2 Introduktionsstillinger i Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Silkeborg

To stillinger som reservelæge i introduktionsstilling ved Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt, er ledig til besættelse pr. 1. maj 2020 eller efter aftale. Stillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge.

Om stillingerne
I-lægen indgår (afhængig af kvalifikationer) i for- eller mellemvagtslaget. I-lægen udfører funktioner i form af stuegang, vagter mm. og deltager i forskellige ambulante funktioner afhængig af interesse og kvalifikationer.

Om Diagnostisk Center
Regionshospitalet Silkeborg består af to centre: Center for Planlagt Kirurgi (en fusion af ortopædkirurgisk og anæstesiologisk afdeling) og Diagnostisk Center, der er en fusion af Medicinsk Afdeling og Radiologisk Afdeling. Region Midtjylland har udpeget Diagnostisk Center som et udviklingscenter, der skal udvikle 'fremtidens og de praktiserende lægers hospital' og udvikle hensigtsmæssige tværfaglige og tværsektorielle patientforløb, og konvertere akut indlagte til elektive ambulante forløb. Nogle af de seneste års udviklingstiltag: Diagnostisk pakkeforløb for uspecifikke symptomer, der kunne være tegn på alvorlig sygdom, SammeDagsUdredning, Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci, ”Ja/Nej-klinikker”, Fleksible indlæggelser, Modtage- og Observationsstole for akut indlagte, Radiologen som klinikere mm.

Der modtages om året godt 4000 akutte medicinske, visiterede indlæggelser (visiteret via egen læge, vagtlæge, akutlæge, telemedicinsk eller via Hospitalsenhed Midts hospitalsvisitation) på hverdage fra 8-17. 40% af de akut indlagte udskrives efter få timers intensiv undersøgelse og behandling i Modtage- og Observationsstole uden at blive indlagt. Kronikere med opblussen i deres kendte sygdom modtages uvisiteret døgnet rundt 365 dage om året (”fleksible indlæggelser”) og det samme gør ”åbne indlæggelser” (kendte patienter med livstruende sygdom, fx cancer). Der er 2 afdelinger: M1 (kardiologi, lungemedicin, nefrologi, reumatologi, geriatri) og M2 (endokrinologi, gastroenterologi-hepatologi, infektionsmedicin, hæmatologi). Der ses mere end 70.000 ambulante kontroller om året i medicinsk regi.

Alle de 9 medicinske specialer er repræsenteret i Diagnostisk Center: kardiologi, lungemedicin, gastroenterologi-hepatologi, reumatologi, endokrinologi, infektionsmedicin, nefrologi, hæmatologi og geriatri. Der er endvidere ansat socialmediciner og klinisk immunolog, lige som der er gynækolog og parenkymkirurg til stede i dagtiden. Der er hoveduddannelseslæger inden for kardiologi, lungemedicin, reumatologi, gastroenterologi, endokrinologi, almen medicin, arbejdsmedicin og kiropraktorstuderende (i rygcentret).

Der er mellemvagt i tilstedeværelsesvagt 24 timer i døgnet samt forvagt i tilstedeværelsesvagt fra 08-20, samt bagvagt og kardiologisk døgnberedskab med tilkaldevagt (30 min). Der er tilstedeværelsesvagt 24/7 af anæstesiologiske speciallæge (der kan lave akut EKKO).

Diagnostisk Center er flere gange kåret til landets bedste uddannelsessted – 5 gange af yngre reumatologer og 2 gange senest i 2016 af Sundhedsstyrelsen, hvis inspektorer skriver: ”Medicinsk Afdeling i Silkeborg har gennem en længere årrække satset mange ressourcer og kræfter på at sikre en optimal videreuddannelse. Der er på alle niveauer udbredt vilje til og interesse for lægelige uddannelser. Afdelingen har et meget stort, uselekteret og bredt patientklientel og samtidig speciallæger inden for alle intern medicinske specialer, hvilket givet særdeles gode muligheder for læring af både den brede og mere specialiserede interne medicin. Afdelingen er blevet center for tværfaglig udredning af okkult cancer samt subakut og tværfaglig/tværdisciplinær udredning med fokus på komorbiditet”.
De sidste år er Diagnostisk Center i Silkeborg den medicinske afdeling, hvor alle KBU-stillingerne først vælges af de nye KBU-læger.

Diagnostisk Center har status af Universitetsklinik for Innovative Patientforløb med et udbygget forskningsmiljø, og Sundhedsstyrelsen skriver: ”Styrelsens finder afdelingens indsats i forskning prisværdig, og der er ingen tvivl om, at alle hoveduddannelsessøgende fuldt ud kan erhverve den mindre forskningskompetence der forventes i den obligatoriske forskningstræning – og at de fleste opnår langt mere dybtgående kompetencer”.
Der er i Diagnostisk Center ansat/tilknyttet 6 professorer (bl.a. 2 i Innovative Patientforløb).

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive, og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Ulrich Fredberg på tlf. 7841 7800, eller uddannelsesansvarlig overlæge Jesper Blegvad-Nissen på mail [email protected]

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest 20. marts 2020. Afholdelse af samtale i uge 14.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Silkeborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Silkeborg
  • Fredag den 20. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Silkeborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Silkeborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Silkeborg over tid

Dato Alle jobs som øvrige
29. januar 2025 25
28. januar 2025 22
27. januar 2025 22
26. januar 2025 21
25. januar 2025 22
24. januar 2025 23
23. januar 2025 21
22. januar 2025 22
21. januar 2025 21
20. januar 2025 21
19. januar 2025 21
18. januar 2025 21
17. januar 2025 22
16. januar 2025 20
15. januar 2025 18
14. januar 2025 17
13. januar 2025 18
12. januar 2025 19
11. januar 2025 19
10. januar 2025 19
9. januar 2025 22
8. januar 2025 20
7. januar 2025 17
6. januar 2025 17
5. januar 2025 14
4. januar 2025 14
3. januar 2025 14
2. januar 2025 14
1. januar 2025 15
31. december 2024 16
30. december 2024 16