Universitetspraktikant med sans for data og analyse til Social- og Boligstyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Praktik - Odense

Trives du i et stærkt fagligt miljø? Er du en haj til at jonglere med data? Interesserer du dig for at skabe ny viden til gavn for den offentlige sektor i Danmark gennem analyser af høj kvalitet og knivskarp formidling? Vil du anvende det, du lærer på studiet, og styrke din profil endnu mere? Så kan det være dig, vi søger som universitetspraktikant i Data og Analyse.

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde spændende og studierelevante opgaver på et område, der er højt prioriteret både i kommunerne og i Social- og Boligministeriet. Du vil komme til at bidrage til flere forskellige projekter og stifte bekendtskab med Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, der er et beregningsværktøj til at belyse de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser.

Dine vigtigste opgaver
Vi har mange og forskelligartede opgaver, og dine konkrete opgaver definerer vi sammen med dig, inden du starter. Som praktikant i Data og Analyse vil du fx komme til at arbejde med:

  • at bidrage til videreudviklingen af Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM
  • at gennemføre økonomiske analyser med udgangspunkt i registerdata og data fra konkrete indsatser
  • at bidrage til målgruppeanalyser og beregninger af økonomiske potentialer
  • at bidrage til udbredelsen af sociale investeringer bl.a. gennem en større konference i efteråret
  • opgaver, som vi løser i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond og andre samarbejdspartnere
  • at formidle analyseresultater såvel internt som eksternt
  • at indgå i projekter i tværfaglige miljøer med flere interessenter

Din profil
Vi forestiller os, at du læser økonomi, statskundskab, folkesundhedsvidenskab eller lignede på kandidatdelen, og har interesse for at prøve teorien af i praksis.

Vi lægger særligt vægt på, at du har evner til eller erfaring med et eller flere af nedenstående punkter:

  • at gennemføre kvantitative analyser gerne med udgangspunkt i store datasæt fx registerdata
  • at formidle kvantitative resultater klart og forståeligt
  • at behandle data i Excel, SAS, Stata, R eller lignende statistikprogrammer
  • at formidle analyseresultater – også til dem, der ikke har samme faglige baggrund som dig

Desuden lægger vi vægt på, at du …

  • har et godt humør
  • har mod på at prøve opgaver, som du ikke tidligere har stiftet bekendtskab med
  • er nysgerrig på at arbejde med data på det sociale område.

Vores team
Du vil indgå i vores tværgående sekretariat på 6 personer, hvor arbejdet med sociale investeringer, Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, og [xxxxx] forankret. [xxxxx] vores vidensplatform, hvor vi formidler data og aktuel socialfaglig viden. Vi løser opgaverne i tæt samarbejde med især vores dygtige kollegaer i de tre teams, Team Registerdata og –analyse, Team Praksisanalyse og Team Datavarehus og BI, der alle hører til samme kontor som os. Du vil blive en del af et stærkt miljø, der arbejder på tværs af fagligheder, og hvor ambitioner og høj kvalitet i opgaveløsningerne går hånd i hånd med kollegial sparring og en uhøjtidelig omgangsform. Vi har god erfaring med at have praktikanter ifm. studieforløb – og flere i kontoret er startet som praktikant.

Du får tilknyttet en faglig vejleder, som vil støtte dig i arbejdsopgaverne og hjælpe dig godt ind i en hverdag hos os. Vi har et godt og imødekommende miljø og vores 10 studentermedhjælpere fra forskellige studieretninger står også klar til at byde dig velkommen.

Om Data og Analyse
Data og Analyse er et tværgående videns- og udviklingskontor i Social- og Boligstyrelsen med en væsentlig opgave i realiseringen af Social- og Boligministeriets strategi for udvikling af sociale indsatser og yder i den forbindelse bl.a. metodisk rådgivning. Data og Analyse medvirker desuden til at belyse effekten af og de økonomiske konsekvenser ved sociale indsatser og stiller relevante metodiske redskaber til rådighed for kommunerne. Vi tilbyder fleksible vilkår med mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale. Vi har kontor centralt i Odense.

Ansættelsesvilkår
Praktikstillingen er ulønnet, men meritgivende. Praktikperioden ligger i efterårssemesteret 2025, dvs. som udgangspunkt fra september til december 2025, afhængig af hvad der passer ind i din kandidatuddannelse. Praktikstillingen er som udgangspunkt på fuldtid (37 timer om ugen), men det er muligt at tilpasse timeantallet samt længden på praktikken ift. dit studie.

Stillingens ansættelsesområde er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social- og Boligstyrelsen, Odense.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside [xxxxx] Der er ansøgningsfrist den 2. april 2025.

Vi afholder samtaler den 8. april 2025.

Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen og Social- og Boligstyrelsen ved at kontakte specialkonsulent Kirstine Boye Petersen på e-mail [xxxxx] eller på tlf. [xxxxx]og/eller chefkonsulent Tine Hjernø Lesner på e-mail [xxxxx] eller tlf. [xxxxx]. Du kan læse mere om Social- og Boligstyrelsen på [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense

Jobbet er oprettet på vores service den 13.2.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Odense
  • Onsdag den 02. april 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Odense

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Odense over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Odense.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som øvrige i Odense over tid

Dato Alle jobs som øvrige
22. april 2025 245
21. april 2025 259
20. april 2025 259
19. april 2025 259
18. april 2025 260
17. april 2025 257
16. april 2025 259
15. april 2025 251
14. april 2025 248
13. april 2025 251
12. april 2025 250
11. april 2025 249
10. april 2025 238
9. april 2025 241
8. april 2025 238
7. april 2025 231
6. april 2025 230
5. april 2025 230
4. april 2025 230
3. april 2025 233
2. april 2025 232
1. april 2025 231
31. marts 2025 236
30. marts 2025 249
29. marts 2025 245
28. marts 2025 240
27. marts 2025 245
26. marts 2025 248
25. marts 2025 251
24. marts 2025 244
23. marts 2025 244