- Samsø

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Samsø

Genopslag

Da vores nyligt ansatte kollega fik tilbud om en anden ansættelse inden opstart, får du nu igen chancen for at søge stillingen som socialrådgiver på skønne Samsø!
Her vil du blive en del af et mindre, men fagligt meget kompetent team, der består af to socialrådgivere og en afdelingsleder, som også er socialrådgiver – og dig.


Stillingen:

Stillingen er på 27 timer pr. uge og til besættelse 1.3.2020 eller snarest derefter. Vi venter gerne lidt på den rette.
Du vil referere direkte til lederen af Familieafdelingen, der har det faglige, økonomiske og ledelsesmæssige ansvar for afdelingen.

Vi er fleksible i forhold til tilrettelæggelse af arbejdstiden da du, såfremt du ikke vælger at bosætte dig på Samsø, vil have nogle særlige vilkår som pendler. Det kan sagtens lade sig gøre at pendle og i sommeren 2020 suppleres den nuværende færge med en hurtigfærge direkte fra Dokk1 i Århus.
Familieafdelingens leder pendler dagligt fra Jylland og vil kunne vejlede dig i mulighederne herfor.

Ansvarsopgaver:
Dine opgaver vil være bredt over hele servicelovens bestemmelser på børneområdet, da vi ikke har specialisering i afdelingen. Du vil komme til at arbejde med forebyggelse, tidlig indsats, børnefaglige undersøgelser, handleplaner, iværksættelse af foranstaltninger, anbringelser, efterværn og handicapsager. Du vil få et tæt samarbejde med kolleger i Familieafdelingen og med andre afdelinger i Samsø Kommune om de familier, du får ansvaret for. Vi er en lille og tæt organisation, hvor man hurtigt kommer til at kende alle, og samarbejdet på tværs er en stor del af, at vi lykkes med opgaven.
Du vil få selvstændig kompetence på flere områder og arbejdsgangene er korte og præcise, da vi også har en flad struktur, hvor vi i afdelingen har egen kompetence til det meste. Selv om vi er en lille kommune har vi alle typer af sager, og borgerne har de samme udfordringer og behov for støtte som andre steder. Vi har de fleste tilbud på Samsø, men køber også leverandører af foranstaltninger udefra, så vi kan løse alle typer opgaver.

Vi har et ønske om:

  • At du har erfaring fra børne- og familieområdet – eller at du i din uddannelse og praktik har arbejdet med udsatte børn og unge og har relevant viden fra området.
  • At du har erfaring med ICS og DUBU – eller at du som nyuddannet har flair for elektronisk sagsbehandling og hurtigt kan lære nye systemer at kende.
  • At du er dygtig til at tale med børn – eller at du som nyuddannet gør dig positive og relevante forestillinger om, hvordan man respektfuldt og anerkendende træder ind i et sårbart barns univers.
  • At du måske kender lidt til Signs of Safety og har lyst til at udvikle dette sammen med os.

Vi forudsætter at du:

  • Har lyst til at bruge socialrådgiverfagets metoder og at du er sikker i din etik, menneskesyn og ikke mindst kan arbejde inddragende, netværksfokuseret og anerkendende i borgerkontakten.
  • Har lyst til at være i et team, hvor vi spiller hinanden bedre, giver sparring og vidensdeler, og hvor vi har åbne døre og et mindset, der matcher dette.
  • Forstår at arbejde og begå dig i en politisk styret organisation, hvor de politiske dagsordener har indflydelse på vores arbejde, og hvor vi har borgerperspektivet, retssikkerhed og inddragelse med os i alle beslutninger.
  • Er loyal, fleksibel, handlingsorienteret, positiv og har et godt humør.
  • Har lyst til et arbejdsliv sammen med os, hvor vi vægter god trivsel, passer på hinanden og har en åben og tillidsfuld dialog med hinanden og vores ledelse.

Aktuelt i Familieafdelingen:
Vi er aktuelt i begyndelsen af en proces i Familieafdelingen, hvor vi sætter fokus på kvalitetssikring af børne- og familieområdet i form af, at vi genbesøger hele grundlaget for administration og lovgivning og arbejder på at optimere arbejdsgange og processer. Fremadrettet vil vi arbejde med en øget bevidsthed og opmærksomhed på metode – og kompetenceudvikling. Dette sker samtidig med, vi passer den daglige drift i børnesagerne og det sker i samarbejde med vores nærmeste samarbejdspartnere i Samsø Kommune. Vi forventer at du har lyst til at deltage aktivt i at vi sammen styrker børne-og familieområdet til gavn for borgerne og for vores grundlag for være en kompetent og fagligt stærk afdeling.
Vi skal i løbet af 2020, sammen med alle vores samarbejdspartnere på børne- og familieområdet, udvikle vores metode og tilbud om tidlig indsat på en uges kursus med Socialstyrelsen, hvorfor dette også bliver et at vores fokusområder.

Besøg os inden du søger stilingen:

Har du lyst til at besøge os, høre mere om stillingen, se hvor du vil få kontor og måske køre eller gå en tur på Samsø, vil vi gerne invitere på en kop kaffe og en snak torsdag d. 6. februar kl. 15.45 til 16.45. Tidspunktet passer med færgen fra og til Hou og du bliver hentet og kørt til færgen, hvis du ikke har bil med.
Tilmelding til Birthe Møller Johansen på sms eller telefon.

Samsø
Samsø er et velfungerende lokalsamfund, hvor livet i de 22 landsbyer leves året rundt – også når turistsæsonen er ovre, og roen sænker sig over øen. Samsø byder bl.a. på fælleskab, et stærkt forenings- og kulturliv, unik naturrigdom - og ikke mindst en spændende, ledig stilling i Familieafdelingen.
Hvis du har lyst til at høre mere om at bo og leve på skønne Samsø har du mulighed for at få en snak med vores bosætningskonsulent, Marianne Jensen, på [email protected] eller 2520 8849 for at høre mere om livet på Samsø og muligheder for bolig.
Du kan desuden finde nyttig information på Samsø Kommunes hjemmeside www.samsoe.dk/flyt-til-samsoe. På www.samsoe.dk/boliger kan du se en oversigt over øens prøveboliger, som stilles til rådighed af privatpersoner på Samsø for en begrænset periode.

Det praktiske:

  • Der vil blive indhentet straffe- og børneattest på den vi ansætter.
  • Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst på området.
  • Du kan få nærmere oplysning om stillingen hos socialrådgiver Anne Skole Mikkelsen på telefon 51445953, socialrådgiver Marianne Højbo Beattie på telefon 22209642 eller hos leder af Familieafdelingen, Birthe Møller Johansen på telefon 25208802.

Ansøgningsfrist til stillingen er onsdag d. 12. februar kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes d. 19. februar om formiddagen.

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=128ca392)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Samsø.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.1.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Samsø
  • Onsdag den 12. februar 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Samsø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Samsø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Samsø over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1