Konsulent til Skoleafdelingen og specialområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

Har du lyst til at arbejde med forvaltningen af specialområdet og være tovholder på en udviklingsproces for samarbejdet og tilsynet med behandlings- og specialundervisningstilbud?
Motiveres du af at skabe de bedst mulige betingelser for børn og unges deltagelsesmuligheder?
Og har du et ønske om at arbejde i en skoleforvaltning med fagligt engagerede kolleger og en åben læringskultur? Så søg denne spændende stilling.

Skoleafdelingen søger en konsulent med kompetencer til at træde ind i forvaltningens opgaver med at understøtte og udvikle specialområdet i Hillerød kommune. En konsulent der besidder generalistkompetencer og evnen til at inddrage forskellige faglige profiler i arbejdet med opgaveløsningen.

Opgaverne inden for specialområdet løses ofte på tværs af Skoleafdelingen og afdelingen Familier og Sundhed. Du vil derfor arbejde med opgaver, der er forankret i begge afdelinger.

Dine opgaver


Du vil blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor ansvaret for opgaverne bliver delt, og hvor vi står sammen om at sikre god kvalitet i vores løsninger.

Du skal fortsætte vores nuværende arbejde med at udarbejde nye strukturer og arbejdsgange for samarbejdet med behandlings- og specialundervisningstilbud i Hillerød kommune, herunder ift.:
  • arbejdet med kvalitetsaftaler
  • strukturer og arbejdsgange for årlige tilsyn med skolerne
  • rammer for samarbejdet om kvalitet for behandlings- og specialundervisningstilbuddene.

Herudover vil der i din portefølje være en bred vifte af opgaver inden for forvaltningen af specialområdet. Du skal blandt andet samle og udarbejde skriftlige svar på borgerhenvendelser og understøtte visitationsprocesser og arbejdet med at sikre den gode kvalitet i de specialtilbud, der ligger i Hillerød kommune.

Din profil


  • Du er bekendt med betydningen af at arbejde inden for rammerne af et givet lovgivningsområde og formår at løse opgaver med blik for den lovgivning, de er rammesat i.
  • Du har kompetencer til at styre processer, forløb og møder, så der er relevant inddragelse af interessenter og tydelig progression i opgaveløsningen.
  • Du har skriftlige kompetencer, der kan sættes i spil i både indgåelsen af formelle aftaler og svar til borgere. Andre vil sige, at du er klar og tydelig i din kommunikation, og at du har en skarp pen.
  • Du skal kunne arbejde analytisk og grundigt og samtidig være proaktiv og have fokus på fremdrift og kunne bevare overblikket.
  • Du forstår at trække i de rette samarbejdstråde, og du kan arbejde med at sætte og overholde deadlines.
  • Du har forståelse for, hvad det betyder at arbejde i en politisk styret organisation.
  • Du er bekendt med specialområdet eller er motiveret for at sætte dig ind i dette.

Om Skoleafdelingen og Hillerød kommunes skolevæsen


Skoleafdelingen er en ambitiøs afdeling med flere forskellige fagligheder og baggrunde, som betyder, at vi til sammen dækker administrative opgaver, opgaver med økonomi, fysisk kapacitet samt skolefaglige drifts- og udviklingsopgaver, der retter sig direkte imod at understøtte vores syv distriktsskoler, to specialskoler ungdomsskolen, sygehusundervisning og Ungdommens Uddannelsesvejledning (samarbejde i KUI).

Skolevæsenet er dialog- og netværksorientereret, hvor de decentrale enheder og Skoleafdelingen udgør et fælles skolevæsen bundet sammen af politikker, fælles indsatsområder, netværk og kompetenceudvikling, og hvor den enkelte skole inkl. HFO har et lokalt råderum. Fælles udviklingstiltag bliver typisk formuleret i arbejdsgrupper og dialogfora, hvor formålet er at få flest mulige perspektiver med og sikre ejerskab, engagement og fælles ansvarlighed.

Du kan se vores politikker, strategier og handleplaner HER.

Skoleafdelingen har til huse i et åbent kontor på Hillerød rådhus, hvor vi har mange af vores dygtige samarbejdspartnere omkring os.

I vores afdeling har vi et stærkt og udviklende arbejdsmiljø, hvor vi arbejder systematisk med motivation, psykologisk tryghed, sparring og videndeling. Vi værdsætter humor, et glimt i øjet, og vi fejrer vores succeser og taler åbent om vores udfordringer i en samarbejds- og feedbackkultur, hvor vi spiller hinanden gode og byder fejl velkommen som læringspotentiale.

I Skoleafdelingen kan vi derfor tilbyde dig faglig sparring og udvikling, at blive en del af et fagligt stærkt team med gode kollegaer og et velfungerende teamsamarbejde samt stor fleksibilitet i dit arbejde.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Løn og ansættelsesforhold


Stillingen er på fuld tid, og startdato er den 1. august 2024. Løn aftales i henhold til overenskomst og reglerne om lokal løndannelse.

Frist


Der er frist for ansøgninger onsdag den 18. juni. Samtalerne forventes gennemført den 21. juni.

Spørgsmål


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder for specialområdet og sprog, Louise Mørch, på telefon 72 32 54 25 eller souschef i Skoleafdelingen, Carsten Røpke Olfert, på telefon 72 32 54 23.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 14.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Nordsjælland
  • Tirsdag den 18. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. december 2024 507
22. december 2024 508
21. december 2024 511
20. december 2024 516
19. december 2024 472
18. december 2024 449
17. december 2024 433
16. december 2024 404
15. december 2024 403
14. december 2024 408
13. december 2024 415
12. december 2024 396
11. december 2024 395
10. december 2024 393
9. december 2024 392
8. december 2024 393
7. december 2024 398
6. december 2024 400
5. december 2024 387
4. december 2024 392
3. december 2024 387
2. december 2024 373
1. december 2024 403
30. november 2024 408
29. november 2024 423
28. november 2024 410
27. november 2024 398
26. november 2024 390
25. november 2024 383
24. november 2024 402
23. november 2024 403