EHS Senior Specialist

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Østjylland

EHS Senior Specialist

Vil du være med til at styrke, udvikle og opfylde vores strategiske ambition om at skabe en stærk kultur omkring sikkerhed, miljø og arbejdsmiljø på Palsgaard, og har du viljen og evnerne til at implementere tiltag i tæt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere? Så er du måske vores nye EHS Senior Specialist.

Vi har reorganiseret vores QEHS afdeling og ønsker fremadrettet fokus på at styrke afdelingens tværfaglighed på tværs af alle områder indenfor en global QEHS afdeling. Afdelingen er en global funktion, der yder support til virksomhedens globale datterselskaber, dog med hovedvægt af opgaver relateret til Palsgaard DK. Som afdeling har vi det overordnede ansvar for drift og udvikling af vores globale kvalitetsledelsessystem, som vi arbejder på også skal omfatte de øvrige QEHS/ CSR aktiviteter og sikre ensartet niveau på vores produktionsvirksomheder som ud over Danmark tæller Malaysia, Holland, Brasilien, Kina og Mexico.

Palsgaard står overfor en større udvidelse af vores produktion, idet vi gennem de kommende år fordobler vores produktionskapacitet. Du vil derfor blive involveret i en spændende udvikling med store projekter, som kræver fremsynede løsningsforslag fra QEHS afdelingen.

Om stillingen:

Som EHS Senior Specialist får du det ansvar for miljø og arbejdsmiljø på Palsgaard DK samt global support til vores datterselskaber. Herunder bliver du bl.a. ansvarlig for etablering og implementering af et miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem ud fra relevante standarder.

Stillingen har reference til den globale QEHS Manager, og du vil indgå i et tværfagligt QEHS/CSR team på 7 kolleger, hvor der er forskellige specialistprofiler, men med et stærkt sigte på en høj grad af tværfaglig sparring.

Vi lægger stor vægt på, at du kommer med en fyldt EHS 'værktøjskasse' fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed, og at du kan omsætte strategi og mål til operationelle tiltag. Hvis du har kendskab til projektledelse samt integration af kvalitet og EHS i ledelsessystemer vil det være en fordel. Ligeledes ser vi det som en fordel, hvis du har kendskab til CSR standarder som SEDEX og GRI.

Dine primære arbejdsområder vil derudover være:

  • Arbejdsmiljøkoordinator med ansvar for arbejdsmiljøorganisationen og kontakt til arbejdstilsynet
  • Ansvarlig for brandberedskab, herunder sikring af ATEX installationer
  • Ansvarlig for overholdelse af relevante love og branchekrav, herunder bidrage til ansøgninger om relevante tilladelser
  • Bidrage til opnåelse af strategiske CSR mål gennem udvikling af miljø- og arbejdsmiljøstrategier, målsætninger samt opfølgning herpå
  • Ansvarlig for sikkerhedsrundering
  • Bidrage til en stærk sikkerhedskultur, herunder opfølgning på nærvedhændelser og implementering af korrigerende handlinger
  • Bidrage til uddannelse og træning af medarbejdere, herunder medvirke ved udvikling af vores QEHS kurser
  • Bidrage til integration af miljø/arbejdsmiljøledelse i vores ledelsessystem
  • Bistå ved udarbejdelse og kommunikation af globale politikker og procedurer
  • Bidrage til QEHS løsninger i optimerings- og byggeprojekter med en rolle som facilitator, projektleder eller specialist.

Kandidatprofil:

Vi forventer, at du som kommende EHS Senior Specialist kommer med en produktionsteknisk uddannelse som f.eks. kemiingeniør, maskiningeniør eller maskinmester, og at du har min. 3-5 års erfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed.

Du har erfaring med arbejdsmiljø, energi- og miljøledelsessystemer, eksempelvis OHSAS18000/ISO 45000, ISO 14000 og ISO 50000, og hvis du har kendskab til hygiejnekrav i fødevareindustrien, ser vi det som en fordel.

