Studentermedhjælper til boligsocial indsats (tidsbegrænset, 10 timer ugentligt)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - Roskilde


Kan du skabe bro mellem børn og unge i vores boligområder og det lokale idræts- og foreningsliv?

Vi søger to iderige igangsættere, der med få redskaber og sportsudstyr kan vise børn og unge fra vores boligområder, hvad sport og foreningsliv kan gøre for børn og unges følelse af at være gode til noget alene og i fællesskab med andre.

Boligselskabet Sjælland søger to studentermedhjælpere til en tidsbegrænset stilling, som løber til udgangen af år 2021. Stillingen er tilknyttet den boligsociale helhedsplan i Roskilde, som har kontor i Æblehaven i Roskilde. Lige ved kontoret ligger idrætsbiblioteket, der er et utraditionelt bibliotek, hvor bøgerne er skiftet ud med alle tænkelige idræts – og legeredskaber, som børn og unge kan låne. Idrætsbiblioteket er også udgangspunkt for flere arrangementer og sportsaktiviteter på de lækre udearealer med masser af udstyr, multibane m.v.

Den boligsociale helhedsplan dækker dog flere andre boligområder i Roskilde. For at komme ud med aktiviteter til disse boligområder har vi etableret ’Det rullende Idrætsbibliotek’. En Christianiacykel fyldt til randen med sportsudstyr, som giver gode forudsætninger for at igangsætte aktiviteter i boligområderne Ringparken, Parkvænget, Hedeboparken m.fl.

En boligsocial helhedsplan er en 4årig indsats i almene boligområder, der har til formål at skabe tryghed og trivsel blandt beboerne og give beboerne i områderne gode forudsætninger for at få fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet gennem indsatser, der er målrettet beskæftigelse, uddannelse, kriminalitetsforebyggelse og integration.

Kort om stillingen

Du bliver tilknyttet den boligsociale medarbejder, Jakob, som har brobygning til fritid- og foreningslivet som sin hovedopgave.

Sammen med Jakob og en anden studentermedhjælper skal du understøtte brobygning mellem vores børn og unge og fritids- og foreningslivet i Roskilde. I den forbindelse skal du være opsøgende på de børn og unge, der deltager i vores Get2Sport aktiviteter, med henblik på at få dem meldt ind i en forening eller et fritidstilbud.

Du vil indgå i en stærkt engageret gruppe med forskellige fagligheder inden for socialt arbejde og projektarbejde.

Du vil sammen med den anden studentermedhjælper få ansvar for, at der sammen med de lokale foreninger og klubber, som vi samarbejder med, arrangeres aktiviteter i regi af det rullende idrætsbibliotek. Ligesom I vil få ansvaret for driften af det rullende idrætsbibliotek.

Du vil ligeledes også indgå i organisering af aktiviteter i Idrætsbiblioteket og i bemanding af dette. Idrætsbiblioteket har fra april til oktober åben tirsdag og torsdag eftermiddag til tidlig aften. I enkelte weekender vil der være behov for, at du skal stå til rådighed, når hold fra boligområderne deltager i stævner i forskellige sportsgrene.

Vi aftaler sammen i teamet, hvordan vi bedst løser bemanding af såvel idrætsbiblioteket som det rullende idrætsbibliotek.

Der vil løbende være andre opgaver som deltagelse i arrangementer, fest m.v., som vi organiserer for og med områdets beboere.

Kvalifikationer

  • Du er i gang med en ungdomsuddannelse, mellemlang eller videregående uddannelse.
  • Du er vant til at arbejde med børn og unge, enten som frivillig i en forening eller som en del af din uddannelse.
  • Du er en iderig igangsætter, der formår at lave lege og sportsaktiviteter, der kan tiltrække og fastholde børn/unge til Idrætsbiblioteket.
  • Du har gerne erfaring med børn og unge, der er i en udsat livssituation, og er god til at danne relationer
  • Du arbejder systematisk og grundigt, og formår selvstændigt at løse dine opgaver
  • Du er fleksibel og kan arbejde eftermiddag, aften og weekend

Ansættelsesvilkår

  • Ansættelsen er 10 timer pr. uge til udgangen af år 2021. (Der kan blive mulighed for fortsættelse som studentermedhjælper fra 1. januar 2022 i regi af den boligsociale helhedsplan i Roskilde)
  • Arbejdstiden vil primært være eftermiddags- og tidlige aftentimer, samt 1-2 weekenddage pr. måned.

Henvendelse

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Jakob Murning på telefon 24 48 25 39.

Ansøgningsfristen er den 2. juli 2021. Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os ret til at ansætte inden ansøgningsfristens udløb, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Roskilde
  • Torsdag den 01. juli 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som øvrige
7. januar 2025 42
6. januar 2025 44
5. januar 2025 47
4. januar 2025 47
3. januar 2025 46
2. januar 2025 44
1. januar 2025 47
31. december 2024 49
30. december 2024 48
29. december 2024 49
28. december 2024 49
27. december 2024 48
26. december 2024 49
25. december 2024 49
24. december 2024 47
23. december 2024 48
22. december 2024 44
21. december 2024 45
20. december 2024 44
19. december 2024 42
18. december 2024 38
17. december 2024 36
16. december 2024 37
15. december 2024 33
14. december 2024 36
13. december 2024 36
12. december 2024 37
11. december 2024 37
10. december 2024 36
9. december 2024 34
8. december 2024 36