere, som er i fare for at miste deres bolig

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

Brænder du for at gøre en forskel for mennesker i udsatte positioner, og er du stærk i samarbejde og koordinering på tværs, så er det lige dig, vi søger.

I Hillerød Kommune glæder vi os meget over, at vi nu kan styrke den opsøgende indsats med en nyoprettet stilling, så vi i endnu højere grad kan støtte borgerne i at fastholde deres bolig, mindske risikoen for udsættelse og begrænse ophold på forsorgshjem. Stillingen er organisatorisk forankret i Socialfaglig Enhed, som har til huse på Hillerød Rådhus og er myndighed på voksensocialområdet.

Oprettelsen af den nye stilling er del af et større udviklingsprojekt af kommunens boligsociale arbejde med bl.a. implementering af Housing First og et styrket samarbejde med boligselskaberne.

Vi søger dig, der er en dedikeret socialfaglig medarbejder, som kan sætte egen og andres faglighed i spil, og som trives med en hverdag med mange samarbejdspartnere. Du vil være det daglige bindeled mellem borgeren og de forskellige parter, der skal bringes i spil for at sikre koordineret og målrettet indsats for målgruppen af borgere, som er i en udsat boligsituation. Således bliver du en meget vigtig brik i den boligsociale indsats.

Med denne stilling flettes udfører- og myndighedsperspektivet tæt sammen. Vores nye kollega til den opsøgende indsats får ikke myndighedsopgaver, men vi har valgt at placere stillingen i myndighed for at sikre den vigtige sammenhæng til de forskellige instanser på rådhuset. Da stillingen og funktionen er nyoprettet vil du få en høj grad af indflydelse på, hvordan indholdet i stillingen i praksis kommer til at se ud, og vi er ikke i tvivl om, at du kommer til at gøre en stor positiv forskel for mennesker i en udsat position.

Ansvarsområder


Som opsøgende medarbejder vil du bl.a. skulle
  • Etablere kontakt til borgere i udsatte boligsituationer. Det kan f.eks. være borgere, der ikke kan betale husleje eller borgere, som boligselskabet eller andre er bekymrede for.
  • Hjælpe borgere med at få overblik over den økonomiske situation og få indgået aftaler om eventuelle huslejerestancer.
  • Hjælpe borgere med at håndtere forhold i hjemmet, der måtte stå i vejen for at kunne fastholde boligen, f.eks. misligehold, lugtgener mv.
  • Samarbejde tæt med bl.a. boligselskaber, fogedretten, politiet samt forskellige kommunale tilbud og myndighedssektioner.
  • Facilitere møder mellem borger, boligselskab og forskellige dele af kommunen.

Om dig


Vi søger dig, der synes, det er spændende at arbejde for, at vi i fællesskab kan få det næsten umulige til at ske, hvor andre måske ville opgive på forhånd.

Derudover vægter vi, at du
  • Har meget stærke kommunikative evner og et veludviklet samarbejdsgen.
  • I et respektfuldt samarbejde med borgeren arbejder målrettet for at omsætte håb, ønsker og drømme til konkrete forandringer.
  • Er initiativrig, vedholdende og i stand til at arbejde selvstændigt.
  • Besidder evnen til at være struktureret og kunne prioritere i en travl hverdag.


Det en også fordel, hvis du har erfaring med at samarbejde med boligselskaber, fogedretten og relevante myndigheder.

Vi forestiller os, at du har en socialfaglig uddannelsesbaggrund, og vi ser frem til at høre, hvilke relevante erfaringer og kompetencer du kan bringe i spil i netop denne stilling.

Det kan du forvente, når du starter i Socialfaglig Enhed


Når du starter hos os, tager vi imod dig med et gennemarbejdet introduktionsprogram, som vi tilpasser den baggrund, som du kommer med.
På Rådhuset sidder vi i storrumskontor og har samtidig adgang til flexrum, hvor man kan fordybe sig. En stor del af dine opgaver vil dog ligge ude hos borgerne.

Som en del af dine arbejdsopgaver er der en del transport. Derfor ser vi gerne, at du har kørekort. Hillerød Kommune har biler til rådighed, så vi forventer ikke, at du benytter egen bil.

Vi glæder os til at høre fra dig - og vi glæder os endnu mere til at skabe en stærk og meningsfuld indsats for borgere i en udsat boligsituation.

Løn og ansættelse


Lønnen forhandles med den relevante faglige organisation efter principperne i Ny Løn og dine kvalifikationer.

Vil du vide mere?


Hvis du vil høre mere om stillingen og om Socialfaglig Enhed, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Ann-Sofie Enemark, telefon 72 32 33 40 eller mail: [email protected].

Tiltrædelse


Den 1. april 2024.

Ansøgningsfrist


Fredag den 23. februar 2024 kl. 9.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 27. februar 2024.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 19.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Nordsjælland
  • Fredag den 23. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. december 2024 507
22. december 2024 508
21. december 2024 511
20. december 2024 516
19. december 2024 472
18. december 2024 449
17. december 2024 433
16. december 2024 404
15. december 2024 403
14. december 2024 408
13. december 2024 415
12. december 2024 396
11. december 2024 395
10. december 2024 393
9. december 2024 392
8. december 2024 393
7. december 2024 398
6. december 2024 400
5. december 2024 387
4. december 2024 392
3. december 2024 387
2. december 2024 373
1. december 2024 403
30. november 2024 408
29. november 2024 423
28. november 2024 410
27. november 2024 398
26. november 2024 390
25. november 2024 383
24. november 2024 402
23. november 2024 403