Fuldmægtig søges til team Taxi og vejtransporttilladelser

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ribe

Færdselsstyrelsen søger en jurist med interesse for sagsbehandling til taxiområdet

Vil du være med til at løse opgaver, der har stor betydning for taxibranchen? Trives du i en travl hverdag med masser af juridiske udfordringer? Brænder du for at yde en god service til borgere og virksomheder? Så er du måske vores nye kollega i team Taxi.

Om stillingen

Taxiområdet blev centraliseret ved Færdselsstyrelsen i 2018, og området blev liberaliseret. Færdselsstyrelsen udsteder tilladelser til taxivognmænd og kørselskontorer, ligesom styrelsen fører tilsyn med at de vilkår, der er gældende for tilladelserne, er overholdt.

Vi er så småt gået i gang med at føre tilsyn med de vognmænd og kørselskontorer, som har tilladelse til at drive taxivirksomhed, men vi mangler fortsat en kollega, som vil arbejde med udvikling af processer, sagsbehandling samt understøttelse af teamets administrative medarbejdere på området.

Opgaverne vil primært bestå af almindelig juridisk sagsbehandling og understøttelse i forhold til de konkrete ansøgnings- og tilsynssager. Du du vil også – alt efter erfaring – kunne få opgaver inden for området generelt, herunder departements- og ministerbetjening, hvor der f.eks. skal udarbejdes udkast til ministersvar, baggrundsnotater mv. Derudover vil der være tale om udviklingsopgaver samt faglige bidrage til regelarbejdet på området.

Team Taxi

Teamet har 19 medarbejdere, som består af jurister, administrative medarbejdere og tilsynsførende inspektører.

I team Taxi administrerer vi taxiloven, og vi godkender og fører tilsyn med chauffører, vognmænd og kørselskontorer. Herudover har vi også en opgave med at føre tilsyn med en række tilladelsesindehavere, som er godkendt efter den tidligere taxilov. Foruden taxiområdet varetager teamet også opgaver inden for kvalifikationsuddannelsesområdet, hvor vi godkender og fører tilsyn med uddannelsessteder, der udbyder kvalifikationskurser til chauffører og vognmænd på hele vejtransportområdet.

Teamet har sin egen teamleder, som du vil referere til, og teamet indgår i kontorchefområdet Køretøjsteknik og anvendelse, som foruden team Taxi også omfatter team Køretøjsteknik samt team Klima og ny mobilitet.

Dine kvalifikationer

Vi forventer at du:

  • Er cand.jur. eller cand.merc. jur. - gerne med stærk forvaltningsretlig profil
  • Har erfaring med eller interesse for sagsbehandling og departements- og ministerbetjening
  • Har erfaring fra eller lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
  • Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
  • Evner at omsætte jura til et letforståeligt sprog
  • Kan arbejde struktureret, selvstændigt og med sans for detaljen
  • Evner at have flere bolde i luften af gangen og er god til at prioritere
  • Værdsætter samarbejde på tværs af fagligheder

Derudover ønsker vi os en kollega, som:

  • Har ambitioner og lyst til faglig udvikling
  • Ser muligheder i opgaveløsningen, selvom der ikke nødvendigvis findes en manual
  • Trives i samarbejde og dialog med borgere og kollegaer i en dynamisk organisation i udvikling
  • Ikke er bleg for en god faglig diskussion og gerne bringer egne kompetencer og ideer i spil, samt ønsker at lære fra sig
  • Sætter pris på et socialt og uformelt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesforhold

Der er tale om en fuldtidsstilling med 37 timer om ugen, og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse 1. april 2024 eller snarest muligt herefter.

Ansættelsesstedet vil være Færdselsstyrelsens hovedsæde i Ribe, men du vil opleve, at vi har en fleksibel tilgang til arbejdstid- og sted. Det er derfor helt naturligt for os at gøre brug af hjemmearbejde, når dette kan forenes med opgaverne, ligesom der i et vist omfang kan være mulighed for at arbejde fra andre lokationer.

Yderligere information

Hvis du vil høre mere om stillingerne er du meget velkommen til at kontakte teamleder Natasja Gam Mejdal på tlf. nr. 4187 1763. Send gerne en sms, så ringer Natasja tilbage til dig.

Ansøgning

Hvis du er interesseret i stillingen, beder vi dig sende ansøgning sammen med CV og anden relevant dokumentation elektronisk via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal senest 24. januar 2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 5.

Der vil blive indhentet referencer og straffeattest som led i ansættelsesforløbet

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Ribe.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Ribe
  • Onsdag den 24. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Ribe

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Ribe over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Ribe over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 2
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 5
23. november 2024 5