Lunge- og infektionsmedicinsk afdeling søger SSA med lyst til læring

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Lunge- og infektionsmedicinsk afdeling søger SSA med lyst til læring

Vi vil gerne udvide vores lunge- og infektionsmedicinske sengeafsnit og ønsker derfor en social- og sundhedsassistent i en fast stilling på 32-37 timer i blandede vagter og arbejdsweekend hver 2. uge.

Om afdelingen:
Vi er en lunge- og infektionsmedicinsk sengeafdeling med 20 pladser som ønsker at udvide vores personalegruppe. Vi har en vekslende hverdag med patienter i alle aldre, både korte og akutte indlæggelser samt længere og komplekse. Vi prioriterer udvikling, undervisning og vi vægter faglighed og tværfaglighed højt og har derfor stor fokus på samarbejdet imellem os selv og andre faggrupper. Vi har eksempelvis fysioterapeuter og farmakonomer direkte ansat i afsnittet for at sikre de bedste vilkår for både afsnittets personale og patientens indlæggelse. Desuden har vi også en udskrivningskoordinator som understøtter vores udskrivelser.
Vi har regionsfunktion, hvilket betyder, at vi er den eneste afdeling i regionen, som varetager de højtspecialiserede lunge- og infektionsmedicinske diagnoser. Det er f.eks. tropesygdomme, empyem, HIV/AIDS, NIV, meningitis, lunge infektioner med pseudomonas, spondylodiscitis og mange flere spændende sygdomme. Der undervises typisk mellem 1-4 gange om måneden mono- og tværfagligt ud fra vores årshjul. Udover det er vi i fuld gang med udviklingsprojekter såsom kompetenceprogrammer, udvikling af drænplejen, den gode udskrivelse og udskrivningskoordinatorfunktionen samt det tværsektorielle samarbejde og mange flere projekter.

Vi har en personalegruppe som spænder bredt og vi vægter arbejdsmiljø og et godt kollegaskab meget højt. Som personalegruppe kendetegner vi os ved hjælpsomhed, positivitet og humor. Vi ønsker at udvikle os og lære sammen, for at kunne udnytte vores potentiale bedst muligt.

Tag et kig på vores instagramprofiler, som giver et lille indblik i vores hverdag og vores personalegruppe. Vores profil hedder @infektionsmedicinskroskilde og @lungemedicinsksuh

Vi forventer:

  • At du er en holdspiller som vil være med til at styrke både vores monofaglige og tværfaglige samarbejde.
  • At du har lyst til at være med til at udvikle sygeplejen så vi sammen kan skabe de bedste patientforløb.
  • At du vil være en del af vores gode arbejdsmiljø.
  • At du er indstillet på at deltage i undervisning og har appetit på læring.

Det vil være en fordel, hvis du har:

  • Erfaring fra tidligere arbejde eller studie på hospital, men det er ikke et krav.
  • Kendskab til at have studerende og elever med dig i hverdagen, da vi er et universitetshospital.

Organisering:
Vi er organisatorisk forankret i Medicinsk Afdeling og har et tæt samarbejde med vores nefrologiske sengeafsnit. I medicinsk afdeling er der fokus på sygeplejen og dens udvikling. Vi har høje ambitioner for vores virke og er for nuværende i gang med en større omstrukturering/organisering af sygeplejen.

Vi vil gerne være førende inden for nytænkning og videreudvikling af sygeplejen og har i den forbindelse sammensat en trekløver, som skal stå i spidsen for dette arbejde. Trekløveren består af afdelingssygeplejersken, den kliniske sygeplejespecialist samt vores sygeplejerske med specialistfunktion.

Sammen skal vi skabe et stærkt sygeplejefagligt miljø, hvor vi kan være førende inden for vores tre specialer. Vores mål er, at patienterne oplever en sygepleje af høj kvalitet.

Dit introprogram varer 4-6 uger alt efter din erfaring, hvor du ikke indgår i normeringen og oplæres af en mentor.

Vi arbejder derudover med ønskeplan, som betyder at du ønsker din egen vagtplan i et 12 ugers rul.

Som social- og sundhedsassistent arbejder vi ud fra vores kompetenceprogram som kan individualiseres alt efter din erfaring og kompetencer, men vi forventer at du med tiden varetager patienttildelt pleje alt efter erfaringsniveau.

Vores afdeling er organiseret med tvillingeledelse, hvilket vil sige at vi har to oversygeplejersker som arbejder tæt sammen om at lede afsnittet.

Har annoncen vagt din interesse og ønsker at høre mere? Skriv eller ring til oversygeplejerske Kristina Dollerup på 93 56 87 49 eller [email protected] eller oversygeplejerske Sarah Latini Fjord-Larsen på 93 56 85 48 eller [email protected]. Du er også velkommen til at komme forbi og se afdelingen.

Send os en ansøgning via denne annonce.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Roskilde
  • Fredag den 30. september 2022

Lignende jobs

  • Øvrige i Kalundborg

    Om jobbet Børn og ungeafdelingen søger en ny kollega til vores skønne arbejdsplads med tiltrædelse den 1. september 2024. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Børn og ungeafdelingen er..
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Øvrige i Holbæk

    Holbæk Sygehus - Klinisk Biokemisk afdeling Bioanalytiker eller medarbejder med anden sundhedsfaglig uddannelse søges pr. den 1. september 2024. Vi søger en bioanalytiker eller medarbejder me..
    • Øvrige
    • Holbæk
    Få mere info
  • Øvrige i Ringsted

    Er du en strategisk tænker med evnen til at jonglere med opgaver og ressourcer? Drømmer du om at være hjernen bag effektiviteten og smidigheden i en dynamisk Digitaliseringsenhed, der servicerer re..
    • Øvrige
    • Ringsted
    Få mere info
  • Øvrige i Kalundborg

    [xxxxx] is currently expanding its existing manufacturing facilities in Kalundborg, Denmark, with investments for more than DKK42 billion to support the current and future company portfolio .
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som øvrige
2. juli 2024 48
1. juli 2024 49
30. juni 2024 50
29. juni 2024 51
28. juni 2024 51
27. juni 2024 54
26. juni 2024 51
25. juni 2024 50
24. juni 2024 49
23. juni 2024 51
22. juni 2024 50
21. juni 2024 48
20. juni 2024 48
19. juni 2024 46
18. juni 2024 48
17. juni 2024 46
16. juni 2024 45
15. juni 2024 46
14. juni 2024 48
13. juni 2024 50
12. juni 2024 52
11. juni 2024 51
10. juni 2024 53
9. juni 2024 53
8. juni 2024 50
7. juni 2024 51
6. juni 2024 47
5. juni 2024 50
4. juni 2024 51
3. juni 2024 47
2. juni 2024 48