Vi vægter et godt arbejdsmiljø og forventer, at du er en stærk teamplayer, der har fokus på samarbejde og vidensdeling med dine kolleger, samtidig med at du kan varetage og drive opgaver selvstændigt og struktureret.

Du har et stærkt resultatfokus, og du evner at omsætte strategi til operationelle mål, implementere dem og følge op.

Vi forventer, at vores kommende kollegaer besidder en positiv tilgang til opgaverne, er god til at kommunikere på alle niveauer, samt kan trives i et driftsmiljø, hvor hensynet til produktionen kommer i første række.

Da vi er en international virksomhed, kræver stillingen, at du kan kommunikere på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.

Sidst men ikke mindst forventer vi, at du kan identificere dig med vores værdisæt omkring ansvarlighed, engagement og loyalitet i din måde at arbejde på.

Som medarbejder på Palsgaard kan vi tilbyde dig:

  • Et job i en ekspanderende virksomhed med mange spændende udfordringer
  • Et job i et internationalt miljø med kunder og kolleger over hele verden
  • Et job i et socialt velfungerende miljø med en familiær atmosfære/uformelt miljø
  • Et job med gode arbejdsforhold og udviklingsmuligheder
  • Et job med overskudsdeling via ekstra pensionsordning samt en ekstra 7. friuge
  • Og meget mere…

Ansøgningsfrist & kontakt:

Lyder det interessant for dig? I så fald ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV senest den 21. juni 2020. Første samtaler forventes afholdt den 22. og 23. juni og anden samtaler forventes afholdt kort derefter.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, så er du velkommen til at kontakte Global QEHS Manager Helle Skjold, tlf. 4064 0161 (i uge 25 kan Helle kontaktes via sms og efterfølgende tilbagekald).

Om Palsgaard

Palsgaard A/S er en international virksomhed, og vi erverdens eneste full-service emulgator- og stabilisator virksomhed der udvikler bæredygtigt producerede ingredienser med specialiserede egenskaber til fødevareindustrien og nonfood.

Vi opfandt emulgatoren til fødevarer for 100 år siden, og vi er stadig førende inden for udviklingen af emulgatorer og stabilisatorer.

Vi er stolte af at være den første virksomhed i branchen, der opnår CO2-neutralproduktion, og alle vores emulgatorer og stabilisatorer bliver nu fremstillet på CO2-neutrale fabrikker på globalt plan.

Markedsføring af produkter sker globalt via et netværk af datterselskaber, joint ventures og agenter.Palsgaard A/S indgår sammen med datterselskaber og andre virksomheder i udlandet i den selvejende institution Schou-Fondet på godset Palsgaard ved Juelsminde mellem Horsens og Vejle.

Palsgaard virksomhederne har i Danmark ca. 330 medarbejdere og ca. 220 medarbejdere fordelt globalt i datterselskaber.

Palsgaard A/S, Palsgaardvej 10, 7130 Juelsminde, Tel: 7682 7682, www.Palsgaard.com,


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Østjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 4.6.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Østjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Østjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Østjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Østjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Østjylland over tid

Dato Alle jobs som øvrige
28. december 2024 567
27. december 2024 572
26. december 2024 576
25. december 2024 575
24. december 2024 584
23. december 2024 580
22. december 2024 581
21. december 2024 584
20. december 2024 567
19. december 2024 545
18. december 2024 536
17. december 2024 530
16. december 2024 540
15. december 2024 555
14. december 2024 563
13. december 2024 580
12. december 2024 553
11. december 2024 553
10. december 2024 549
9. december 2024 539
8. december 2024 547
7. december 2024 553
6. december 2024 560
5. december 2024 554
4. december 2024 547
3. december 2024 534
2. december 2024 506
1. december 2024 522
30. november 2024 530
29. november 2024 541
28. november 2024 553