Studiejob - politisk interessevaretagelse og projektarbejde i Landdistrikternes Fællesråd

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - Odder

Studentermedhjælper til politisk interessevaretagelse og projektarbejde i Landdistrikternes Fællesråd

Motiveres du ved tanken om at prøve kræfter i en interesseorganisation med politik og landdistriktsudvikling som omdrejningspunkt? Kan du arbejde både praktisk og teoretisk med et bredt sagsområde? Og trives du i en arbejdshverdag, hvor du skal begå dig i mange forskellige sammenhænge – fra små lokalsamfund til ministerier og styrelser?

Landdistrikternes Fællesråd søger en engageret og dygtig studentermedhjælper til politisk betjening og projektarbejde med forventet tiltrædelse 1. februar 2022.

Med ikke mindre end 55 kommuner, fire regioner og en lang række organisationer, foreninger og lokalråd repræsenterer Landdistrikternes Fællesråd en bred medlemsskare. Som studentermedhjælper i Landdistrikternes Fællesråd vil du indgå i et mindre sekretariat med stor agilitet og højt til loftet, og du vil derfor have god mulighed for at sætte dit eget præg på dine arbejdsopgaver.

Vi tilbyder

Landdistrikternes Fællesråd er en organisation, der kommunikerer direkte med folketingsmedlemmer, ministre, embedsmænd, kommuner og regioner. Vi starter debatter, arrangerer høringer, konferencer og sætter dagsordenen i medierne på landdistriktsområdet. Tilmed er vi national sparringspartner for centraladministrationen og Folketinget.

I det nye år skal Landdistrikternes Fællesråd nedsætte et projektsekretariat til håndtering af et projekt om frilandsbyer, som et bredt politisk flertal har vedtaget. En del af dine opgaver vil derfor være at bistå projektet med bl.a. indsamling af interessetilkendegivelser fra landsbyer og småøer, kvalificering af henvendelserne m.v.

Derudover vil dine typiske opgaver også bestå af:

  • Projekter, konferencer og arrangementer – f.eks. hjælpe til i koordinering af Folkemødet 2022, organisationens årsmøde og landdistriktsforskningens dag.
  • Analysearbejde – f.eks. udarbejdelse af spørgeskemaer, udførelse af interview, let databearbejdning og baggrundsresearch.
  • Politisk betjening – f.eks. understøttende arbejde for den politiske bestyrelse og sekretariatet, herunder udarbejdelse af notater og høringssvar.
  • Forefaldende kommunikationsopgaver – f.eks. bistå i udarbejdelse af pressemeddelelser, SoMe-opslag og opdatering af informationer på hjemmeside.

Dine kvalifikationer

Du skal trives godt i en omskiftelig hverdag, hvor tingene kan gå stærkt, og hvor der er mange bolde i luften på én gang. Vi lægger vægt på, at du er struktureret, ansvarsbevidst og udadvendt.

Derudover ser vi også gerne, at du:

  • Som minimum er bachelorstuderende på en relevant uddannelse som f.eks. statskundskab, politik og økonomi, politik og administration
  • Har analytisk sans og er en god skriftlig formidler
  • Let kan overskue mange sagsområder og hurtigt kan sætte dig ind i nyt stof og videreformidle de mest centrale pointer
  • Har gåpåmod og motiveres af at tale med mange forskellige mennesker
  • Har politisk tæft og interesse for, hvad der rører sig politisk

Det praktiske

Der er tale om en stilling som studentermedhjælper på 10-15 timer ugentligt. Vi har kontor i Odder, og Letbanen stopper lige ude foran kontoret. Der vil også være mulighed for hjemmearbejdsdage for at tage hensyn til dine studieaktiviteter.

Løn- og ansættelsesvilkår vil ske i henhold til kvalifikationer. Forventet tiltrædelse den 1. februar 2022.

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning, CV og karakterer snarest muligt til [email protected] og senest den 15. januar 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte public affairs konsulent Signe Lauge Bach på [email protected], tlf. +45 53 85 01 27 eller sekretariatschef Rasmus Katholm på [email protected], tlf. +45 29 72 53 54.

Landdistrikternes Fællesråd opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Odder.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Odder
  • Lørdag den 15. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Odder

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Odder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Odder over tid

Dato Alle jobs som øvrige
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 2
11. november 2024 2
10. november 2024 2
9. november 2024 2
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 3
5. november 2024 3
4. november 2024 3
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 4
28. oktober 2024 3
27. oktober 2024 3
26. oktober 2024 3
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 3